Outfit // Pink & Fluffy

Opskrift // Hvede- og glutenfri hindbærtærte

Opskrift // Hvede- og glutenfri hindbærtærte

I sidste weekend havde vi gæster og i den anledning havde jeg bagt små hvede- og glutenfri hindbærtærter (.. eller tartes framboise, om man vil). Jeg tog den grimmeste selv (det gør man jo, når man har gæster, haha), så den ser lidt smattet ud på billedet. Delvist fordi det lykkedes Skjorten at  sprøjte champagne ud over det halve af stuen (OG mine ny-serverede hindbærtærter… grrrrrrrr!), og delvist fordi jeg ike fik pisket cremen helt nok. Det vender vi tilbage til;)

Opskrift // Små glutenfri hindbærtærter – 4stk

Bund:

  • 150g mandelmel
  • 100g blødt smør
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1 æg
  • 4 spsk tapiocamel/majsmel/rismel eller hvad man nu lige ellers har stående.. jeg brugte tapioca.
  • 1 tsk flydende honning.

Rør ingredienserne sammen og lad dejen (som bliver lidt klistret i det) stå på køl, mens cremen laves. Bag dem så ved 200grader i ca. 15minutter (de skal være svagt gyldenbrune) i små forme – jeg brugte små kokotter, som jeg havde smurt med lidt smør. Lad dem køle (helt) når de kommer ud af ovnen, og lirk dem så ud – fx med en paletkniv.

?Creme:

  • 1/4 l fløde
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • vaniliepulver
  • 1 tsk flydende honning

?Pisk fløden til hård flødeskum (men ikke til smør, haha.. jeg piskede min flødeskum lidt for lidt) og pisk æggeblommer, honning og vaniliepulver til en lidt luftig æggesnaps i en separat skål. Vend så æggemassen i flødeskummen, og sæt cremen på køl.

 

Herfra er det bare at ’samle’ kagen… Bunden først, så lidt creme og så nogle friske hindbær og lille mynteblad på toppen:)

Opskrift // Hvede- og glutenfri hindbærtærte

   

1 kommentar

  • Signe // Copenhagen Kiddo

    Uhhhm det lyder godt nok lækkert! Hvad er det der tapiocamel egentlig?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit // Pink & Fluffy