Opskrift // Kernebrød uden mel aka. Palæo-brød – ACIE
Outfit // Gråt i gråt

Opskrift // Kernebrød uden mel aka. Palæo-brød

acie-blog-opskrift-paleo-brod-bread-lchf-hvedefri-glutenfri.jpg

Hvis jeg skrev en lchf-blog. Eller en palæo-blog. Eller måske bare en sunhedsblog. Ja, så ville den her opskrift være totalt overflødig, for det er om noget en klassiker; hvadenten køkkenet så hedder LCHF, palæo, stenalder eller glutenfrit til efternavn. Men det er egentlig synd, for det er ligeså godt selvom man nu altså er én af dem, der kan slippe afsted med at spise helt normalt – et lækkert nøddebrød til gode oste, tapas, et glas rødvin og den slags. 

Der er sikkert mange af jer der kender det, men måske der bare er nogle stykker af jer, der ikke har prøvet det endnu – og hvis ikke, så kan denne opskrift alene være til min søde mor, som spurgte for nogle uger siden. Værs’go mor.

Det er super let at lave, holder sig godt og er smækfyldt af gode fedtstoffer – og så er det et rigtigt godt alternativ til almindeligt brød, hvis man nu lider af lignende shortcomings som mig. Det kan godt være lidt besværligt (… og dyrt) at købe alle de forskellige slags nødder og kerner hver for sig, men nu har jeg i flere supermarkede set færdigblandede poser til 35kr – dem køber jeg altid. Men ‘grundopskriften’ kan I se nedenfor: 

Opskrift – Ét Stenalder-/LCHF-/Palæo-/Glutenfrit brød 

  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g hørfrø
  • 100 g mandler
  • 100 g valnødder
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g sesamfrø
  • 5 æg
  • ½ dl olie
  • 2 tsk salt

Tænd ovnen på 150grader. Alle ingrediener blandes sammen i en skål – hvis man vil, kan man hakke nødderne inden for et lidt finere brød. Jeg bruger dem oftest bare hele (som I kan se på billedet). Hæld blandingen i en rugbrødsform (eller eksperimentér og fordel den i muffinforme, for små to-go brød). Alt efter temperament kan man fore formen med bagepapir inden – det gør jeg altid. Det er så pokkers let;) Bag brødet midt i ovnen i 50-60minutter og lad det køle på en rist – det er svært at skære i lige når det kommer ud af ovnen.

9 kommentarer

  • Liva

    Hvor kan man finde de kerneblandinger? og hvad hedder de i så fald?
    Det ser for lækkert ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • blog@acie.dk_1

    Me too!! *slurp*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • blog@acie.dk_1

    Det er også en god idé – jeg synes dog let at det kan holde sig 2 uger i køleskabet, så jeg er slet ikke nødt til at fryse det ned, men det er godt at vide, at det kan lade sig gøre!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • blog@acie.dk_1

    Ja, det er rigtigt – det er ret praktisk, at man bare kan bytte ud! 🙂

    Hehe – og ja.. Det er virkelig godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • blog@acie.dk_1

    Det er det også – du må se at få det prøvet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofievaupel@gmail.com_1

    Det er simpelthen sådan et lækkert brød – jeg er vild med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Uh, hvor lækkert. Jeg er vild med paleo brød og bager det flere gange om måneden! Det bedste er at det sagtens kan fryses så man ikke fristes til at spise det hele på én gang 😉
    Super fedt du også har madindlæg herinde!

    Anna – thewonderwomanwannabe.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina.hoerup@hotmail.com

    Det smager så godt det brød, jeg har også lavet det mange gange efterhånden og noget af det gode ved det er også at man kan skifte nødder og kerner ud alt efter hvad man lige har i skabene. Det er dog et halvfarligt brød for mig at have liggende fordi det smager så godt at jeg har svært ved at styre mig 😉 Mmm lunt brød med koldt smør, det bliver ikke meget bedre end det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com_1

    Jeg har overvejet lææænge at prøve det. Så bl.a. at Rema havde sådan en blanding forleden, så der er jo næsten ingen undskyldning for ikke at forsøge, når nu det er så nemt. En dag. Snart! For det ser sgu lækkert ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit // Gråt i gråt