For et par dage siden

Det her bliver spidst

Det her bliver spidst
… men er jeg blevet for gammel? for gammel til at forstå ‘mit eget’ medie!? Eller kender jeg efterhånden bare ‘branchen’ for godt, til at fornemme at der er noget, der er uldent her?! For hvad i alverden er det der!? Det dukker op igen og igen. Og jeg har været forbi et par gange – for I skriver mit navn. Om mig. Det er ikke det hele der er helt rigtigt, men jeg lader det passere. Jeg sidder bare tilbage med en ubestemmelig smag i munden – hvem er I? Hvad vil I? Hvad er formålet? Jeg kan se, at det er et positionerings-bureau, der er afsender – men betyder det så, at I blogger som en del af jeres forretning? At jeres site er en firma-blog i forklædning? At I kun skriver om labels og firmaer, som tilfældigvis har jer på deres pay-roll? ‘Tilfældigt’ packaged sammen med indlæg om den øvrige blogverden… Bare så det ligner og lugter velkendt!? Det er smart – det skal I have – men vil I ikke nok bare skrive hvad I er? Om alle jeres mode-indlæg faktisk bare er ‘reklame’ for jeres kunder og om alle de andre indlæg alene bliver skrevet for at lokke læsere til.. Det er sådan jeg opfatter det – men jeg vil meget gerne overbevises om noget andet. Så hermed en opfordring til at tage til genmæle – for lige nu har I ikke mange stjerner i min bog.

Jeg vil ikke skrive jeres navn. Og jeg vil ikke linke til jer. For jeg vil ikke sende læsere hen til jer (hverken via acie.dk eller google) før I forklarer hvad I er – og overbeviser mig om, at I ikke bare er et postioneringsbureau, der besluttede sig for at den bedste strategi var “if u can’t beat’em – join’em!”.

(… det er ikke så tit Acie orker at være spids herinde…. men nu fik I lige fornøjelsen…. fordi jeg simpelthen ikke forstod det – og der var ingen andre, der sagde noget.. snarere tværtimod… hejheeej – og glad Påske.. jeg vil gå tilbage til min analyse)

EDIT: Kasper Bergholdt fra Modebevægelsen, har givet mig svar på tiltale i kommentarfeltet (og så på en Helligdag;) ), og jeg vil opfordre folket til at finde ham i mængden. Jeg er glad for, at jeg ikke var den eneste der var i tvivl om hvad der foregik (det er så ærgerligt, at være den blanke i klassen), men synes også at man skal huske at lytte til hvad folk svarer, når man spørger dem. Og så kan man jo selv danne sig en mening herefter – jeg forholder mig, indtil videre, undecided.. Jeg skal nok lige læse Kaspers svar et par gange og have tid til at gå og tykke lidt over den før jeg tager endeligt stilling.

   

66 kommentarer

  • Kære Christine!

    Mange tak for dine kommentarer og forbedringsforslag. Du har helt ret i, at forsiden ikke er optimal. Og Thorborg har også ret. Usability-undersøgelser viser dog, at det er helt ned til 20ms, nye brugere gi’r et nyt site.

    Vi sidder pt. og kigger på, hvordan folk har brugt siden, hvor de klikker, osv. med henblik på at gøre navigationsstrukturen mere overskuelig. Når det er sagt, så ser folk faktisk rigtig mange sider, når de er forbi, og de opholder sig gennemsnitligt dobbelt så lang tid på siden som på storebroderen (Goombay.dk, der samler danske musikblogs). Så helt skidt er det ikke, men det skal være nemmere at gå til!

    Hvad angår positioneringsbureauvinklen så kan jeg oplyse, at vi ingen kunder har inden for mode-/ eller livstilssegmentet pt. — og vi har heller ikke haft det.

    Vi arbejder i højere grad sammen med kulturelle og humanitære organisatoiner / virksomheder. Men din analyse af, hvad det er, er korrekt nok. Til dem, der vil dybere, kan jeg anbefale Jack Trout og Al Ries-bog: Positioning. The Battle for Your Mind. Og evt. også Davenport — The Attention Economy.

    Og slutteligt er jeg glad for at høre, at du finder indholdsudbudet indtil videre læseværdigt og interessant!

    Alt godt & go’ fredag!

    Kasper Bergholt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Camille!

    Tak for nuanceringen af sagen — og dit tidligere svar.

    Jeg har dummet mig ang. ikke at spørge lov. Det beklager jeg! Jeg troede, det var kutyme, at man brugte flotte billeder, så længe man returlinkede til afsenderen (a la Creative Commons-licensen). Men jeg har nu læst den streamer i bunden ang. billedbrug, og det er selvfølgelig uhøfligt at hapse til højre og ventre uden at spørge om lov (kutyme eller ej).

    Det er en lesson learned, tak! Det skal ikke gentage sig — for dig eller andre! Og så er det jo godt at se, at vores skribenter har styr på sagerne!

    Men tak for, at du har taget billedvalg i den ånd, det er ment! 🙂

    “Ens vilkår for alle” er en prisværdig holdning!

    Alt godt,

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan lige se, at jeg blev nævnt 🙂

    Anne Sophie har rigtigt nok bedt om tilladelse til at bruge det billede jeg lavede til “Vidunderlivet”-kampagnen, og da jeg gerne støtter op om det projekt, fik hun selvfølgelig ja, og et tak fordi hun spurgte.

    Hvad angår de 5-6 andre billeder af mig der ligger på MB er der derimod ingen der har spurgt om tilladelse til at bruge, og det må du jo også vide Kasper, i og med artiklerne er skrevet af dig selv og Jannick, og I ikke har sendt mig en forespørgsel om brug af mine billeder.

