Mig og Mit Medie – ACIE
Regressionsdag

Mig og Mit Medie

I forbindelse med, at jeg nu selv sidder og er igang med at skrive speciale, kom jeg forleden til at tænke på, at jeg jo selv har været central rollefigur i flere specialer, bachelorprojekter, AT-projekter og what not.. Og i al ærlighed, var det egentlig med en forundring over, hvad i alverden folk har tænkt på – altså… min aktie i mit eget speciale forsøges holdt nede i så vid udstrækning, som det overhovedet er muligt. Jeg er fx henvist til excel-duty 😉

Mig og Mit Medie

Men men – derfor åbnede jeg alligevel op for Marie Hedemans gamle speciale, som jeg selv blev interviewet til for 2 år siden. Yes – 2 (!) år siden.. Det er godt nok længe siden – og selvom meget har ændret sig , statistikker er uddaterede og jeg er blevet mange erfaringer klogere, så fik nu jeg alligevel sagt nogle ting, som jeg stadig kan nikke genkendende til. Ikke det hele. Men det meste. Ovenfor er et par udvalgte citater, som jeg syntes var meget sjove. Og som på fin vis, giver indblik i mig og mine tanker om mit medie… Kan I kende jer selv i mine tanker? Eller sidder jeg alene i min egen båd!? 🙂

(… og det er mig en gåde, hvordan ordet ‘sgu’ er røget ud af munden på mig. Undskyld!! Jeg plejer at være lidt mere stueren – må være blevet grebet af stemningen!? Pinligt..)

   

18 kommentarer

  • Neeej, skulle alligevel have brugt blogging som mit AT-emne her i 3g. 🙁 Men fordi jeg ikke helt havde ordentligt grundlag for det, syntes jeg, valgte jeg at skrive om overvågning og 1984. Damn.

    Men synes det er fedt du gør dette, til andre der ikke valgte om! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sol

