StockholmsGuide – Opdateret – ACIE
Kalvekrøs

StockholmsGuide – Opdateret

Det sker ofte, at jeg får mails og kommentarer fra læsere, der skal på weekendtur til Stockholm. Og det kan jeg godt forstå – både at de spørger om tips og tricks, men også at de netop har valgt Stockholm. For her er rart. Nu har jeg efterhånden kaldt Stockholm hjem i 1½år, så det er vist på høje tid med en opdatering af Stockholms-guiden:)

Kort om byen: Byen er delt op i forskellige områder ligesom København er det. Vasastan/Norrmalm, Gamla Stan, Östermalm, Kungsholmen og Södermalm. Både Kungsholmen, Vasastan og Östermalm minder mest om Frederiksberg og Østerbro, mens Södermalm er lidt mere Vesterbro-agtigt (dog på den pæne Vesterbro-måde;) ). Generelt er Stockholm langt mere poleret end København

Shopping: shopping i Stockholm og København er meget det samme, men jeg vil anbefale at man slår et sving forbi de butikker, som man ikke lige kan finde i København. Fx Lindex, Scorett, Beyond Retro og American Apparel. Scorett og Beyond Retro findes på Drottninggatan, som er Stockholms svar på Strøget ? dog ligger Beyond Retro ret langt oppe af gaden (så langt at man næsten tror man er gået forkert.. mener det er nr 77). American Apparel ligger både på Kungsgatan ved Hötorget og på Götgatan i Söder. Generelt er priserne dog ret høje, men om ikke andet er det et godt sted at prøve størrelserne, før man bestiller online. Derudover ligger Acne Archive på Torsgatan nr 53, og det er bestemt også et stop værd. Min yndlings H&M ligger på Hamngatan og den bedste Zara ligger på Stureplan. På Norrmalms Torg finder man Acne-butikken.

Restauranter og Caféer: generelt er der ikke liegså mange gode caféer som i København ? Stockholm er klart mere en restaturant-by. Vil man ud og spise vil jeg anbefale Vapiano, som er italiensk kocenptrestaurant ? man finder én på Stureplan, én i Gamla Stan og én på Kungsbron. Derudover er Riche og Sturehof omkring Stureplan også et stop værd, men dog en halv-pricey oplevelse. Andre favoritter er Buco Nero (til en bedre middag – italiensk-ish), RAW på Rörstrandsgatan (a la Sticks’n’Sushi), East (ved Stureplan), Babel (ved Rådmansgatan Station – jeg er stammis her. Det er et frokoststed og de har de bedste salater jeg nogensinde har fået) og sidst men ikke mindst Restaurant Pronto på Rörstrandsgatan som laver alt fra rigtigt gode italienske pizzaer til gode pastaratter – det er ikke fancy, og derfor reltativt budgetvenligt. Om sommeren elsker jeg at spise rejemadder på Dramatens Terrasse ? der er virkelig ikke noget bedre:)

Natteliv: man kan næsten ikke komme til Stockholm uden at gå ud på Stureplan. Her er de fleste diskoteker samlet på en stor plads og det er absolut her der sker mest. Stederne er ret fancy og ikke specielt Københavnske, men man får da et ret godt feel for, hvordan det er i Stockholm ? derudover skal man næsten også forbi Berns, som er Stockholms største natklub. Det er absolut muligt at fare vild derinde. Lidt mindre fancy steder er Cliff Barnes (næsten afterski-aftigt) i ved Odenplan, Debaser på Söder og Orangeriet på Kungsholmen. Om sommeren vil jeg også anbefale terassen på F12 (på Fredsgatan – rigtig god stemning, musik og folk) og MS Gerda (… det er båd som ligger på Norr Mälarstrand på Kungsholmen)… Glæder mig helt til det bliver sommer igen:)

Sightseeing: Hmm? Altså, skal man være rigtig turist, vil jeg næsten anbefale en guided bustour rundt i byen. Det er små-dyrt (omkring 200sek), men man får virkelig et godt overblik over byen og derudover ser man også enormt meget på kort tid. Derudover skal man næsten også se Vasamuseet, Gamla Stan og Kongeslottet. En gåtur i Humlen (stor park i Östermalm) og en tur forbi Rådhuset er også gode turistmål:) Og så synes jeg at man med fordel kan tage en bådtud ud i Skärdgården – der går hele tiden både ud til Fjäderholmerna og det er et fint sneakpeak på hvordan der er i Skärdgården. Det tager en halv dag og man kan passede spise frokost derude.