    Jeg har valgt ikke selv at kommentere det, da jeg egentlig har været lidt ligeglad. Det er jo billeder jeg selv har valgt at lægge op på internettet, ergo synes jeg det er helt ok billeder, Jeres site er ikke så stort endnu, og de er brugt i en ok positiv sammenhæng -og I forsøger ikke at sælge noget på baggrund af et af mine billeder…. tror jeg da ikke 😉

    Jeg vil dog give Lisbeth helt ret i, at rent ophavsretsmæssigt, der holder den nok ikke helt -hvis vi skal tale jura. Jeg plejer såmænd altid at sige ja til de forespørgsler jeg får, men sætter også pris på, at folk kontakter mig først. Så vil I ikke bare være søde at gøre det fremover? Så er det ens vilkår for alle 🙂

    Camille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Det er en rigtig god og interessant debat du har startet Acie. Personligt syntes jeg en side som Modebevægelsen er velkommen, kommerciel eller ej, og det er interessant at læse indlæg som >>Samarbejde med modeblogger fordobler omsætning<< og de kommentarer Anne Sofie og Isabel kommer med ud fra hvad andre bloggere skriver. Den højre del af siden Det skriver modebloggerne syntes jeg dog forvirrer mere end den gavner. For mig virker det lidt som en mini udgave af Bloglovin og den del gør at de interessante indlæg af mere professionel karakter drukner imellem de hyggelige modeindlæg. Mht. professionalismen på MB syntes jeg det er mere relevant at læse indlæg skrevet af personer, der har erfaring inden for branchen frem for personer, der udelukkende har en kandidat i journalistik. Lige netop modebranchen er jo præget af at mange arbejder sig op i hierarkiet.

    Som det er blevet nævnt flere gange før kunne jeg godt ønske mig at siden var opstillet noget mere overskuelig. Evt. med underkategorier i bjælker øverst på siden (som I allerede gør med kategorierne Home, Om Modebevægelsen, Find/Tilføj modeblogs, Kontakt og Viden ), og så præsentere de nyeste indlæg på forsiden som det ses på Fashionforum. En løsning i den stil vil gøre at læseren kan gå direkte til det område der interessere hende, og måske vil siden fremstå knap så forvirrende. Ifølge Martin Thorborg har firmaet kun sekunder til at fange kundens interesse, og det er vel det, der er jeres ønske? 🙂

    I forhold til spørgsmålene om hvad et positioneringsbureau er så er det vel en virksomhed hvor kunder inden for, i dette tilfælde mode- og livsstilsbranchen, kan få rådgivning til at positionere sin virksomhed så den står stærkere overfor konkurrenterne? Ret mig endelig hvis jeg er gal på den.

    Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @Lisbeth — Vi har fra starten skrevet følgende om, hvorfor vi har sat MB i søen:

    “Fordi vi læser blogs — om mad, musik og mode. Fordi vi gerne vil prøve at forstå mennesker og medier — og måske falder der også en skilling af. Til os. Til modebloggerne. Til vores redaktører. Og vi ved, vi bliver klogere af projektet.”

    Det er da temmelig klart, at vi ikke har noget imod at tjene penge på projektet. Når det er sagt, så synes jeg faktisk, at Jannick indfanger vores motivation ret godt i sit indlæg.

    Hvad angår materiale fra Camille — så har jeg tidligere i tråden tilbudt hende at slette det, hun gerne vil have slettet (& det gælder for alle).

    Det har hun ikke ønsket, som du kan se.

    Alt godt,

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth: Men Maria skriver jo, at de snylter på bloggerne. Det må jeg vel have lov at påpege det forkerte i?

    Angående ophavsrettigheder, så har jeg i hvert fald selv fået go fra Camille inden jeg brugte hendes billeder til min artikel. Jeg skal ikke kunne sige, om det er tilfældet ved de andre også, men hvis de bryder en eller anden form for ophavsrettigheder (hvilket jeg har svært ved at forestille mig), må vi selvfølgelig tage det op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie: Nu kan MB jo sådan set godt tjene penge på foretagendet, uden at modebloggere bliver snydt. Det ville bare være rart, om de kunne melde det ud, frem for at holde fast i, at de hygger sig med projektet og gør det, fordi det er sjovt.

    De fleste virksomhedsejere synes højt sandsynligt, det er skægt at stable et firma på banen og se det vokse og få succes – men i bund og grund så er det jo pengene, der driver værket.

    Derudover kan jeg rent fagligt, som juranørd, godt blive en smule irriteret over, at de på en kommerciel side gentagne gange bryder ophavsretsloven – bl.a. ved at bruge andre bloggers billeder, som fx Camille der har fået sit billede og ansigt med i et par artikler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Acie! Tak for forklaringen!

    Jeg undrede mig over, at Jannick kommentar, som var skrevet senere end min var kommet med, så jeg tænkte, at der måske var et teknisk problem. Men fuld forståelse herfra over, at du gerne vil læse kommentarerne ordentligt igennem, inden du offentliggør. Du må ha’ en iPad isf. iPod’en… 😉

    Tak også for opdateringen af primærindlægget, som jeg først så i går.

    Jeg glæder mig til at høre, hvad din dom lander på?

    Alt godt,

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Acie

    (Kasper – i og med jeg er redaktionelt ansvarlig for kommentarer, fordi jeg har moderation på min blog, vil jeg altid gerne lige læse tingene igennem før jeg udgiver noget.. Normalt er det ret overskueligt via min iPhone, selvom jeg er på farten, men dit indlæg var så langt, at jeg simpelthen ikke kunne overskue det på den lille skærm. Derfor skulle jeg lige hjem og læse det på computeren inden jeg trykkede ‘godkend’. Det var derfor, der var lidt forsinkelse på udgivelsen. That’s all:) ).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria: Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det på nogensomhelst er en måde er en mulighed at bloggerne bliver snydt ved dette koncept. Indholdet på Modebevægelsen er skrevet af faste skribenter, der får løn, eller bloggere, der selv kontakter os for at få lov at skrive gæsteindlæg. Det er på ingen måde udnyttelse.