    Hahahha – “lugter lidt af Arto og se mig” ramte plet her 😉 Er helt enig og hvor er det da egentligt frygteligt! Men vi elsker det jo alligevel..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja. Altså føler mig aldrig dum over at stå og tage billeder af sig selv der hjemme, men syntes tilgengæld at det er noget akavet når man skal spørge andre om hjælp og derfor gør jeg det næsten aldrig.
    Jeg er nu egentlig lidt stolt af mig selv når jeg kigger på dagens statistik og ser hvor mange besøg der har været idag, og hvor folk kommer fra og hvordan de fandt min blog, lige meget hvor mange eller få der er.
    Men jeg syntes ofte at mine venner er en smule…negative, over for det.
    Nu er det jo ikke fordi at jeg vil have at de skal stå og klappe mig på skulderen hver andet sekund eller sådan noget OVERHOVED, men jeg kunne nu godt undvære kommentarerne som ofte afspejler at mine venner så absolut ikke er bekendte med blog-“verdenen”. I dag sad en af mine venner og kiggede min blog igennem og jeg var bange for hvad dommen skulle være. Altså de deler ikke min interesse for mode, hvilket jeg nu ikke har noget imod, men kommentaren fra en af mine andre venner som lød “Hvorfor, kigger du på hendes blog?” Med en halv snoppet og nedladende stemme kunne jeg godt undvære, og min bedste veninde er nok den der støtter mindst op om det.
    Hun gør det klart at hun ikke er interesseret i at kende til min blog eller kigge på den nomindre hun bliver tvunget til det.
    Når det kommer til feedback, er jeg helt enig. Det er en af grundende til at jeg gider blogge. ALtså jeg gør det jo selvfølgelig fordi at jeg kan lide det, men jeg må nu nok alligevel indrømme at hvis ikke det var for de kommentarer og besøg man får, så er jeg ikke sikker på om glæden ved det ville være lige så stor.
    Det syntes jeg tit folk misforstår og tager det som om at jeg ikke nyder at blogge men kun gør det for at få noget ud af det, og det er ikke tilfældet, jeg siger blot at feedback er som et enormt klap på skulderen, og jeg nyder hvert og et.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Det er præcist også sådan jeg har det! Med at være lidt flov..
    Jeg har en stor lyst til at blogge, og synes også jeg har meget på hjerte. Men ligeså snart jeg kommer dertil hvor jeg tænker på, at skulle fortælle det til nogen, får jeg totalt kolde fødder. Så synes bare du (og alle jer andre der blogger) er så seje og modige. 🙂
    Men altså, forstår fuldstændig din flovhed. 🙂
    Mange hilsner Pernille. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er faktisk pudsigt, at selv DU – Acien over alle Acier 😉 – har det sådan med at blogge. Altså, jeg troede faktisk, at det var noget, du (med rette) var ekstremt stolt over. Det er jo et kæmpe foretagende, du har banket op helt selv. Men det får mig til at føle mig lidt mindre alene, når selv du har det på den måde, for jeg har det nøjagtigt ligesådan. Tror måske, det er fordi det er mode. Altså, det har altid interesseret mig, men det er jo ikke raketfysik vel? Hvis jeg nu bloggede om et eller andet højintellektuelt i relation til min master, så ville jeg sikkert være pavestolt 🙂 I stedet blogger jeg om sko… Well…
    Det er egentlig noget pjat, for alle har vel ret til en hobby. Det er vel netop der, man kan koble af og lægge de intellektuelle tanker lidt på hylden. Men det at lægge sig selv ud på internettet er nok stadig en lidt bizar hobby for dem, der ikke lige er med på det trip, og jeg tror, det er meget svært at se, hvor spændende og fascinerende blogverdenen egentlig er, hvis ikke man selv er en del af den. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Og det er nok også grunden til, at jeg ikke selv skriger det ud over hustagene – selv om jeg måske burde. Du burde i hvert fald, anyway 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie:-) Jeg kan genkende mange af de ting, du skriver og kan dine citater næsten udenad. Jeg har nemlig skamlæst Marie Hedemans speciale, da jeg skrev BA om selvsamme emne, dog med en mere digital vinkel på modeblogmediet. Der brugte vi din blog til at perspektivere, fordi du på daværende tidspunkt brugte sociale medier på en anden måde end vores overordnet blogs. Hvis du har lyst til at læse mit bachelorprojekt, er du mere end velkommen til at skrive en mail til mig. Tror det kunne været ret interessant at læse, hvad vi er kommet frem til, da vores BA er en humanistisk opgave og derfor ikke gør brug af interviews osv, men kun analyserer med udgangspunkt i vores produkt.
    /Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Hedemann

    Haha, wow, det var lige et “blast from the past” at læse om mit speciale her på bloggen to år efter jeg interviewede dig – jeg er stadig trofast læser 🙂 Og med hensyn til specialet kan jeg kun endnu en gang sige tak for din medvirken og lyst til at dele dine tanker med mig, det gjorde en verden til forskel for resultatet.

    Jeg er siden blevet kontaktet af et utal af studerende, som har bygget videre på nogle af de konklusioner og betragtninger, jeg kom frem til – så der er helt sikkert rigtig mange studerende, der har kunnet bruge dine guldkorn.

    Held og lykke med specialet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan faktisk godt nikke genkendende til det med stoltheden. Et eller andet sted er det jo en mærkelig ting, at man skal skrive om sig selv på nettet… Men alligevel, det er så dejligt både for en selv, men også for læserne. Jeg tænker også nogle gange for mig selv, hvorfor er det egentlig lige, at jeg skriver om mig selv på nettet… Det er da noget underligt noget. Engang gik jeg så vidt, at jeg lukkede min blog. Men jeg savnede altså at skrive om… Ja, okay mig selv(det lyder meget ego-centreret). Så nu har jeg en blog igen, og selvom det er mærkeligt at skrive om sig selv, så er det altså rigtig hyggeligt, synes jeg! Og det er også en måde at får skrevet om noget andet end mitose, kinetisk energi, celledyrkning, ølbrygning og alkaner. For når man går på en biotek-retning, så er der ikke så meget plads til fantasien i sine afleveringer ! 😉

