Et julekort // Fra mig til Jer

Outfit // Bag(h)jul

Outfit // Bag(h)julOutfit // Bag(h)jul

Outfit // Bag(h)julJeg håber I er kommet jer over de værste jule-hangovers derude. Selv er jeg helt klar til at pakke pynten væk, fokusere på nytår, udsalg og grønkålssalater;) Min juleaften var vellykket – stegen saftig, sværen sprød, gaverne mange og humøret højt. Mere kan vel dårligt ønske sig til jul!

Mine juledage har derimod været af skuffende kvalitet – jeg nåede kun lige at puste ud over at alle julerierne var veloverståede, før jeg blev fældet af maveondfluenza og så min egen værdighed blive kastet op og skyllet ud i toilettet af ubehageligt mange omgange. Heldigvis har ham jeg bedst kan lide, holdt mig i hånden, aet mig på håret, hentet cola, været byen rundt for panodiler, revet æbler og ristet brød i én uendelighed. Et sted undervejs måtte jeg endda have hjælp til at få sutsko på. Under dynen. Fordi mine fødder frøs. Jeg er unægteligt en heldig agurk, at have ham.

Nu kan jeg heldigvis holde mig vågen i mere end 20 minutter af gangen igen og forventer således at overleve. Mine fødder fryser heller ikke mere. Så måske. Og med lidt held. Kan jeg angribe udsalget imorgen. Hurra!

   

8 kommentarer

  • Dejligt med en god jul, men knapt så rart med den maveinfluenza. 🙁 Må da også lige kommentere, at det sgu er meget rart at høre, at business-agurken rent faktisk også er “menneskelig” og har gode folk omkring til at nusse. Godt, at få set lidt mere til din ellers ret private side. Oh, well. Kærligheden gør jo sit! Godt nytår til dig, agurk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Er enig med de andre! Det så bare SÅDAN en dejlig “forbedring” at du er begyndt at åbne lidt op for privaten. Super hyggeligt. Det er så inspirerende at læse din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Du er ikke den eneste, Sabrina. Jeg har tænkt tanken et par gange i løbet af det sidste stykke tid. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Øv, sådan en omgang er bestemt ikke sjov! Prøvede det selv sidste vinter, og bedst som jeg troede, at det gik fremad, og jeg dermed kunne spise lidt – ja så røg det hele op igen. Det tager sin tid, men håber, du snart er på toppen igen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor jeg elsker dine ord! Dejligt at du er på højkant igen – sådan en omgang udsalg kræver vist at man er i fuld hopla!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Ej, nu bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere, og er ret sikker på, at det er første gang herinde, at jeg har gjort det. Men synes, det er så hyggeligt, at se hvordan du er blevet mere og mere åben i dine indlæg over de sidste par måneder. Jeg har fulgt med i snart et år, og i starten var det mest fordi jeg synes dine billeder altid var så fine, men teksten var tilgengæld meget tit ikke så lang. Dette var også helt okay, da nogen blogs følger man af andre grunde end at lære bloggen at kende på et mere personligt plan – deres “wish-lists”, billeder etc, som var grundene til at jeg blev hængende her. Men er simpelthen blevet så glad for at læse din blog på det sidste – dine indlæg blivere længere, mere personlig og du virker helt igennem lykkelig – hvilket smitter af, når man læser det.

    (Disclaimer, det skal ikke tages, som at det er dejligt fordi du deler personlige ting. Det er ikke så meget det. Det er mere det, at dine indlæg virker mere personlige, også i indlæg hvor du nødvendigvis ikke deler personlige facts so to say – fx alle dine lækre madindlæg over de sidste par måneder!)

    Rigtig godt nytår Acie! Jeg glæder mig til at læse med i 2014 også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Hvor længe har du haft en kæreste? 🙂 Jeg har læst med i flere år, og jeg har slet ikke opfattet du havde en kæreste? Er det noget nyt? Eller er jeg bare utrolig langsom opfattende? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh arme dig, godt at du har sådan en sød en til at nusse om dig når den tarvelige maveondfluenza sådan fælder dig 🙂 Rigtig god bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et julekort // Fra mig til Jer