    Hvad angår blog-feedet i højre side er det noget, man selv beder om at komme på og der vises et resumé af seneste indlæg. Vores (SidneyLises) indlæg har ligget der i et par uger nu, og vi kan se på vores Statcounter, at det har været en rigtig god “forretning” hvad angår besøgende. Folk læser lidt af indlægget og er de interesserede i indholdet, klikker de på udsnittet, hvilket bringer dem hen til det sted, indlægget oprindeligt er publiceret. Det er altså en ren og skær overskudsforretning for os bloggere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey A,

    Du er jo altid en skarp lille en 😉
    Jeg undrede mig også over siden, og tænker stadig om det ikke bare er en smart fidus til at tjene penge på bloggere? Bloggerne har gjort alt arbejdet ved at skrive indlægene, men MB tiltrækker læsere til deres side, får trafikken og tjener penge på annoncer…
    Det var bare min fem cents om emnet….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie — gik mit svar til Camille ikke igennem? Så sender jeg gerne igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannick Blaksmark

    Så for søren – der kom man lige hjem fra påskeferie til en spændende debat. En tråd vi ikke kan eller har lyst til at sidde overhør, jeg har derfor på bedste vis forsøgt at samle lidt op på et par af emnerne – http://modebevaegelsen.dk/acie-svar-modebevaegelsen

    Og så har vi opdateret vores “om modebevægelsen”-side, det lod til, at der var et lille behov for dette 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Camille!

    Mange tak for gensvar — og gode refleksionskommentarer tråden igennem!

    Der har været produktive og uproduktive stemmer, synes jeg. Og din tilhører klart førstnævnte!

    Jeg er blevet klogere på, hvor vi har trådt forkert — kommunikativt og eksekveringsmæssigt. Det er jeg dig stor tak skyldig for!

    Hvad angår din seneste kommentar: Altså at vi bør overveje at inddrage en ekspert — gerne journalistisk faguddannet, så tænker jeg følgende:

    Jeg går ud fra, at du mener en modejournalist? Snarere end en medieekspert?

    Modebevægelsen er sat i søen for at forstå, beskrive og formidle mode, som den kommer til udtryk online anno 2010. Pt. er fokus på modeblogs.

    Vi vil meget gerne give rum til faguddannede journalisters stemmer, men vi er en lille aktør, og har ikke hr-, økonomi- og udviklingsafdelinger i baghånden som de større modejournalistiske aktører — fx dagbladende og magasinerne (hvad enten det er Benjamin eller Egmont).

    Som jeg opfatter den dækning, der har været af danske modeblogs i de industrielle, traditionelle medier, så har den ikke været særligt nuanceret. Uffe Buchard-casen er et godt eksempel.

    Interessante vinkler er, i min optik, kommet fra mere skæve kanter. Fra Anne Ebbesen (digitale tanker), Marie Hedemann ifm. sin specialeafhandling om danske modebloggere og modeblogs (som vi har bragt et resumé af) og Søren Storm Hansen, som har forholdt sig fagligt kritisk til dels den traditionelle modeformidling, dels modebloggerne.

    Når det er sagt, så vil vi egentlig også gerne prøve at byde på noget andet end den traditionelle modejournalistisk byder på. Dels fordi markedet er dækket for det, dels fordi der på dansk grund er en række forhold, der gør brancheuafhængig modejournalistisk til et meget svært game. Lille land, tæt kontakt mellem brands og journalister, hellige og uhellige alliancer på kryds og tværs. Den sag har Søren Storm dækket ret godt i løbet af det sidste års tid, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i her.

    En faguddannet ekspert (phd. i mediesocilogi) inden for formidling af mode som sit speciale er Ane Lynge Jorlén. Hende er jeg noget uenig med.

    Jeg er selv cand.mag. med speciale i semiotik. En disciplin, der sigter mod at forstå “tegnenes liv i det sociale liv”, som en af pionererne engang formulerede det. Så vi skriver ikke lutter på subjektive fornemmelser og gode idéer. Og der er sket noget siden Roland Barthes udgav sit værk “The Fashion System” i 60’erne.

    Du har dog helt ret i, at der pt. er en overvægt af medie og livstilsstof. Og det skal der rådes bod på. Vi har ikke nogen krystalklar udviklingsplan for de næste par måneder, men vi vil meget gerne have flere billeder, mere analyse, osv. online. En del burde komme af sig selv i forbindelse med at flere og flere bloggere melder sig til den dynamiske sektion i højre side, hvor vi bringer thumbnails og overskrifter fra nyt i modeblogosfæren. Men vi er også åbne for gæsteindlæg — og faste spalter på sigt.

    Når alt det så er sagt, så ønsker vi på ingen måde at indtage en ekspertrolle eller ekspertposition. Snarere tværtimod. Hierarkier, gatekeepfunktioner og medfødt staying power pga. uddannelse hørte det sidste medieparadigme til. Ikke vores.

    Vi er åbne for dialog, og jeg har faktisk en anelse svært ved at forstå, hvorfor du og andre undrende mennesker ikke har sendt os en mail eller skrevet en kommentar i de altid åbne kommentarsektioner i forbindelse med vores posts & artikler. Men her hos Acie er fint!

    Og så en generel opsummering:
    Jannick er i gang med en miniartikel, der besvarer diverse spørgsmål fra tråden ovenfor. Og Mai arbejder på en FAQ, der besvarer resten. Det burde komme online senere i dag eller i morgen!

    Alt godt!

