Outfit // Magisk aften i Singapore – ACIE
Weekend Giveaway // Vind en Lenovo Yoga Tablet 8

Outfit // Magisk aften i Singapore

Det her outfit er – obviously – nogle måneder gammelt, men det har altså ligget og ventet på at blive udgivet til det helt rigtige tidspunkt. En mørk trist januar-aften. Det blev nemlig taget på én af de der magiske aftener – én af de aftener hvor alt går op i en højere enhed, og hvor man lige må trække det hele en ekstra gang ned i maven. Jeg glemmer aldrig den aften. Den er forevigt arkiveret i den mentale scrapbog, på en af de mest fornemme sider.

Det var den sidste aften inden vi skulle hjem, og mit outfit bærer således også præg af, at det (tilsat et par strømpebukser) gerne skulle kunne klare 12 timer i luften bare et par timer senere. Vi afsluttede nemlig den fantastiske Singapore-rejse på toppen af Mandarin Oriental Hotel – blev modtaget med et glas champagne langs poolen på terassen og eftefølgende placeret ved et langt veldækket bord. Hvide duge, smukke møbler, fantastisk atmosfære. Maden der efterfølgende landede på vores tallerkener var ligeså fantastisk og vinene ligeså. Jeg er klar over, at mine ord kan virke fattige i denne sammenhæng, men der er også noget angstprovokerende over at forsøge at sætte ord på et særdeles fint minde, så bær over med mig. Skal I nogensinde til Singapore, så check ind på Mandarin Oriental, om ikke andet så for en fantastisk middag med en fantastisk udsigt på toppen af Singapore – og er i heldige, kan I risikere at blive mødt velkommen af hotellets danske direktør:)

   

2 kommentarer

  • blog@acie.dk_1

    Du er så sød Laura ;-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com_1

    Du stråler jo også helt om kap med Singapores skyline i baggrunden! Sådan nogle minder er helt bestemt gode at hive frem på sådan en grå januardag, som i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend Giveaway // Vind en Lenovo Yoga Tablet 8