Opskrift // Snaskede kanelsnegle i fad – ACIE
Inspiration // Sommer slip-ons

Opskrift // Snaskede kanelsnegle i fad

Opskrift // Snaskede kanelsnegle i fad

Jeg var på Madklubben Steak igår aftes med Emily – vi spiste bøffer, drak cocktails og snakkede. Så meget, at jeg næsten er løbet tør for ord nu;) Men én af de ting vi snakkede om, var altså at Emily skulle bage kanelsnegle til pigekollektivet her til morgen, og det mindede mig om, at jeg faktisk har haft et kanelsnegle-indlæg liggende i flere måneder, som jeg aldrig har fået udgivet. Og hvad bedre end sløve weekendmorgener kombineret med kanelsnegle, kaffe og morgenaviser? Dem I kan se på billedet bagte jeg, da vi var i sommerhus i November måned – den blåternede dug og den 70’er-prægede tallerken understregen næsten kun sommerhusstemningen:) Min opskrift får I nedenfor – men hold da også lige øje ovre hos Emmerly, for jeg kan kun forestille mig at hendes opskrift vil være mindst lige så god:)

Opskrift – Kanelsnegle i fad

Dej:

  • 50 gr gær
  • 2½ dl sødmælk
  • 1 æg
  • 500 gr mel
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Remonce:

  • 150 gr smør
  • 150 gr brun farin
  • 4 tsk kanel.

Rør gæren ud i den lunkne mælk og pisk ægget heri. Sigt så mel, sukker og salt i dejen og ælt den godt igennem. Lad den hæve i en time. Imens laver man remonce ved at blande smør, farin og kanel. Efter hævning rulles dejen ud i en firkant, som smøres med remonce – man skal aldrig gå ned på remonce, så ser det ud af for lidt, så er det for lidt…. Og så laver man bare lige noget mere;) Rul dejen sammen og skær den ud i 1,5cm tykke skiver, som placeres tæt i et fad og får lov til at efterhæve i ca. 20 minutter. Bag sneglene i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. De skal ud når de er flotte og gyldne – og lige når de kommer ud vil de ‘svømme’ lidt rundt i smeltet smør (nomnom). Det skal man ikke gå i panik over; som de køler vil smørret størkne og blive suget op i sneglene igen, og det er sådan man får nogle rigtigt gode små snaskede kanelsnegle:)

2 kommentarer

  • sanne

    ser bare lækre ud…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    De skal helt sikkert prøves. Og hvor er det befriende i disse tider, at nogen poster en opskrift, der indeholder både sukker, hvede og mælk. Ikke fordi jeg mener, det ikke er usundt, men altså; hver ting til sin tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration // Sommer slip-ons