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sanne

    Er der ikke nogen der vil skrive et link til debatten omkring affiliate links?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg må indrømme, at jeg som flere andre stadig ikke forstår hvad formålet med MB er. Foreløbig har jeg i svaret primært set gentagelser af “om” beskrivelsen fra hjemmesiden, og den synes jeg som tidligere nævnt ikke var særlig klart formuleret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] This post was mentioned on Twitter by Kasper Bergholt, Kasper Bergholt. Kasper Bergholt said: Er du vimmer, hvor er standen af danske modebloggere passioneret! Superfedt! — http://kl.am/a4kE — selvom vi har fået tæsk! […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bare lige en sidebemærkning til Kaspers seneste indlæg, så var debatten om affiliate links på min blog, om en anden blogger der benyttede det (uden at gøre særligt tydeligt opmærksom på det), og altså ikke om mig. Jeg benytter ikke den slags, og det er heller ikke muligt at reklamere på min blog (andet end gennem Eurowoman, og det har jeg intet med at gøre, og får ikke penge for det). Bare for at undgå misforståelser, sorry for OT 😉

    Og Kasper, jeg har ikke noget imod at min blog er repræsenteret på MB sådan som konceptet pt. ser ud (ellers havde I allerede hørt fra mig), men set i bakspejlet kunne det måske have været cool med en lille mail i indbakken om det hele? Bare lige så man ved, hvad det er man deltager i og hvorfor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    En meget relevant debat – ikke bare om “Modebevægelsen”, som jeg nok stadig ikke har forstået formålet ved – måske vil man for meget? (både blogge, skabe dialog om blog, holde møder om blogs, skrive artikler mv.) – men også om hele emnet “skjult reklame” (uden at jeg forholder mig til om Modebevægelsen indeholder dette eller ej).

    Særlig interessant finder jeg faktisk de fine reaktioner herinde på skjult reklame – troede egentlig bare det var mig der var gammeldags, og stod af på den slags 🙂

    Og Acie, keep up the good work – elsker din humoristiske tilgang til tingene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie.
    Det er mig! Det er rigtig. Undskyld, min dårlige hukkomelse! Haha. Men, ja. Jeg ville gerne have min blog derind da jeg troede det var en “se-disse-danske-blogs”-hjemmeside. Men, nu viser det sig så at jeg HELT har misforstået det?????

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @Acie — tak for korrektionen!

    Som jeg læser din FAQ så er det noget, der er vokset organisk frem på baggrund af spørgsmål fra læserne? Hvad angår etik-sektionen, så skal vi have noget lignende.

    Hvad angår transparens, så er jeg efterhånden personligt på linje med Rasmus Holmgård, som jeg diskuterede et bloggerkodeks med for nogle måneder siden:

    “Jeg opfatter mine bloggerier fuldt ud på linje med mine leverancer til trykte medier, og som sådan mener jeg, at de samme etiske regler bør gælde for blogs som for alle andre medier, der i et eller andet omfang formidler journalistisk. Tag et kig på journalistforbundets behandling af emnet: http://www.journalistforbundet.dk/sw50532.asp#516_45619

    Selv om blogland generelt er præget af noget mere ugennemsigtighed. Jf. fx debattråden om skjulte affiliate links på Camilles blog for noget tid siden.

    Også mange tak for opdateringen af hovedindlægget. Måske vi skulle begå en kronik om den her sag, når vandene har lagt sig?

    Alt godt,

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Kasper, tak for svar 🙂

    Jeg kunne ikke helt gennemskue Jeres “om” sektion, så lidt mere faq-agtig ville nok hjælpe mig ja 🙂

    Og nej, jeg synes I har skrevet rigtig fint indtil videre, men jeg mangler nok som supplement en skribent med mere faglig bagage, f.eks. en uddannet journalist? I hvert fald hvis man vil tage en overordnet ekspert-vinkel, og ikke bare være på samme niveau som os bloggere (ikke fordi jeg vil negligere os, men eksperter, det er vi ikke).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så er der lige en balje individuelle svar:

    @Mathilde — selvfølgelig reagerer vi da. Vi er nærmest smigrede over al den opmærksomhed. Hvad synes du om svarene?

    @Louisa — jeg kan sagtens følge dig. Men jeg kan garantere dig, at ingen brands — modebrands eller andre — pt. er en del af MB. Det
    er et brancheuafhængigt initiative. Alt kommercielt indhold er at finde i klart afgrænsede bokse holdt i en anden farveskala.

    @Helmuth — point taken. Vi skal have strammet op på vores om-side, så der ikke er noget at være i tvivl om. Send os gerne spørgsmål, du
    ønsker svar på, så inkluderer vi dem.

    @Kristian Hindsø — Jeg synes, jeg kan huske, at Mai talte med én, der hed Kristian på FB. Hun forklarede,
    hvem hun var — praktikant — og hvem der stod bag. Hun forklarede også, hvad Modebevægelsen var. Måske
    I har talt forbi hinanden, hvis det var dig. Vedkommende havde en modeblog, han gerne ville have med på MB.

    @Caroline — Anne Sofie & Isabel er ansat som redaktører på Modebevægelsen. Vi ville gerne have folk,
    der var modebloggere med i projektet. Der er så mange, der kloger sig på blogging og modeblogging (fx
    Uffe Buchard) uden selv at have haft fingrene nede i mediet. Jeg synes, Anne Sofie og Isabels introduktion
    til deres engagement i projektet er meget transparent og sobert. Hvad er det du finder suspekt?

    @Christina — jo. Fashionministeriet lukkede efter negativ omtale af deres markante overpriser (ift. Asos).

    @Mie — Helt enig — Respekt til Acie for at få den her sag frem til offentlig debat!

    @Tanja — Så er der repsons. Her, under og over. Skriv meget gerne, hvis du har flere spørgsmål.

    @Acie — Anne Sofie & Isabel mødte jeg første gang i forbindelse med Fashionministeriet-sagen. De har været fra starten af MB. Resten vil jeg lade dem selv
    besvare.

    @Modedullen — Æv! Det er vi kede af. Altså at du finder sitet for uoverskueligt.

    @Kristine — Ja. Det er Battle & Bounce, der reelt og hele vejen igennem står bag Modebevægelsen. Ligesom vi står bag Goombay. Ingen brands sidder og trækker
    i nogle tråde bagved. Vi er 100% brancheuafhængige. På godt og ondt.

