INTERVIEW 5 hurtige til Julie Sandlau – ACIE
3 easy ways to EDIT YOUR BLOG PHOTOS

INTERVIEW 5 hurtige til Julie Sandlau

INTERVIEW <i>5 hurtige til Julie Sandlau</i>

Tilbage i juni måned var jeg forbi Julie Sandlau-butikken i Hellerup (den er mægtigt fin og ligger på Strandvejen 161). I den forbindelse mødte jeg Julie herself og blev både overrasket over hvad der var sket med mærket og virksomheden “Julie Sandlau” siden jeg sidst havde været forbi… Jeg blev så rørt over Julies reaktion, da hun fortalte om de forskellige velgørenheds-projekter hun og firmaet involverer sig i, og jeg har gået og brudt mit hovede med, hvordan jeg bedst skulle få formidlet hendes engagement videre til jer på en meningsfyldt og læsværdig måde… Ikke nogen let opgave – mine observerende ord kommer hurtigt til at virke fattige. Så derfor besluttede jeg, at gengive Julies egne ord, så jeg stillede hende 5 hurtige spørgsmål om vidt og bredt, og hendes svar kan I læse nedenfor:)

– Hej Julie. Tak for invitationen og sikke en fin butik du har her i Hellerup – hvilke kollektioner er det, I har i montrene lige nu?

Vi har netop lanceret vores fine nye “perla” kollektion, der med delikate hvide perle vedhæng, armbånd, miniature hoops og øre stikker med små sten på byder på et elegant fashion look. Desuden har vi vores populære “Infinity” smykker med fine rækker af fine hvide brillant slebne Kubiske Zirconer i afrundede klassiske designs.

– Hvilke kvinder laver I smykker til?

Jeg designer smykker til alle piger og kvinder, der følger deres hjerte, omfavner deres feminine side og intuitivt ønsker at udtrykke deres individualitet og skønhed!

– Hvad er det helt særlige ved jeres smykker?

Julie Sandlaus smykker er tidsløse og bliver fremstillet efter de bedste håndværksmæssige traditioner på vores egen fabrik i Vietnam. Jeg sætter en stor ære i at fremstille smykker af så høj kvalitet, som man forventer af “Fine Jewelry”.

– Du er særdeles engageret i velgørenhed – hvorfor?

Det er en gave at have mulighed for at give. Vi har det så godt i Danmark og skal huske at sætte pris på, at vi feks. ikke har trukket en billet, der står Indien eller Kina på? Vi har idag vores 100 hjertebørn fra gaden i Vietnam, som vi betaler skolegang for. Det er en helt ubeskrivelig og hjerteskærende følelse at møde børn i alvorlig nød. Jeg er meget taknemmelig for at vi kan hjælpe og jeg kan kun anbefale alle, at gøre noget uselvisk og givende , der gør en forskel i andres liv – stort som småt.

– Fortæl 3 ting om Julie Sandlau-virksomheden, som du tror folk ikke ved, men som de burde vide:)

  • Julie Sandlau har bygget sin egen dansk-ledede, Danida certificerede fabrik i Hanoi Vietnam med 350 medarbejdere.
  • Fabrikken har sit eget smykke-akademi, der uddanner lokale vietnamesere i dansk smykketradition.
  • Julie Sandlau designer selv alle smykker i sin kollektion.

 

I kan besøge Julie Sandlau’s hjemmeside her, hvor I også kan finde mere information om de fine projekter Julie er en del af, samt om den danske fabrik i Hanoi.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 easy ways to EDIT YOUR BLOG PHOTOS