Slings & Sliders – ACIE
Outfit // Den lyseblå skjorte

Slings & Sliders

Åh. Det her billeder har ligget længe i min backend, men jeg tænkte, at sådan en januar-søndag var den perfekte timing til en gang sliders og lidt slings. Billederne er fra Singapore og måske én af de oplevelser, der står tydeligst i min hukommelse nu 3 måneder senere. Lydene, stemningen, stedet. Det hele. Det var sådan en oplevelse, hvor man for alvor kunne mærke det gamle koloni-liv og næsten forventede at se en Englishman træde ind af døren iført tropehat. Det er et must for alle, der besøger Singapore, at svinge forbi baren på Raffles Hotel og bestille en Singapore Sling. Og når nu man er der, så kan man også ligeså godt bestille en gang sliders, så man har lidt at stå imod med;) Står man ikke lige og skal til Singapore anytime soon, kan man også selv lave sig en sling, for det er en sød, syrlig og kølende cocktail, som de fleste kan lide:)

  • 3 cl Plymouth Gin
  • 2 cl Heering Cherry kirsebærlikør
  • 1 cl Dom Benedictine
  • 1 cl triple sec
  • 2 stænk Angostura
  • 1 cl limesaft
  • 10 cl ananasjuice

Alle ingredienserne shakes med is og sies over et højt glas med is. Og forhåbentligt lykkes det snart, at få mit gamle indhold importeret, så jeg kan linke til min opskrift på verdens bedste burgerboller til sliders – bløde, søde og luftige. Præcis som burgerboller skal være det:)

1 kommentar

  • Cecilie

    Nu måtte jeg jo prøve de der sliders – og jeg blev altså lidt skuffet; en smule intetsigende, men dog mættende.. Dog overraskede sling’en mig positivt, men muligvis primært fordi jeg troede den smagte forfærdeligt 😛
    Ellers kan jeg melde at Singapore er herligt lummert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit // Den lyseblå skjorte