    @Anne Louise — Ja. Vi vil gerne samle danske modeblogs på en overskuelig facon, så langt flere kan få glæde af at læse den fantastiske
    mægnde af onlinejournalistisk, der bli’r publiceret dagligt. Uafhængigt og passioneret.

    @Lisa — Det er ikke rigtigt. Det er ikke en marketingkanal. Det er et nyt medie. Der handler om modeblogs bl.a. Om mode, som den kommer til udtryk
    online anno 2010 og frem. Den reklamemæssige del er 100% adskilt fra den redaktionelle del, som det kendes fra seriøse dagblade. Ingen skjulte
    produktanmeldelser hér. Det er nemlig for gennemskueligt, for dumt og ulovligt.

    @Kia — Tak for nuancering og perspektivering. Vi gør, hvad vi kan for at byde på et neutalt debatterritorium. Jeg kan forstå på nogle af kommentarerne
    i denne tråd, at der er stemmer, der har savnet en platform at komme til udtryk på. Den er her nu. Og vi forholder os kritisk til de traditionelle
    mediers dækning af mode (Uffe Buchard-artiklen fx), og der er åbent for gæsteindlæg for alle, der har noget relevant på hjerte. Vi vil oprigtigt gerne forstå, hvad
    der driver skrive- og læseværket på blogs og andre subkulturelle medier. Og vi er selv aktive brugere. Af blogs og andre sociale medier.

    @Camille — Det er korrekt, at du er med i vores blogsektion, for vi mener, at Clamour four Glamour er at definere som en kvalitetblogs om mode. De fleste
    bloggere plejer at være glade for at få deres indhold syndikeret videre til interesserede læsere via RSS. Hvis ikke, så plejer de at slå det fra.
    Hvis du gerne vil slettes fra indekset, så er det ikke noget problem. Og så skal vi være da de første til at beklage, at vi har valgt at ta’ dig med
    som repræsentant for gode modeblogs på dansk mod dit ønske.

    @Sofie T — Ja, der er lidt startvanskeligheder, og noget indhold er placeret under flere sektioner. Vi tuner og retter ind løbende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Acie

    Kasper – det er forkert, du tager fejl. Og bliver hermed korrigeret:)

    Acie’s FAQ: http://www.acie.dk/category/faq/
    Acie’s etiske kodeks: http://www.acie.dk/etik/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det blev jeg egentlig bare mere forvirret af. Jeg har stadig heller ikke rigtigt forstået, hvad hverken en publishingaftale eller -site er…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg er meget enig med Kia og som jeg ser det ‘angriber’ hun da ingen? Hun kommer bare med sin mening, præcis som I selv gør?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Camille!

    Good points hele vejen igennem. Vi har valgt at lancere tidligt og så reagere på feedback løbende. Launch early & iterate kalder Google den metodologi. Den har sine fordele, og den har sine ulemper.

    Hvem, hvad, hvor, hvorfor og gevinster mener jeg faktisk, vi har dækket i vores Om-sektion. Men det dur jo ikke, at jeg sidder og mener det, hvis ingen forstår det.

    Som jeg skrev for et par dage siden (http://modebevaegelsen.dk/champagne-det-fredag-det-paske — punkt 1b), så er vi i gang med en FAQ-sektion, hvor vi skal gøre, hvad vi kan for, at besvare alle dine (og jer andres) spørgsmål så grundigt som muligt. Send os gerne flere per mail, på Twitter, FB eller hér.

    Når det er sagt, så ville det være interessant om modebloggerne begyndte på det samme. Acie har mig bekendt ikke sådan en sektion fx eksempel — korrigér mig endelig, hvis jeg ta’r fejl.

    Hvad angår Uffe Buchard-tendensen med at hænge folk ud, så synes jeg netop, vi har talt bloggernes sag i den forbindelse. Mener du, at vi har hængt nogen ud? Har vi ageret usagligt?

    Men — opsummeringsmæssigt. Vi har ikke været skarpe nok i vores kommunikation. Eller også har vi skrevet for meget, så ingen har tygget sig igennem det hele.

    Det er taget ad notam, og vi skal gøre, hvad vi kan for at gøre det bedre!

    Tak for feedback!

    Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske er problemet netop også, at siden er langt fra færdig? Måske man skulle have ventet og testet den igennem anonymt indtil den var præcist som den skulle være? For tror det forvirrer os rigtig meget, og virker måske endda lidt utroværdigt? Vi ved stadig ikke helt hvad det er.

    Der skulle være en helt klar, velskrevet profil med:
    HVEM ER VI? HVAD ER VI? HVOR ER VI? HVORFOR ER VI? OG HVAD FÅR VI UD AF DET? Kort faq så det ikke er til at misforstå.

    For jeg har som sådan ikke noget imod, at modeblogmediet (og dermed også jeg) diskuteres og fremhæves, det er jo meget naturligt. Så længe det bliver gjort med de bedste intentioner, og man ikke begynder at hænge folk unødigt ud bare fordi man kan (ala Uffe-Buffe lidt gjorde for nyligt). Saglighed!

    Modsat vores personlige blogs, hvor vi på ingen måder prøver, eller har lyst til, at lege mode-eksperter, kan sådan en side nemt virke meget mere formel. I hvert fald den måde den er bygget op på nu, giver mig lidt ekspert-associationer. Så der er virkelig en udfordring på sigt i, at være velbegrundet, og have sit bagland i orden.

    Spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Kære alle,

    Var måske lidt for hurtig med “give me a break”-kommentaren og jeg kan godt forstå at det bliver misforstået. Det var ikke et angreb på nogen.

    Jeg bliver bare tit provokeret af at folk (andre modebloggere) ikke har nogen mening om et bestemt emne og så pludselig, når det bliver omtalt kritisk, så har alle (modebloggere) en mening og det. “Puha, ja, det er da også for dårligt – De er nok onde mennesker..”

    Det var bare det jeg ville frem til, ok? Ville ikke være provo.

