Give-away // Louise Kragh Jewelry

Opskrift // LCHF vafler uden hvede og gluten

Opskrift // LCHF vafler uden hvede og gluten

Idag er det international vaffeldag. Eller. Vaffeldag, ihvertfald. Og hvad mere passende end så at dele en opskrift på vafler? Jeg har vist hængt lidt i bremsen med denne opskrift, men jeg måtte jo lige finde lejlighed til at få lavet vaflerne, så jeg kunne tage billeder til dette indlæg:) Nuvel, det lykkedes til sidst og alt godt kommer til those who wait, som man siger (.. jeg siger.. mens jeg forsøger at lette på samvittigheden.. just smile and nod!!). De her vafler er virkelig gode og et særdeles værdigt substitut til den klassiske variant – min eneste anke er, at de ikke får samme sprødhed som almindelige vafler, men det kan naturligvis reddes med 10 minutter i et ildfast fad i ovnen, hvis man ikke er så doven som mig;)

Opskrift – LCHF-vafler uden hvede og gluten, 2-3 personer (7 stk)

  • 2 æg
  • 3 spsk græsk yoghurt, Philadelphia eller creme fraiche (whatever man nu lige har – det hele fungerer)
  • 1 tsk citronsaft
  • 2 spsk Husk
  • Sukrin, Stevia eller hvad man nu tror på som sødemiddel (jeg bruger selv lidt stevia)
  • Lidt vaniliepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • Fedtstof til stegning

Bland alle ingredienserne i en skål med en elpisker og lad dejen stå og trække lidt, så HUSK’et kan trække noget af væden. Det gør ikke noget at dejen bliver ret tør (det havde jeg selv totalt pres over, da jeg lavede dem første gang), for man smider blot en klat på størrelse med en squashbold på vaffelhjernet og klemmer sammen; så fordeler dejen sig automatisk. De vil hæve ret kraftigt mens de steger, og her kan man med fordel bruge lidt kræfter på at klemme hjernet sammen, så dejen fordeler sig yderligere. Det lyder lidt skørt, når man forklarer det, men når man står i projektet giver det hurtigt mening og det er virkelig meget lettere at stege dem end det er med almindelig vaffeldej, der kræver at man nærmest kaster rundt med vaffelhjernet for at få dejen fordelt.

Opskrift // LCHF vafler uden hvede og gluten

Opskrift // LCHF vafler uden hvede og gluten

   

3 kommentarer

  • Anna

    Hej
    Jeg elsker dine LCHF opskrifter og er blevet inspireret til at prøve det selv nu, selvom jeg egentlig ikke døjer med nogle allergier eller lign. Men jeg kan ikke finde din opskrift på lasagne hverken ved at søge eller i dit arkiv/kategorier. Gider du linke til den eller poste den igen?
    Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Uh, lchf tillader bare så fantastisk mange lækre opskrifter! Min mave er også sart overfor gluten, så jeg elsker at se lækre opskrifter på hvedefrit bagværk 🙂
    Tak for god inspiration og tak for at gøre mig mega lækkersulten midt på dagen 😉

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give-away // Louise Kragh Jewelry