Inspiration // 8 praktiske julegaveønsker – ACIE
24 danske kunsttryk

Inspiration // 8 praktiske julegaveønsker

Det slog mig igår, at én ting er de drømmende indlæg og ønsker jeg so far har vist på bloggen, og noget andet er den praktiske virkelighed. Altså. Don’t get me wrong – jeg ønsker mig det hele. Men for mig, så er julen alligevel også en oplagt lejlighed til at få ønsket sig alle de der praktiske ting, som man bliver glad for og får glæde af – men som også kan være lidt kedelige at købe selv. Så nu får I lige en lidt anderledes juleønske-seddel. En praktisk én:)

OK – støvlerne fra EMU har været på mine lister tidligere. Varme fødder. Jeg bevæger mig til og fra job iført lammefødder – det er praktisk og varmt, og så kan jeg skifte til heels, når jeg kommer frem.
Ligegyldigt hvor ofte jeg gør det, så bliver det aldrig rart, når vækkeuret går igang lidt i 5, fordi jeg har et tidligt morgenfly. I de mørke vintermåneder gør mit Wake-Up Light en kæmpe forskel – den jeg har nu er dog nogle år gammel og ret klodset, så derfor ønsker jeg mig den nye model med dock til iPhone.
Jeg er blevet ret lun på et Canon EOS100D. Jeg har faktisk et 550D nu og har haft det i flere år, og selvom det kan virke som en “nedgradering”, så er der sket så meget med teknikken, at det egentlig ikke er det – billederne er fantastiske og det bedste er at 100D er væsentligt lettere (vægt-mæssigt) og mere handy end mit 550D. Perfekt at have med på eventyr altså!
Jeg støvsuger hver weekend. Nogle (hej mor..) ville nok mene, at det var for sjældent, men det er altså dét jeg har tid til. Et fast weekend-ritual. Og det er bare så møg-hamrende kedeligt. Jeg øsnker mig derfor en robotstøvsuger – den her sag er til at betale og kan sagtens klare mine 80kvm på Kajen. Haps.
Brr.. Jeg mangler en varm praktisk jakke – én der kan klare slud og frostgrader! Til turen til og fra kontoret, til weekender på legepladsen med Pix, til gåture i Dyrehaven og den slags. Canada Goose har tidligere klinget lidt vel meget af vestegn i min bog, men enten har brandet eller jeg ændret sig, for jeg kan let se mig selv flintre rundt i den her sag på det mondæne Østerbro og have det varmt og godt.
Jeg mangler desperat en ny kuffert. Eller. Faktisk 2. Min lille kabinekuffert afgik ved døden i Gardemoen for nogle måneder siden og jeg er jo dybt afhængig af den med alle job-rejserne in mind. Min store rejsekuffert synger også på sidste vers og jeg drømmer om et matchende sæt fra Samsonite – de laver altså bare de bedste kufferter!
Gummirøjsere. Gerne i en lidt lav model der er lidt “smart”. Nu lyder jeg gammel. Men de her fra Ilse Jacobsen er perfekte – kan redde mig på en regnfuld dag og iøvrigt let være følgesvend på næste sommers festivaller. Jo tak.
Jeg laver masser af mad og har efterhånden nået en alder, hvor det giver mening, at skifte køkkenarsenalet fra IKEA ud med sager af lidt højere kvalitet og ditto levetid. Jeg ønsker mig derfor potter og pander fra Jamie Oliver. Eller tefal. Eller måske noget helt 3.? Meld gerne ind, hvis I kender toppen af toppen inden for den slags – jeg er endnu novice!

20 kommentarer

  • Stine P

    Hej Acie!

    Du beder om facts, men du skriver, at du vælger at stole på virksomheden som producerer pels? Må jeg spørge, hvad og hvor du har læst materialet ?? jeg er nysgerrig omkring det endelige svar på, at der er ikke foregår mishandling i den branche?

    Ligemeget hvilke undskyldninger man vælger at bruge, mener jeg stadigvæk, at det er en enorm risiko at tage på dyrets bekostning. Du aner jo ikke, om den har lidt, når du køber jakken? – Jeg ville da synes det var så fint, hvis jakkerne blev lavet af dun der var faldet naturligt af, og pels fra ulve der var døde af alderdom, men det ved vi jo alle sammen godt ikke er tilfældet.
    Ligegyldigt om nogle mener at ulven er et skadedyr, skal vi da behandle den ordenligt alligevel? Jeg går da heller ikke ind for mishandling af rotter, bare fordi de er et skadedyr i Danmark.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Wallin

    Godt skrevet Acie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Stine

    Jeg havde (før dette indlæg blev skrevet) aldrig hørt om kontroversen med CG. I bagklogskabens lys kan jeg se, at min formulering måske ikke er helt heldig.