    Kia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie T

    Jeg har heller ikke rigtigt forstået pointen med hjemmesiden, og den fanger mig egentligt slet, heller ikke. Flere af indlæggene kan ses 2 steder lige under/over hinanden på forsiden, så den virker heller ikke særlig veludført (men hvad ved jeg, måske den stadig er in progress).

    Og Kia, du behøver ikke at angribe folk der kommenterer her, bare fordi nogen først rigtigt har fået øjnene op for Modebevægelsen efter Acie’s indlæg. “Give me a break?” :S
    Nogen skal vel lige have tingene 2 gange inden man rigtigt forstår, og det er der vel ingenting i vejen med?

    Acie, har du forsøgt at kontakte Modebevægelsen med ovenstående spørgsmål? Kunne da være interessant med nogle svar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men Kia, måske folk har undret sig, men – ligesom jeg – har haft svært ved at sætte ord på det? Dunno! Kan jo kun svare for mig selv, og jeg ved bare, at jeg har siddet tilbage som et stort spørgsmålstegn, uden at kunne få mine tanker formuleret tilnærmelsesvis lige så godt som Acie…

    Og ja, de har da bestemt taget relevante emner op. Men det er jo ikke nødvendigvis emner, der aldrig var blevet taget op, såfremt MB ikke havde eksisteret. Du og din blog er da et glimrende eksempel på, at vigtige debatter/emner vedr. blogning også var at finde FØR Modebevægelsen kom på banen. Derfor kan jeg heller ikke se, at de som sådan tilfører blog universet noget nyt – but hey, that’s just my 2 cents 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Kia: Nu har vi jo ikke alle sammen en blog, hvor vi kan undre os offentligt og dermed dokumentere det, men det betyder jo ikke at jeg ikke har gjort det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Acie!

    Kasper Bergholt fra Modebevægelsen hér!

    Jeg synes, du gør umanerligt ret i at forholde dig skeptisk til os og vores nye side. Tak for invitationen til dialog hér — transparent og tilgængeligt for alle, der er nysgerrige.

    Jeg forstår din tolkning, der lyder, at MB er lidt for smart, lidt for hurtig og lidt for meget over det hele. Og at der er skjulte kommercielle interesser bag.

    Lad os ta’ den først: Det er der ikke. Vi har ingen aftaler med nogen virksomheder om dækket annoncering. Den slags er ikke noget, vi gi’r os af med.

    Det ville også være i strid med markedsføringslovens paragraf 4.

    Der er kommercielt indhold på siden – jeps. Men det er afgrænset ganske tydeligt afskærmet fra den redaktionelle del. Det kommer via Googles Adsense-system og er tydeligt tekstuelt og farvemæssigt markeret.

    Hvem er vi?

    Jeg er selv blogger (Bergholts opskrifter, som er blandt DK’s førende gastronomiblogs) — og har været bruger af sociale medier siden 1994. Så det er ikke dig, der er ved at blive gammel. Kia fra Fierce og Fattig spurgte i går til, hvilke forudsætninger jeg havde for at udtale mig om blogmediet. Hvis du eller andre finder det spørgsmål interessant, så vil jeg tillade mig at henvise til tråden på MB.

    Resten af holdet består pt. af Anne Sofie & Isabel fra Sidneylise og min kollega Jannick Blacksmark.

    Firmaet bag Modebevægelsen.dk hedder Battle & Bounce og vi arbejder bl.a. med at forstå og formidle blogmediet. Det har vi gjort i to år. Vi driver også den brancheuafhængige musikportal Goombay.dk.

    Derudover deltager vi ofte i debatter — fx med FDIM (Foreningen af Danske Internetmedier), hvis afgående formand erklærede blogmediet dødt for et års tid siden — og Roskilde Festivalens YourSpace-arrangement (om vækstlagsjournalistik inden for musikformidling).

    Og nej — det er ikke en skjult firmablog. Det synes jeg egentlig fremgår ret tydeligt af om-siden. Vi fægter med åben pande og respektrer andre, som dig, der gør det samme!

    Er siden udelukkende sat i søen for at tjene penge? Nej. Hvorfor så? Vi formulerede følgende formålsbeskrivelse for en måneds tid siden, og den står vi ved:

    “Modebevægelsen drives af positioneringsbureauet Battle & Bounce. Hvorfor? Fordi det er sjovt. Fordi mediebilledet er ved at vende på hovedet. Fordi vi læser blogs — om mad, musik og mode. Fordi vi gerne vil prøve at forstå mennesker og medier — og måske falder der også en skilling af. Til os. Til modebloggerne. Til vores redaktører. Og vi ved, vi bliver klogere af projektet.”

    Jeg har længe haft lyst til at skyde noget MB-agtigt i gang, men det var Fashionministeriet, der for alvor fik mig overbevist, efter at jeg havde mødt Anne Sofie & Isabel.

    Hvad vil vi med siden?

    Kort: Vi vil gerne facilitere transparente møder — mellem mennesker, der skriver om mode, og folk, der lever af at lave mode — fra designere over tøjproducenter til slutproduktpushere.

    Lidt længere: Online modejournalistisk er vist lidt en shady business. Af og til får man det indtryk, at brands forsøger at købe sig til positiv omtale. Ved at byde på lidt lækkert til ganen, en goodiebag med creme og andet godt.

    Jeg håber ovenstående gi’r dig et nogenlunde billede af, hvem vi er, og hvad vi vil.

    Jeg er pt. på påskeferie i Sønderjylland, men ring meget gerne til mig på onsdag, nummeret finder du på kontakt-siden, så vi kan få de sidste eventuelle tvivlsspørgsmål afklaret. Ellers er du — og alle andre — mere end velkomne til at skrive til mig eller os.

    Per mail eller på Facebook.

    Alt godt,

    Kasper Bergholt (fra Modebevægelsen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie,

    Jeg vil prøve om jeg kan kaste lidt lys over sagen så. Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at Isabel og jeg ikke er blevet lokket ud i noget som helst eller er blevet købt – vi ved præcis hvad det går ud på og faktisk har vi været med lige fra starten.