    Nu stopper jeg… Det blev lang! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arhhh, jeg ved nu ikke helt, Acie….jeg tror nu nok godt jeg kan følge dig lidt 😉 Jeg synes nu også at det er lidt mærkeligt når “virkelige” mennesker lige pludselig ved noget….og specielt hvis de så spørger: Aj, jamen lægger du så billeder af dig selv ud på nettet?….øh, mnjaaa….fnis….lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er super cool at læse! Fedt du lige har tilføjet lidt noter til dit eget interview! Jeg får helt lyst til at læse hele specialet 🙂

    http://GlitterAmalie.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Sgu” er sgu et godt ord! Ligger bare godt i mundet, og kommer måske derfor med ud for tit;-) Interessante tanker ellers.

    http://www.antiblog-supercarla.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En anden – virkelig, virkelig vigtig – ting, jeg tror blogs bidrager til, er at vise klart og tydeligt, at man altså ikke behøver at passe ind i modelskabelon for at være se knaldgodt ud. Det tror jeg ikke, at man skal undervurdere betydningen af…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det du siger med, at du synes (eller syntes), at det er lidt kikset sådan at skrive om sig selv på internettet (noget, som jeg i øvrigt fuldstændigt kan nikke genkendende til), minder mig lidt om den C-uppsats Sofia Zettermark (http://zettermark.blogg.se/) har skrevet om, at pigers bloggende bliver set lidt ned på, fordi det ikke handler om noget “vigtigt”. Men samtidig er vi jo enormt mange, der både skriver og læser, så mon ikke vi i hvert fald får noget ud af det andet end et midlertidigt egoboost? Har selv brugt lidt tid på at tænke over, hvad jeg egentlig får ud af det, og hvorfor jeg bruger så lang tid på det her, selvom jeg aldrig kommer til at få en blog med over 12 læsere og er kommet frem til, at det er sådan lidt en all-round uddannelse: jeg har fået indblik og langt større forståelse for folk, der ikke lever på samme måde som mig selv, jeg har fået nuanceret mine holdninger til en masse ting, jeg ved mere om html end jeg nogensinde havde gjort, hvis jeg ikke havde blogget, jeg har virkelig fået udviklet min æstetiske sans og er blevet sindssygt meget bedre til at fotografere, end jeg var før, og så videre og så videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, synes nu heller ikke det er pinligt (: Hverken for dig eller mig selv. Kan godt følge det med at man måske føler sig lidt selvhøjtidelig.. Men når så en som min mor vender øjne og ryster på hovedet når min søster tager et “dagens”, så bliver jeg sgu alligevel lidt stædig, trodsig måske. Jeg ytrer mig vel bare ligesom alle andre? (:

    http://fashionistabynature.wordpress.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • (men jeg er glad for, at det tydeligvis er mig, der er gal på den her – og at resten af verden ikke deler min opfattelse af pinlighed)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Kristine: Dejligt! 🙂

    Lika: well.. haha – jeg tror det ligger helt enormt dybt i mig, at jeg ikke er specielt ‘stolt’ over Acie. Jeg synes det her blog-eventyr er næsten åndssvagt pinligt – så sent som til middagen i lørdags blev jeg outet overfor nogen jeg har kendt i adskillige år. Jeg snakker aldrig om det. Det var kun fordi min fotograf kom til at sige “jeg så iøvrigt zoom-kommentaren på din blog”, at en opsnappede den. “din blog? har du en blog?”.. ehr.. ja.. altsååå… “hvad skriver du om”.. “oh – nothing really.. shoes.. mostly shoes.. but it’s nothing”.. Fuldstændigt knald-rød i æsken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Den med stoltheden er lidt skæg for selvom det er det der sker, så tænker jeg jo på ingen måder at det er lidt kikset. Jeg er bare nysgerrig og vil se, høre og læse mere. Det er jo som en god bog der aldrig slutter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cool og morsomt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regressionsdag