PUT A RING ON IT // MITOS GIVE-AWAY – ACIE
OUTFIT // PINK CASHMERE & SORT..... PLUS EN BRUNSVIGER.

PUT A RING ON IT // MITOS GIVE-AWAY

I sidste uge landede der en lille lyserød æske på mit skrivebord. Den var fra Mitos, som er et dansk smykkemærke, der – på trods af at det sælges hos en lang række guldsmede landet over – var gået min næse forbi. Indtil nu altså. Indholdet i den lille lyserøde æske kan I se foroven, og manner hvor er jeg blevet glad for det. Ringen er fra Mitos “Midnight Wish”-kollektionen, mens halskæde og ørestikker er fra “Diamond Dreams”-kollektionen. Jeg er, normalt, ret dårlig til at gå med smykker – det ved I, der følger med til daglig. Det er ikke meget bling, jeg får sportet:) Og det er egentlig slet ikke med vilje eller noget jeg tænker over – det sker ligesom bare.

Jeg føler mig let for pyntet, hvilket jeg er helt klar over er ret fjollet. Min smykkesamling er meget klassisk og meget “voksen” – perlestikker, et guldbangle, en brilliant-solitaire og mit Marc Jacobs-ur. Det er de smykker jeg går med til daglig – meget konservativt, og måske endda også lidt for kedeligt i forhold til min alder og øvrige smag og stil… Smykkerne fra Mitos er derfor et ret fint supplement til mine hverdagssmykker – enkle og feminine, men stadig med en lidt gakket kant, der kan bidrage med noget ungdommelighed. Især ringen har jeg nærmest ikke haft af siden den kom:)

Nå, men det er jo ikke kun  mig, der skal begaves. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde et valgfrit smykke til én af jer – for at vinde, skal I blot smide et link til det Mitos-smykke I ønsker jer i kommentarfeltet til dette indlæg:) Jeg finder en vinder mandag i uge 44! Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked:)

Konkurrencen er sponsoreret af Mitos

299 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT // PINK CASHMERE & SORT..... PLUS EN BRUNSVIGER.