Between Second Skin – ACIE
Bagedag

Between Second Skin

Between Second Skin

I var intet mindre end 54, der efterlod jeres mening i mit kommentarfelt til det her indlæg… Og vi ku’ vist alle blive enige om, at det der med jeans, ikke var så let, som man kunne ønske… Siden det indlæg er min jeanssamling dog vokset betragteligt – hvorfor!? Fordi jeg endelig tog mig mod til at gå ind i Cheap Monday en dag.. Det har – i mit hovede – ellers fået dommen, som verdens mest uoverskuelige butik. Med SÅ mange forskellige modeller anede jeg ikke, hvor jeg skulle hverken starte eller slutte..

Men da jeg forvildede mig derind havde de overstrøet butikken med små flyers, der forklarede forskellene modellerne imellem.. Genialt. Lynhurtigt kunne jeg kontatere, at jeg skulle holde mig til 2 modeller; Second Skin og Between. Second Skin er de sorte; de har smalle ben og høj talje. De to lyse par er Between; de har smalle ben og mellem talje. Vil man have lav talje, skal man istedet gå efter modellen, der hedder Tight.

Nuvel, det faktum, at man har fundet nogle jeans, der lever op til pasforms-kravene, betyder ikke nødvendigvis at de også lever op til magelighedskravene eller holdbarhedskravene.. Men det er ikke uden grund, at jeg har købt 3 par på 3 måneder. Jeg har tit problem med, at mine jeans falder ned. Don’t ask me why – og tro mig, de er skam stramme nok, så det er ikke størrelsen, den er gal med. Puha nej. Alene tanken om mindre jeans, giver mig åndedrætsbesvær. Og udover, at det naturligvis er ret irriterende at gå sådan rundt med hængemås, så forkorter det også lige benene med 5-10cm, når skridtet bevæger sig sydpå. Og det’ er da, om noget, monster træls. Så derfor går mine varmeste anbefalinger pt til ovenstående jeans-modeller. De er super behagelige, bliver siddende præcis hvor de skal, møgbillige og fåes i intet mindre end en million forskellige vaske…. Who’s with me?? 🙂

27 kommentarer

  • Louise

    Jeg har præcist det samme problem med mange jeans mærker at de falder ned når jeg går og jeg så ender med at rende rundt og ligne en hiphop’er :/ Jeg tror det er fordi de udvider sig så meget i livet men ikke så meget over hoften.
    Har dog erhvervet mig nogle Levi’s curve id i bold curve modellen, og dem kan jeg altså anbefale. De giver sig dog også som alle jeans jeg har ejet, så man skal købe dem i en størrelse man stort set skal hældes ned i. Men det er det værd, for når de først er “gået til”, ja så bliver de hvor de skal, man får ingen muffintop og som ekstra bonus holder de inde på bagdelen og giver en fin popo 🙂 (eller ihvertfald finere end ellers)

    Har tidligere opgivet CM jeans fordi de var for korte i skridtet (?) men det kan være jeg skal prøve igen nu jeg har en decideret model at gå efter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit største problem med bukser er, at de kan sidde lidt for stramt om benene, men meget løse om taljen. Jeg har store lår og en røv;) men tilgengæld har jeg en talje. Så jeg kender så godt det der med at bukserne falder ned, men alligevel sidder de fint på benene, endda meget stramt. Jeg har et par fra Cheap Monday, og dem har jeg disse problemer med, så jeg deler ikke din glæde for dem;)
    For nyligt fandt jeg dog et par, som er blevet mine yndlingsbukser. Det er flare jeans fra Gina Tricot, de sidder fantastisk:) – på mig;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Acie
    Helt enig – jeg er blevet vildt glad for mit par cheap monday højtaljede sorte between jeans! Elsker dem.. og efter en måned og et par vaske holder de stadig pasformen..

    Fortsæt med det gode arbejde 😉
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blandede følelser omkring CM herfra.. Jeg har et par, som jeg elsker at have på, men de har givet sig lidt synes jeg – og så havde jeg to andre par som hele tiden gik op i lynlåsen så de blev returneret! Men jeg synes ofte det er svært at lure hvilken størrelse man skal have :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også vild med CMs jeans. Billige og mange modeller og vaske at vælge imellem. Og lange længder ikke at forglemme. Total win. Min samling tæller fire par, hvoraf det sorte dog led døden (revnedøden bagi) efter et par år som yndlingsbuks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Wittrup Andersen

    Jeg EEEEELLLLSKER også CMs jeans – dog helst dem med stræk i, bliver de forstive synes jeg nemlig de har tendens til at falde ned .. Men dem med strech får også varme anbefalinger herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg takker Cheap Monday af hele mit hjerte! Cheap Monday er det eneste sted jeg har kunne opstøve længde 36 bukser! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hov, mere eller mindre* 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg elsker modellen scarlett fra Lee.. Den er forholdsvis høj i taljen og helt smal i benene 🙂 Man kan få den med mere og mindre stretch i..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Godt ord igen, Acie 🙂 Min kommentar havde skam heller ikke til hensigt at formidle underværd hos jeans-kvinder 🙂 Jeg konstaterer bare, at der må være en art gnidning, ellers ville resultatet slid ikke forekomme? Og gnidningen må bestå i at fladerne berører hinanden – jeg slider mine jeans og jeg cykler ikke. Men hey, måske er det bare mig med meget specielle store lår, der således slider mine jeans?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke: mine erfaringer siger mig andet – både fordi jeg virkelig ikke havde nogen lår da jeg var 17årig pind, men derimod kunne slide et par Diesel Daze ihjel på 3mdr (.. kan I huske Diesel Daze 😉 ).. og dengang cyklede jeg nok 50km om ugen… Ligeledes har jeg en veninde der er model – hun slider også sine jeans, og hun har godt nok heller ikke meget lår… Og finally – jeg slider ikke mine bukser hurtigere efter jeg har fået tykkere lår. Altså – den foreslåede proportionalitet kan jeg ikke nikke genkendene til at all.. Så jeg synes ikke, der er nogen, der skal sidder derude og tænke at de har tykke lår, fordi de slider deres cowboy-johns 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Sliddet har nok ikke særligt meget at gøre med overdreven cykelaktivitet. Det er nok nærmere fedtdepotet, som vi kvinder (de fleste af os) ihvertfald har på inderlårene. Så med mindre at man er udstyret med særdeles tynde rævelår, bliver de slidt på et eller andet tidspunkt. Jo mere fedt, desto mere slid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, interessant at høre om de forskellige erfaringer med Cheap Monday. Måske jeg bliver skuffet om et par måneder!? Lige nu er jeg dog godt tilfreds. Hallelulja!

    Takashi: dem har jeg aldrig prøvet – ved ikke hvor man kan få dem heroppe, men har også hørt meget godt om dem!! Jeg slider mine lige i skrævet. Sorry. Men mellem lårene helt oppe ved skridtet – de bliver helt tyndslidte; jeg gætter på at det er af at cykle, men jeg ved det ikke!? Har altid haft problemet – selv da jeg var 17 og vejede 56kg (ak, those were the days).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fiveunits er de bedste jeans jeg har prøvet. De glider nemlig ikke ned

    Et spørgsmål fra en som måske ikke går helt nok i jeans: Hvor er det lige I slider hul i jeres jeans?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Til Malene: Cheap Monday laver nogle af deres jeans i længde 36.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg synes Cheap Monday’s bukser er skønne! Da jeg er meget tynd og høj, kan jeg altid finde en størelse der passer mig, da det jo hedder bredde x længde 🙂 Men har haft et par sorte, som blev helt blå efter et par vaske! Det var jeg nu ikke tilfreds med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg. Jeg kender alt for det problem med tyngdekraften og jeans, jeg har lidt på fornemmelsen at det er fordi mine jeans er for små! Specielt på lårene, når jeg får taget mig sammen og løber flere gange om ugen, forsvinder problemet efter et par uger. Jeg tror problemet ligger i lårene hos mig.
    Hvor meget måtte du slipper for de jeans?
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Cheap Monday er virkelig cheap og det er jo virkelig nice 🙂 Men til gengæld har de så også verdens mest irriterende lynlåse! De går op konstant! Og det ser jo knapt så fedt ud når man godt kan li’ t-shirt nede i bukserne looket. Og det er jo altså virkelig ærgeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • oh yes. Jeg har de sidste mange år sværget til Cheap Monday jeans. De holder bare hver gang, og så er prisen så dejlig overkommelig 🙂 Har selv haft mange par af den sorte model, som du også viser her. Og pt er der da også to styks i mit skab 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Jeg har flere par af modellen between. Og den er lige mig. Ikke for lav talje, så man kan bukke sig unden at flashe. og så er de tilpas stramme!
    Og ja falder ikke ned! Har haft præcis samme problem!!!
    /S
    http://www.afashionchild.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har så til gengæld ærgerlige erfaringer med Cheap Monday. Mit ene par giver sig så meget at jeg kan tage dem af uden at knappe dem op – på trods af at de sidder som malet på og giver en lille smule muffintop som nyvaskede. Et andet par i samme model, samme størrelse men i en anden vask har jeg endnu ikke kunne få på! Så man skal i hvert fald ikke købe dem over nettet og tro de passer bare fordi det er samme størrelse og model som man har i forvejen.

    Mit 3. par er jeg dog glad for…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har desværre ikke haft den samme positive oplevelse med Cheap Monday jeans – har haft to par af between (en lys og en mørk), og de gav sig begge så meget, at de nu er røget ud. Det samme gælder for min søster, der også har haft et par af den lyse model. Men håber, at dine fortsat vil holde formen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • * fået øjnene op

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja jeg har også fået op for Cheap Monday her på det sidste ! De er virkelig behagelige at have på, og så er de billige. Win ! 😀 Jeg ejer nu 2 par og overvejer stærkt at erhverve mig bukserne yderst til venstre 😀 😀

    Nesta,
    http://neonstars.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åh gnid salt i såret 🙂 Cheap Mondays jeans er simpelthen for korte i benene til mig. Det er noget træls noget når nu de er så billige. Længe leve Topshop Tall!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Mit problem med bukser er, at de ikke sidde stramt om leggen. Så de eneste bukser der faktisk sidder godt på mig, er de lavtaljede bukser. Det virker altså som om, at bukser med meget stretch, som er stramme forneden, bare ikke laves med høj talje – og hold nu magle hvor det irriterer mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    Jeg har præcis det samme problem: bukserne falder ned og sidder på den mest uflatterende måde overhovedet, og jeg har også altid syntes Cheap Monday var totalt uoverskuelig og har gået i en stor bue udenom. Men det kunne da være jeg skulle et smut indenom når specialet er afleveret – de der Second Skin lyder meget fristende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagedag