
Inden jeg tog syd på, sørgede jeg for at få lagt et lag “TROPIX” shellac på de små tæer – nu er jeg ikke typen, der synes det er sindssygt rart, når fremmede mennesker skal røre ved mig mine fødder, så honor og glory skal gives til Fjola, der – indrømmet – bor helt åndssvagt langt væk, men som er den eneste, der får lov til at ordne mine fødder. Og så meget andet. It’s really simple – hun er den bedste der er.