    Idéen bag Modebevægelsen er at lave et samlingssted for danske modebloggere – et kartotek, hvor der først og fremmest er en liste inddelt efter kategorier, så man let kan finde den blog, man søger. Der var en tidligere, der gjorde opmærksom på, at “SidneyLise ikke engang er en rigtig modeblog”, men idéen er sådan set ikke kun at begrænse sig til at være en modebloggerside, men at inddele i mode og livsstil. Hvilket i øvrigt var vores forslag, da vi kan se på vores egen side, at vi typisk har samme segment som fullblown modeblogs. Derfor slår vi det sammen.

    Udover kartoteket over modeblogs, der – indrømmet – ikke er supergennemført endnu, har jeg personligt savnet et sted, man kan debattere modeblogs. Lige pt bliver de af og til debatteret forskellige steder: Jubii Debatten, kommentarfeltet på Fierce og Fattigs blog, dSeneste.dk, men vores idé var at samle det. Lidt ala hvad imdb er for film – et kartotek og diskussionsforum over givne emner.

    Jeg er personligt ked af, at der åbenbart er mange, der mener, at foretagenet er lidt fishy, for det er bestemt ikke meningen at “snylte” på andre. Linkplaceringerne i højre side er nogle, vi giver ud til folk, der har lyst til det. I vores kartotek har vi selv lagt bloggere ind, men vi tænkte ikke, at nogen på nogensomhelst kunne blive stødte over at få et link et sted. Ligeledes har jeg personligt nævnt dig i en artikel, fordi jeg fandt din aprilsnar utroligt morsom (og selv hoppede på den i første omgang) – igen: Jeg havde på ingen måde nogen som helst intention om at træde nogen som helst over tæerne.

    Hov, og til sidst vil jeg igen gerne påpege, at jeg ikke er blevet sendt ud at forsvare foretagenet af positioneringsbureauet (jeg ved faktisk heller ikke, hvad et positioneringsbureau er…). Ovenstående er helt og holdent min egen mening, og jeg håber ikke, at der er nogen, der tror, at jeg er købt eller noget i den stil. Havde det ikke været ting, jeg 100% kunne stå inde for, ville jeg hverken deltage i det eller skrive om det.

    Med venlig hilsen
    Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    @Kia
    Nu er jeg en af dem der har undret mig over hvad modebevægelsen egentlig var for en størrelse og hvad deres egentlige agenda er, det er ikke en tanke der pludselig kom til mig fordi jeg læste det her på Acie’s blog. At insinuere at folk ikke kan tænke selv er sgu lidt groft hvis jeg må sige det.
    Det er fint at du er af en anden holdning end de folk der har kommenteret herinde, modebevægelsen har jo taget et enkelt emne op der ligger dig nært så det har åbenbart haft afgørende betydning for dig. Men lad dog folk have deres egne meninger uden at beskylde dem for at være lemmings. Ikke alle ytrer deres uforbeholdne mening uden moderation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bakker ligeledes op om Acie’s indlæg. Jeg kan også se, jeg både er registreret og omtalt derinde, og har heller ikke givet tilladelse til noget af det.

    God og vigtig debat A 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Hej Acie og jer andre.

    Nu kender jeg heller ikke baggrunden for modebevægelsen og måske har de en hidden agenda, som Acie insinuerer. Men indtil videre, kan vi da klart konkludere at folkene bag, har taget nogle interessante og debatskabende emner op vha. velskrevede indlæg. Emner som kommentarermoderation osv. Generelt cool emner og god debat. På den måde synes jeg modebevægelsen har ramt noget, som man indtil videre ikke har set før..

    Til sidst, vil jeg tilføje til kommentatorerne her, at jeg synes at det sjovt at INGEN undrer sig overhovedet og når Acie så gør, så har ALLE pludselig undret sig over det samme. Give me a break.

    Kia.

    Kia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thumbs up Frøken Acie – jeg er rørende enig og synes, du får formuleret det skarpt og præcist!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @ Anne Louise: Det tror jeg er, at male det hele meget lyserødt. Synes ikke, der er meget “forening” over det. I øvrigt har jeg ikke “registreret” min blog derinde, eller på anden måde tilmeldt den, ligesom det heller ikke tyder på, at fx. Acie har 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    En hurtig googling giver svar på det meste. Ja, sitet er en kanal for mærker at positionere sig igennem… Battle & Bounce står bag og det bruger de da ikke krudt på at dække over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • altså modebevælgelsen er jo en side hvor man kan ‘registrere’ sin blog.. tror det er meningen at det skal være en slags forening :).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Mette, er i øvrigt fuldstændig enig med dig vedr. uoverskueligheden. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg har tænkt fuldstændig det samme. Hvad er formålet med modebevægelsen? Hvad er intentionerne for det såkaldte “positioneringsbureau”, der står bag? Det er næppe “fordi det er sjovt”, som de selv skriver. De går da kun ind i den slags, hvis der også er en gevinst for dem i sidste ende. Og er det reelt dem der står bag, og hvis ikke, hvem er det så? Firmaer tilknyttet bureauet fx.?

    Indholdet synes at være en skønsom blanding af link til indlæg fra 2 blogs (hvoraf SidneyLise vel mere er en hverdagslivsblog end en egentlig modeblog), indlæg om mode (hvor man kan undre sig over, at der fx. på forsiden er link til ikke mindre end 5-6 artikler om Marc Jacobs produkter) og enkelte indlæg om aktuelle temaer i modeblog-land, fx. skjult reklame etc. Hvem har ansvaret for de forskellige dele? Det fremgår ikke, da der oftest bare står “admin” (det gør der fx. ved links til blogindlæg). Det bringer mig til de næste spørgsmål: Hvem har ansvaret for det redaktionelle indhold? Bureauet? Skribenterne?