Transport: Jeg er klart en cykelmyg og vil anbefale at man lejer cykler hvis man er i Stockholm. Der findes et ret godt system med by-cykler (MEGET bedre end i København) og det er ikke ret dyrt ? cyklerne findes på et hav af små cykelstationer rundt omkring i byen og for at leje dem skal man købe et særligt kort (fåes bl.a. på T-Centralen og Fridhemsplan St).  Hvis vejret ikke lige er til at cykle rundt kan man istedet købe et 72timers kort til metroen ? det koster 200sek, hvilket umiddelbart lyder dyrt, men desværre ikke er det. En enkelt-billet koster 30sek og et klippekort (med 8klip) koster 180sek.

Hoteller: jeg har ikke specielt meget erfaring med hotel i Stockholm (? for obvious reasons.. jeg har en lejlighed), så her er I on ur own.. Har dog hørt en masse godt om Story Hotel, men har kun selv været der og spise.

9 kommentarer

  • Jo

    Super at du har lavet en guide til Stockholm 🙂 Jeg elsker byen og er så glad for at jeg nu endelig også skal flytte dertil. Jeg vil se frem til opdateringer fra dig, da jeg synes det er rart og spændende med et perspektiv fra en anden danskers vinkel 🙂

    Rigtig fin blog du har, kig endelig forbi min 🙂
    http://www.myown-jo.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hvis man nu gerne vil shoppe i små butikker med lokalt design og helst vil gå udenom de store kædebutikker, hvor skal man så gå hen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] – det er jo også to sider af samme sag ). Derefter blev det til et hurtigt sving ind om Cliff Barnes – indtil jeg lavede en Acie og fortrak mig. I stilhed. Myk myk vruum. Og yes – jeg har […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Louise

    Hey Acie,

    Har du også en guide til LA? Jeg skal derover om halvanden måned, og kunne godt tænke mig nogle anbefalinger til alt fra shopping, restauranter og must see!

    Tak for en kanon fed blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • awww must go now….! Jeg har været der en gang, og er virkelig forelsket i byen. Dengang fløj vi, men er det bedre at tage toget, sådan tidsmæssigt, hvis du ved noget om det?:O)
    <3 P.S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så kom den igen, din fantastiske Stockholmsguide 🙂 Jeg fik en masse gode ideer fra den, da vi var i Stockholm sidste september. Især Vapiano – vi var på den i Gamla Stan – er et besøg værd: Super service og et godt koncept – man får helt frisk tilberedt mad, lige fra gryden. Rigtig, rigtig lækkert. Jeg elsker også deres stilrene indretning. Ellers tog vi en skærgårds-sightseeing på tourbåd og var på Østasiatisk Museum og se kinesiske terracottakrigere – fascinerende. Vi boede på Scandic i Solna – der er gratis adgang til Sturebadet, som ligger i underetagen, hvis man bor på hotellet. Jeg prøvede det desværre ikke (havde ikke badetøj med, hvad skete der for det?), men det så dejligt ud. Ellers er Observatorielunden et godt sted at gå tur og hænge på en bænk med en kop kaffe – især hvis man er til Sjöwall og Wahlöö-krimier 😉 Vi var også en tur omkring og kikke på den gamle badeanstalt (Centralbadet?)- en fin jugendbygning.
    Jeg havde ikke vildt mange knitrende shoppingbags med hjem, men så mange fine ting fra f. eks. Dagmar i Åhléns. Men nu var Hr. Utålmodige Husbond jo osse med 😉 Han fik til gengæld købt en fin Hugo Boss-frakke.
    Stockholm er en dejlig by at holde en kortere eller længere ferie i. Kan varmt anbefales 🙂 Et noget forsinket tak for en super guide, Acie.
    Kram, Lisa

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig en god guide. Og dejligt at man virkelig kan føle, at Stockholm er “din by” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea-Eline

    Vidunderligt med en guide! Havde selv overvejet at skrive til dig, da jeg skal en uge til Stockholm i sommerferien… Så mange tak:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalvekrøs