REJSER // AMALFI & ROM – ACIE
OPSKRIFT // SLIDERS & BRIOCHE BURGERBOLLER

REJSER // AMALFI & ROM

Åhr – det fantastiske danske sommervejr fortsætter! Det smerter mig en lille smule, at sidde og klampe i tastaturet på kontoret dag ud og dag ind, mens solen brager ned uden for, og resten af verden er på ferie. Desværre er i juli og august mine travle måneder på job – i ved, ligesom revisorer altid har mega travlt i januar, februar og marts, så har jeg det altså henover sommeren. Efteråret skal planlægges, der skal bygges strategier, eksekveringen skal sættes i gang og og og og…

Heldigvis kan jeg tage nogle fridage hér og dér (imorgen blandt andet – juhuuu!), har været en smuttur til Stockholm, i sommerhus, været på stranden og kan iøvrigt se frem til både en tur til Mallorca i august og til Italien i September. Førstnævnte er 50% business, 50% pleasure og tæller derfor ikke som ren ferie. Italien derimod – halløj, hvor jeg glæder mig. Vi skal til Sorrento nede ved Napoli, Amalfi og Capri, har lejet en cabriolet og skal bare drøne rundt og spise flødepasta, drikke vino og bade til vi ikke orker det mere. Turen afslutter vi med et par dage i Rom –  og noget mere flødepasta, pizza og vino 😉

Sådan skal jeg se ud… Vi har ikke booket indchecket bagage, og rejser derfor kun med håndbagagen = jeg skal have bikini og soltunikaer på i en uge. Måske en hat også. Hvis det bliver rigtigt vildt.

Nommenommenom – foccacia på den italienske måde. Den her ondulerede jeg sidst jeg var i Italien – det var oppe ved Lago Maggiore og blev en af mit livs bedste ferier – I kan læse om den her. Aaaah, det var rart. I

Vi har booket 5 nætter på Hotel Mediterraneo Sorrento – det var lidt en kamp at finde et hotel i dét område, som ikke havde gule vægge, røde sofaer og blå gardiner. Don’t get me wrong – det autentiske har også charme, men jeg blev nærmest stresset af bare at kigge på billederne. Én af mine (mange) særheder, er det der med ‘det rolige rum’, som jeg også prøver at praktisere i eget hjem. Hursom. Da jeg fandt Hotel Mediterraneo Sorrento klikkede jeg BOOK med det samme. Det var perfekt. På billederne ihvertfald. Nu må vi håbe det også er det i virkeligheden;)

Øh ja – det bare lugter af outbilleder på piktoreske locations. Så må vi se om jeg kan mobilisere andet end strandhår og espadriller. Hav ej for høje forventninger – I kender mig 😉

Det her lugter jo bare af cocktails. Hej hej. En Gin&Tonic, tak. Én til? Så skidt da. Slurp slurp.

Ventetiden på kontoret, bliver hellere ikke lettere af at Columbine Smille har valgt samme feriedestination. Der er billedspam. På den helt absurd lækre måde. Kan I se de fødder der stikker op af vandet?! Det er mine om nogle uger. Just saying.

Som taget ud af en akvarel. En pastelfarvet akvarel. Husene er aciefarvede. I will fit right in. Når det sagt, så kunne jeg virkelig godt bruge nogle tips&tricks til både Amalfi-området og Rom? Nogen der har været dér og kender lige den pastarestaurant med trøffelpastaen som er tdf og betjeningen som er hyggelig? Og den lille afsides vig, hvor man uforstyrret kan hoppe i vandet fra klipperne? Eller den udflugt man bare MÅ på? Og hvad med i Rom? Where to eat, shop and relax? Jeg har været der én gang tidligere, men det var i gymnasiet og jeg må nok snart erkende, at det efterhånden er en hel del år siden (when did I get this old?!), så alle tip modtages med stor taknemmelighed 🙂

 