    Når det er sagt, så har jeg nu undersøgt sagen og står 100% ved mit ønske. Historien er langt mere nuanceret end Anima formår at fortælle, og min holdning kan dels være præget af min tid i Sverige, hvor ulven også anses som skadedyr, og bestanden derfor også kontrolleres og holdes nede via jagt. Når det er sagt skal det naturligvis ske på en human måde, men jeg stoler på at canadierne med deres lange erfaring er bedre til at finde den bedste metode end jeg er det, og vil således ikke gøre mig til dommer på dét område. Det er selvfølgelig en temperamentssag:)

    Jeg lytter meget gerne til facts fremfor skingre postulater, og synes generelt (altså ikke rettet specifikt mod dig eller hele CG-sagen), at det er synd at pels-debatten tit føres så.. Ja.. Netop skingert..

    KH
    Acie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia Vallentin

    Fantastiske ønsker allesammen 🙂 Åhh hvor vil jeg dog gerne have en robotstøvsuger selv.

    vh Sofia Vallentin

    forhandler af billige ure online

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine P

    Canada goose?! “rende rundt på det mondæne Østerbro” med dyreplager plantet i panden. Måske dem på vestegnen bare har lidt mere empati for dyrerne?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HelleV

    Jeg har haft Jamie Oliver gryder og pander, som var nogenlunde. Eva trio panden købte jeg efterfølgende, men den synes jeg ikke var ret meget bedre end Jamie Oliver. Nu har jeg nogle fra Kunst og Køkkentøj fra et eller andet fransk mærke. De er ikke specielt dyre men de er super gode! Jeg så også at Gordom Ramsay selv bruger dem i sit køkken, ligesom Go morgen danmark også har dem. Så dem vil jeg anbefale. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Haha, fed kommentar! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Halløjsa,
    Nu har jeg glædeligt fulgt din blog i 2 å, men denne ene gang er jeg nødt til at kommentere dit indlæg. Nu har jeg arbejdet i en bolig forretning i lidt for mange år, og køb for guds skyld aldrig en tefal eller en Jamie Oliver pande, de er ok de første 6 måneder og 2 år maks så er den til at smide ud, så er din IKEA pande nok bedre 😉 at forklare hvilken pande der er bedst til hvad, er ikke til at forklare i en kommentar, men tag ned i en forretning der ved hvad de taler om, bare ikke hvis de siger tefal eller Jamie Oliver, så løb ud derfra 😉 glædelig jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne M

    Jeg vil også gerne høre mere om din erfaring med Wake Up lyset!
    Jeg har selv overvejet den stærkt da jeg er frygteligt dårlig til at stå op om vinteren. Men det virker som mange penge at bruge når jeg ikke ved om det vil have en effekt for mig, og så kommer jeg til at købe tøj eller makeup for pengene i stedet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tilskriver mig at Eva trio er super 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Mine forældre bruger Jamie Olivers pander og gryder, og de er altså virkelig lækre og i god kval!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du har helt ret i, at det måske ikke er de mest spændende eller glamourøse ønsker, dog betyder det bare så meget i hverdagen, at tingene spiller. Jeg læste på et tidspunkt i en af Søndagsavisens tests, at Ikea’s 365+ pander slog Eva Trio og andre dyrere pander i testen. Gik selv fluks ud og købte et par af disse pander, og synes faktisk, at de ret gode. De har indtil videre holdt i et års tid, tror jeg nok, og der er ingen ridser el. lign. i belægningen. Blot et lille budgettip, så der kan blive plads til lidt mere af de sjovere ting i livet;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Er det der Wake-Up-Light godt? Tror min stakkels kæreste kunne nyde godt af det, nemlig 😉
    Hvad angår gryderne, så har jeg selv en gryde som var et samarbejde mellem Jamie og Tefal – det burde jo være det bedste af to verdener, men jeg bander a’ den hver gang jeg bruger den fordi håndtagene bliver varme.. Altså, WTF?! Troede at man som hhv. kok og tefal-mennesker kunne finde ud af at lave en gryde der var anvendelig, but no.
    Vi har selv WMF-gryder; jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Gå for Eva Trio som flere andre også skriver.
    Både pænt og godt – jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette WK

    Synes det er nogle mega fede og lækre ønsker.

    Er jeg virkelig så kedelig, at jeg slet ikke synes dine ønsker er kedelige? 😉 Sæt lige et hovedtøj til hesten derpå, så er det næsten min, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silje

    Jeg vil altså blot nævne at Jamie Oliver gryde/ pandesæt overhovedet ikke levet op til mine forventninger!
    De bliver hurtigt slidt og håndtagene bliver lynhurtigt varme!
    Eva Solos serie skulle tilgengæld være mægtig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Enig med Victoria – Scanpan er rigtig, rigtig gode. Derimod er Jamie Oliver ikke særlig godt. Ting sætter sig fast på panden, og belægningen bliver ødelagt for hurtigt. Ikke pengene værd. Eva Solo, Scanpan og Raadvad er rigtig godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Godt med praktiske ting. Jeg ønsker mig selv en rygsæk til endagsvandreture 🙂
    Eva Solo og Raadvad kan også anbefales på køkkenfronten.

    I øvrigt, Canada Goose – er de ikke efterhånden trukket helt tilbage herhjemme efter al kritikken af fangemetoderne overfor rævene i Canadas skove?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg kan klart anbefale scanpan! Dem brugte vi også på min madlavningshøjskole 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 danske kunsttryk