september 2013 – ACIE

NEW IN // MONKI OVERSIZE BOYFRIEND FRAKKE

I er et par stykker, der har spurgt indtil den frakke jeg har haft på på de sidste par outfitbilleder. Det er en ny sag og den er i butik netop nu. Jeg elsker, at den er uden krave og så synes jeg, at den har en god længde her i overgangs-tiden. En god klassisk sort overgangs-frakke, som jeg allerede har haft meget glæde af – den passer både til mine work-outfits og til mere afslappede weekend-dage. Jeg plejer ellers at stå hårdt på, at frakker og deslige ikke skal hives frem før efter efterårsferien, men i år har det altså været for koldt at vente. Derfor kom denne i brug allerede i sidste weekend. Den er udsolgt på Monkis egen hjemmeside, men fås i butik eller på ASOS lige her 🙂

SØNDAG I SOLSKINNET // MERE ENERGI // GIVE-AWAY

Aaah… Søndag i solskinnet. Måske den bedste måde, at genoplade lidt flade batterier på. Jeg har spist brunch hos en veninde og strollet rundt i solen på Nørrebro. Depoterne er fyldt med bacon, cafe latte og et solidt skud D-vitamin – klar til at gå hovedkulds ombord i den kommende uge med mere energi.. Og dét med energien er lidt en kæphest for mig, for nu at fortsætte ad den tangent jeg slog an tidligere på dagen. Jeg blev for nogle uger siden spurgt om jeg, sammen med Sara og Healthjunkie-Sofie, ville være ambassadør for LongoVitals kampagne for ‘mere energi’. Jeg har aldrig været typen, der spiste kosttilskud (ikke fordi jeg har noget imod den slags – men det kræver jo en hvis stillingtagen at sætte sind i hvad/hvorfor/hvornår, som jeg (pun intended) simpelthen ikke har haft energi til), så jeg måtte i tænkeboks.

Sara forstod jeg (hun er den smukke), Sofie forstod jeg endnu bedre (hun er den sunde), men hvad med mig selv? Hvor hørte jeg til i det set-up? Indtil det slog mig – jeg er den travle. Jeg jonglerer et fuldtidsjob med høje ambitioner til mig selv og mit avancement, driften af Looklab som virksomhed, en blog der med årene har grebet gevaldigt om sig og et livligt socialliv. Jeg er nogens søster, veninde, datter, kæreste, faster og kollega. Jeg vil gerne nå at arbejde mere end det forventes, skrive flere blogindlæg, få taget flere outfitbilleder, deltaget i flere events, brugt mere tid sammen med mine veninder, tage oftere på legepladsen med min nevø, lave ordentlig mad (hver aften), løbe mindst 3 gange om ugen, holde mit hjem rent og ryddet, gro mine egne krydderurter på altanen, gå lange ture i weekenden, sørge for at bage flotte kager til søndagskaffen, invitere alle mine venner til middag og få læst den bunke af skønlitteratur, der hober sig op på mit natbord. Jeg vil gerne både være og nå det hele. Men hvornår er det lige, at der skal være energi til bare at være mig?

Jeg ved, at de fleste kvinder kan kende sig selv i ovenstående. Det er vores generations værste sygdom – vores egne urimeligt høje krav til os selv. Vi skal være én stor success fra vi står op om morgenen til vi går i seng om aftenen. Helt ned til mindste detalje. Og det kræver unægteligt noget energi – jeg ville lyve, hvis jeg selv mente, at jeg havde fundet nøglen til evig energi, for guderne skal vide, at jeg kan være mere død end levende efter en lang dag på kontoret. Derfor sagde jeg ja til at blive ambassadør – fordi jeg gerne ville lære. Og mindes om at energien er vigtig. Indtil videre følger jeg med på Facebook, hvor et opslag i mit newsfeed i ny og næ er en kærkommen reminder fremfor en løftet pegefinger. Et godt råd fra en personlig træner, om at huske at fange solen mens den er der eller et informativt indslag fra en diætist der giver råd om sæsonens grøntsager. Og så har jeg også selv fortalt om mine egne bedste tip til mere energi i hverdagen i et interview på Radio Nova. Jeg skal forsøge at grave klippet frem, så I kan høre det 🙂