Skriv en kommentar

  • Haha.. Noteret. Mhmm.. Jeg glæder mig til is! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fnis.. “hvad sindet er fuld af”… eller.. ej.. haha.. sorry.. varmen trykkede. Jeg lader den stå. Blot for the fun of it.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor lækkert! Tusind tak for link!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er mig der takker – den restaurant er vist et must! Mhmm.. Flødepasta!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pizza i Pontone – det skal vi helt sikkert!!! Tak for tip 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øj, Luca står også på vores destinationsliste. Der lyder bare skønt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, ja det lyder frækt. Men det der med at bestille på italiensk, vil nok ikke være min stærke side. Kan du give et crash course?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, Pompeii vil vi også gerne se. Det bliver herligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mhmm – bordet er booket! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja – gør endelig det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak, hvor er du sød 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • … sådan en kommentar skriver man kun, når man ikke selv har smagt dem. Just saying. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Slurp, det er noteret! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha… Åh – livet som mom 🙂 Jeg er sikker på, at det også er en slags eventyr, omend ikke på Amalfi-måden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haps. Jeg booker lige et bord med det samme! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mhmm!! TUSIND tak for tip – limoncello og vandreture er skrevet på to-do listen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • WOW, det ser lækkert ud!!
    Jeg har været i Rom og der er SÅ meget at se på den turistede måde. Det ved du jo nok godt allerede. Hvis jeg skulle vælge én turistting ud og satse på, så tror jeg det skulle være Peterskirken og et besøg oppe i kuplen. Og så ellers gå rundt mellem alle de hyggelige pladser og kigge på fine springvand.

    Og så SKAL I have gelato fra Il Gelato di San Crispino. Bedste is jeg nogensinde har smagt! “Kuglerne” var mindre og dyrere end andre steder, men jeg har altså stadig hede drømme om den pistacieis 😀 Der ligger en lige i nærheden af Pantheon på Piazza della Maddalena 3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • “piktoreske locations”….Hahahaha 😀 Det er altså én af de sjovere slåfejl 😉 He…… (jeg har været lææænge i solen i dag)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Jeg var i Sorrento for en del år siden – skøn, skøn by! Og så var jeg i Rom i foråret og har lavet dette indlæg med tips til restauranter: http://worldwidetaste.com/rejsetips-rom/

    Jeg tror, du vil synes om Da Francesco – og især den mega hyggelige bar på samme plads, hvor alle de lokale drikker lækre drinks og spiser små hapse-madder og spiller backgammon!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej Acie

    Rigtig god tur – her er mine madtips til Rom:

    Spis mindst en is om dagen og prøv GELATERIA SAN CRISPINO, hvor selv de hellige mænd synder og får tre kugler 😉
    http://politiken.dk/turengaartil/guide/europa/italien/rom/ECE1265921/is-test-her-er-den-bedste-isbar-i-rom/

    Og din flødepasta kan med fordel indtages her:
    http://www.ristorantemaccheroni.com/ – hvor du kan få fantastisk pasta til en hver smag og billige og gode vine 🙂

    Det var to tips fra den frokostsultne, der venter på din fine jakke fra H&M lander hjemme hos mig – tak for tips

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Maria

    GLÆD DIG!!! 😀
    Der er HELT fantastisk ved Amalfi! 😉
    Jeg har været i Scala, som er en meget lille by, der ligger lige over Amalfi, lidt oppe i bjerget – Naturligvis med den mest sublime udsigt!
    Vi boede på La Margherita Villa Giuseppina, hvor værtskonen er af dansk oprindelse. SÅ hyggeligt familiehotel. Og skøn italiensk mad 😉
    Af udflugtsture mv. vil jeg anbefale en sejltur fra Amalfi til Positano, marked i de små hyggelige byer Minori & Maiori, en gåtur ved Villa Cimbrone i Ravello, pizza i Pontone(!!!), som er verdens bedste pizza toppet med verdens bedste udsigt.
    Hvis I kører op til Rom, bør I give jer selv den oplevelse at besøge Pompeii (varmeste oplevelse ever!)
    Og Rom behøver jo slet ingen tips; DET HELE 😀
    ENJOY 🙂
    KH/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh det ser for lækkert ud! Jeg smutter selv til Italien om 3,5 uge – jeg skal til Luca og bare dase 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og i Rom: der er gost nok mange turistfælder men Pierluigi i nærheden af Piazza campo de fiori er god. Mht kaffe i Italien er det altid billigst at stå og drikke den i baren og atbbestille på italiensk. Oplevede engang i Rom nogle amerikanere der betalte 10 eur for en latte mens min cappuccio (bestilt på italiensk) kostede 4 eur. Frækt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil også mene at Pompeii og en tur op på vulkanen er et must. Og glem ikke at spise is! Zuppa inglese er min yndlings