    Langt indlæg for at nå frem til det samme som dig: Der er lang række ubesvarede spørgsmål, så mere gennemsigtighed og en klar udmelding omkring formålet ville absolut være ønskeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt indlæg. Jeg må med skam melde, at jeg ikke engang er nået så langt som at spørge mig selv, hvem der står bag (hvad ER positioneringsbureau i det hele taget?), fordi jeg finder sitet så uoverskueligt, at jeg aldrig kommer til at bruge det…

    Mvh
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Acie FTW! Jeg har heller ikke kunne finde ud af hvad pokker det der halløj gik ud på 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Acie

    Nå, men det er da meget rart, at jeg ikke er den eneste der ikke forstår legen.

    Og mht SidneyLise-pigerne, så er de – så vidt jeg kan læse mig frem til – ansat som redaktører på omtalte site, hvorfor det ikke undrer mig specielt meget, hvis de taler lidt mere positivt om sitet end jeg gør:) Det ville jo trods alt være dumt, at save den gren over de selv sidder på.. De skal dog være super velkomne til at kaste lidt lys over foretagenet, hvis de vil. (jeg gætter iøvrigt, at de ikke har nogle dybere aktier i det, men er blevet kontaktet af ‘bagmændende’ og har øjnet en god og spændende mulighed uden måske helt at være klar over, hvad de er blevet rodet ind i… men det er, som nævnt, bare et gæt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan overhoved heller ikke forstå hvad det går ud på!?!
    De har også ansøgt mig på facebook, ‘amen hvem er de?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt sagt, Acie 🙂 håber da, at der kommer noget respons.

    Ang. det med pigerne der fik lukket et firma ned, så var det pigerne fra ‘SidneyLise’ bloggen, til dem der ikke har hørt/læst det 🙂 jeg ved ikke om firmaet direkte lukkede, men pigerne gav eksempler på, hvordan webshoppen tog meget høje overpriser.

    Tanja
    http://theartistichideout.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • agurken er genial.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Er det ikke de piger som fik lukket et firma ned?
    Christina”

    Hvad????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    For pokker Acie..
    Du skal have et skulderklap for det her 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit

    Er helt enig. Har heller ikke helt forstået pointen med hjemmeside, for slet ikke at tale om indhold. Normalt kan jeg godt finde rundt i hjemmesider, men den der modebevægelsen giver ingen mening. De linker til andre indlæg – eller hvad? Skriver man selv derinde, eller hvad? Jeg forstår slet ikke hvad hjemmesiden skal bruges til overhovedet, andet end PR for dem der står bag – eller det skal det måske heller ikk? Tror bare man skal undgå det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Er det ikke de piger som fik lukket et firma ned?

    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Acies seneste indlæg ud, hvis du da ikke allerede HAR gjort det. Jeg synes, hun er spot on hende Miss Acie. Hun har i […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Min første tanke var at de ville høste lidt på andres succes ved at videreformidle blogindlæg, men når du siger det sådan.. Hold da op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie.
    Jeg faldt lige over dit indlæg. Pigerne fra http://www.Sidneylise.com har skrevet om modebevægelsen også – dog på den helt omvendte måde af dig. Måske du kan læse hvad de skriver, og bedre forstå det – eller måske spørge pigerne, hvad dælen modebevægelsen er. De virker til at have lidt styr på det.
    Jeg er i hvert fald også selv i lige så stor tvivl som dig – noget af det virker lidt suspekt.
    Fortsat god dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt skrevet, og sejt du sætter fokus på problemet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt indlæg Acie! Jeg har siddet med præcis samme fornemmelse i maven, og jeg tror også virkelig jeg skal overbevises om det modsatte før jeg stemmer i. APPLAUS!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest. Acie, jeg er så enig! De ansøgte mig på facebook, jeg godkendte og spurgte hvem de var. Nu kan jeg så selvfølelig ikke huske det helt præcis, men noget bed jeg fast i. Der blev ingen navne nævnt, så jeg undrer mig også over hvem de er…

    Derefter, det er godt du er spids! Det er jo din blog, så hvis du vil være spids altid, så kan du jo sagtens tillade dig det!!!!!

    Knus,
    Kristian

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HIGH FIVE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak fordi du satte ord på mine tanker. De tanker jeg ikke selv har kunne få kanaliseret ud på skrift. Jeg følte, at JEG nok bare var for gammel til at forstå, hvad det (Modebevægelsen) egentlig gik ud på. Alle andre jublede, mens jeg sad tilbage med en følelse af, at være gået glip af noget – eller simpelthen have overset pointen. Tværtimod har jeg en masse ubesvarede spørgsmål, der langt hen ad vejen minder om dine…

    Jeg savner mere gennemsigtighed, eller et klart budskab om man vil. Lige nu er jeg bare forvirret, og ved ikke helt, hvad formålet er? Men måske, jeg bare skal have det skåret ud i pap. En god forklaring er i hvert fald også højt på min ønskeliste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og P.S.: I øvrigt var det der en meget høflig form for spidshed, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie. Nogen gange imponerer du altså. Jeg er ikke/har ikke været specielt skeptisk indstillet… Jeg er ikke modeblogger og kan næsten aldrig se lyset i de ting, der bliver hypede (Acne, f.eks. Don’t get it. At all), så de reklamer der retter sig mod modeblogger/modeblogslæser-publikum bider stort set aldrig på mig. Jeg har selv deltaget i en debat derinde og syntes egentlig bare, at det var hyggeligt at få mulighed for at diskutere blogging generelt. Men nu gik jeg så lige ind på deres hjemmeside, og vendinger som “positional & contextual branding” lugter jo i hvert fald lidt af, at du kunne have ret. Det er så sejt, at du råber op. Respekt for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie, jeg har det på præcis samme måde som du. Der er noget loddent ved den side og jeg synes det er rigtig godt, at du bringer det på banen! Men gad vide om de reagerer..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie. Kan godt lide du er lidt spids 🙂 Godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For et par dage siden