Som ambassadør kommer jeg også til at stå på LongoVital-messen sammen med Sofie til dette års Femina Messe. Den løber af stablen i næste weekend i Forum i København, og jeg har et par ekstra billetter, som jeg gerne vil give til nogen af jer.”FEMINA Live er en messe for enhver kvinde, som ønsker at forkæle sig selv i et univers med fokus på det moderne kvindeliv ? fra sjov til alvor, fra hjemmeliv til udeliv, fra singleliv til samliv, fra skønhed til sundhed, fra krop til sjæl ? til alle sanser“. Jeg tror det bliver meget sjovt og ihvertfald ville det være hyggeligt, hvis nogen af jer, havde lyst til at komme forbi og hilse på 🙂 Jeg har 3×2 billetter, og for at komme med i lodtrækningen, skal I blot smide en smiley i mit kommentarspor – har I ovenikøbet et godt råd til mere energi i hverdagen, så del endelig, men det er ikke et krav 🙂

Konkurrencen er afsluttet, og vinderne har fået direkte besked 🙂

Konkurrencen bringes i samarbejde med LongoVital

OUTFIT // GÅET HELT I SORT

Sko – Isabel Marant // Kjole – Envii by Sofies Blog // Frakke – Monki // Taske – Everie Cph // Tørklæde – Toogoodtobebasic

Jeg er gået helt i sort for tiden. Eller. Hehe. Måske ikke på dén måde. Men de sorte outfits dominerer i min hverdag – det er bare så pokkers let og fungerer på både job og til en aften ude, som igår, hvor jeg flød ud i Sofies sofa (og i dagens anledning var trukket i hendes design), ondulerede en pizza og vendte verdenssituationen med værtinden, Christina og Tine. Sidste uge endte med at blive lidt hård, præget af lange dage, forskellige lufthavne, hoteller og ømme fødder… Så lørdagen var kærkommen og blev i store træk brugt på at sove på sofaen – kun afbrudt af et ambitiøst cykellapnings-projekt (yes.. jeg kan lappe min egen cykel and it feels good;) ). Så altså. Det var forklaringen på mit fravær. Jeg prøver, så godt jeg kan, at opdatere én gang om dagen, men engang imellem glipper det, fordi livet vil mig det anderledes. Og det er ok. Det har jeg lært med tiden. Ellers tror jeg, at jeg ville knække nakken.. Gå helt i sort, om man vil;) Anywhoodles. Mere om den slags senere – nu skal solbrillerne på og jeg vil trille ud og nyde weekendsolskinnet 🙂

OM AT VÆRE EN KEGLE // BIANCO NUDE STRAPPY SANDALS

OM AT VÆRE EN KEGLE // BIANCO NUDE STRAPPY SANDALS

I aften er jeg inviteret til middag på Nose2Tail af Bianco – de vil gerne fodre mig med en burger (win) og vise mig nogle flotte sko (win)…………… Sådan gik jeg lykkeligt og tænkte, indtil virkeligheden indhentede mig igår aftes et sted omkring kl 18:42 og mit instagram-feed langsomt fyldtes med billeder fra den middag, der i mit hovedet først skulle være i aften. ‘Wait a minute, agurk’, tænkte jeg og åbnede febrilsk min inbox for at dobbelttjekke invitationen. Nej. Den var god nok. Den 24/9. Altså igår. Suk. Klassisk. Mange ting i hovedet, koster på tjekketheds-kontoen. Og sådan gik det altså til, at jeg gik glip af både burger og pæne sko. Men derfor skal I jo ikke snydes – jeg har nemlig længe været lidt lun på Tines nude strappy sandaler, for det er lige sådan nogle jeg går og mangler (som jeg også skrev her…). Måske jeg bare skulle slå til??

DE 6 BEDSTE // SÆSONENS LYSERØDE FRAKKER

1. Carven – ?1.450 // 2. Zara TRF – 579kr // 3. Ganni – 2499kr // 4. Zara – 1699kr // 5. D:Effect – 3500kr // 6. ASOS – 1000kr

De kloge siger det (og så Loui – hun falder lidt uden for den kategori;) ). Frakken skal i år være enten pink eller ternet. Jo. Sådan er det. Jeg har jo en svaghed for all things even remotely related til ‘fersken’, og her må pale pink vist siges at være en slags nær kusine. Søster endda, måske. Nuvel. Når det er sagt, så frygter jeg imidlertid konsekvenserne en lyserød frakke kan have. Jeg er lyshåret. Kan man risikere, at komme til at ligne en slags voksen Miss Piggy!? Jeg har endnu ikke afgjort med mig selv om min frygt er totalt ubegrundet eller valid nok. Og indtil der er afklaring vil jeg afholde mig fra at investere i noget som helst. Skulle jeg imidlertidig (I ved – i den hypotetiske situation, at nogen vred armen om på ryggen af mig og beordrede mig at investere i en pink frakke.. hvilket vel må anses for et relativt usandsynligt scenarie, men alligevel…) vælge, så tror jeg, at jeg ville slå til på modellen fra ASOS. Den er cool.

Older posts