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Jeg har rejst verden tynd, og Amalfi er ubetinget et af de smukkeste steder jeg har været!
    Capri og Pompei er et must. Og så kan jeg varm anbefale Il Buco i Sorrento; Michelin restaurant, romantisk, autentisk og lækker italiensk mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ib

    Det er også min feriedestination om halvanden dag! Vender frygteligt tilbage med tips 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder og sikke en masse ting du har i vente :-). Du ser fantastisk ud på det første billede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, foccacia på den italienske måde er jo bare pizza med en virkelig tyk bund. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg var i Amalfi for et par år siden! Der er fuldstændigt fantastisk! Du skal prøve en kage, når du er der. På “strandvejen” ligger en kage-café, men en kage der ligner i bryst. Herhjemme kalder vi dem Nonnebryster. Hvad det italienske navn er, må du ikke spørge mig om. Men du er ikke i tvivl, når du ser én;-) De fåes i store mængder og smager fantastisk meget af…. Flødeskum, god stemning og Amalfi-minder. Gør dig selv den tjeneste at købe én. Rigtig god tur, og – indtil da – god arbejdslyst:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Nej nej nej, hvor ser det godt ud!
    Hvis det ikke var fordi at denne sommer er én lang ferie for mit vedkommende (ja, min baby er nem og gider godt ligge på et tæppe under en parasol mens jeg tanner og spiser is (og ja, det stopper nok nu hvor jeg har sagt det højt..)) ville jeg slet ikke kunne være i mig selv af bare misundelse!
    Fluks føjet til listen med “steder jeg skal hen” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare helt usandsynlig lækkert ud! Nøøøj hvor er jeg misundelig (selvom det danske sommervejr virkelig viser sig fra sin bedste side i disse dage) 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Glæd dig! Jeg har rejst verden tynd, og Amalfi er ubetinget et af de smukkeste steder, jeg har været.
    Det er som taget af ud filmen The Talented Mr. Ripley.
    Vi spiste på denne Michelin restaurant i Amalfi: http://www.ilbucoristorante.it/
    Den er ikke specielt dyr – klassisk italiensk køkken og så hyggelig/romantisk/autentisk.
    Enjoy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gør det noget hvis jeg er lidt misundelig? Det ser simpelthen SÅ pænt ud det dér!!! Auuutch 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg var i Amalfi for nogle år siden og det er fantastisk! Nok det tætteste jeg har oplevet på paradis 🙂 Jeg kan anbefale en vandretur op i bjergene over Amalfi og de øvrige småbyer langs kysten. Det er ikke hårdt (bortset fra varmen måske) og kan gøres på en formiddag, men kræver selvfølgelig sneakers e.lign. fodtøj. Det er så sindsygt smukt at gå deroppe og kigge ned på byerne langs kysten, snuse til citrontræerne og ikke mindst nyde den helt utrolige udsigt udover Middelhavet. I kan evt kombinere det med et besøg i Ravelo, en rigtig hyggelig lille by der ligger over de øvrige med – igen – en fantastisk udsigt udover Middelhavet.

    Amalfi er kendt for sine citroner så I skal selvfølgelig smage en Limoncello – den lokale citronlikør. Hvinende sød, men faktisk ret god når den serveres iskold efter en god middag 🙂 bliver I trætte af de mange mennesker i Amalfi og Sorrento kan jeg anbefale et besøg i byen Atrani der er nabo til Amalfi. Byen er mikroskopisk og består faktisk bare af en enkelt plads. Her ligger Luigis, en undseelig restaurant / bar med enkle retter, bl.a. en ret god insalata caprese. Ejerne Luigi (jep der er to af dem!) er supersøde og det er et rigtig hyggeligt sted at nyde en drink, når solen er gået ned. Dog serverer de så vidt jeg ved ikke flødepasta, men melder trangen sig ligger der en lidt finere restaurant lige ved siden af, som sikkert har det 😉

    Rigtig god tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT // SLIDERS & BRIOCHE BURGERBOLLER