LØRDAG – 4 glimt fra min dag – ACIE
OUTFIT - navy strik og flade støvler

LØRDAG – 4 glimt fra min dag

LØRDAG <i>- 4 glimt fra min dag</i>Jeg vågnede imorges med ondt i halsen. Faktisk i nat. Vidste med det samme, at det var en skidt slags ondt i halsen. Sådan én, der med stor sandsynlighed er en slags forvarsling på en omgang forkølelse. Manner. Top irriterende. Så jeg tager lige lørdagen i langsomt tempo. Sov længe. Stod op og brugte overskydende æbler fra æblekagen til friskpresset juice med ingefær (alle ved jo at ingefær kurerer alt…) og gik så i seng igen. Betragtede det gyldne tema på mit sengebord, hvoraf mine nye Samsung Alpha passer yderst glimrende ind – perlearmbåndet er iøvrigt også fra From Lou (nyopdaget favorit, kan I nok mærke) og den fine ‘smykkebakke’ (?) er fra Dyrberg-Kern. Prøvede – totalt overmodigt – at stå op og og bevæge mig ud i den virkelige verden. Jeg tænkte at kombinationen af halsondt, lidt ørt hovede og efterårssolskin var den perfekte undskyldning for at pakke mig ind i hhv. mit navy Toogoodtobebasic-tørklæde, samt mine nye Celine-solbriller, som jeg klikkede hjem i sidste uge. Muligvis som den sidste i verden. Jeg prøvede Mie’s på en tagterasse i sommers og blev forelsket. Konstaterede at mit store hovede (.. stort hovede = stor hjerne – det ved alle.. så don’t even..) passede glimrende i model stor-solbrille. Besluttede mig for at vente med at købe dem til New York, men opdagede hurtigt, at det ville være billigere bare at bestille fra Sunglassesshop. Så det gjorde jeg. Og nu ligger jeg her så igen. Med nyindkøbt magasin-glæde og computeren på maven, mens jeg læser jeres fine input til indlægget nedenfor. Tager til efterretning og siger tak:) Og før resten af lørdagen er gået, forventer jeg at have set adskillige afsnit The Sopranos (ja, det er det helt store herhjemme for tiden.. En favorit i reprise, om man vil..), sovet mindst én lur og spist noget fedtet takeout. Fordi, det er det man skal, når man skranter lidt.

Sponsoreret indlæg

 

8 kommentarer

  • Troede lige dit armbånd var fra Jane Kønig. Købte et fra hende (i totalt uovervejet panikmoment da jeg troede, der var krise på hjemmefronten: OK så tager jeg dén og dén) som jeg har været ualmindeligt glad for, men det er en kende dyrere end dit må jeg indrømme 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du var lige ved at lokke mig i Jane Kønig-fælden også, men så fandt jeg dette istedet, som jeg tænkte var en værdig erstatning (til en pris, der tillader køb af New York billetter;))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Har længe været på udkig efter krystalglas – hvor er dine fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er fra Lagerhaus – købt i Malmö, men for 1.5år siden desværre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selv en lørdag med ondt i halsen kan du med dine ord få til at lyde som noget hyggeligt. Ville i øvrigt også lige knytte nogle ord til indlægget under, for jeg synes virkelig man kan mærke at der er sket noget på bloggen det sidste år. Om det var flytningen til Stylista der hjalp det i gang eller hvad det var, ved jeg ikke, men synes indholdet er rigtig godt varieret og, for mig, også vedkommende. Der er i hvert fald en ret god balance, og så virker her så dejlig lyst, let og luftigt, hvis man altså kan sige det om en blog 😉 Og så god bedring! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe… Du er sød Laura!! Det har også været hyggeligt. Nogle gange er langsomt tempo lige det, der behøves 🙂 Og tak for feedback – det er virkelig rart at høre. Du har absolut fat i noget rigtigt – flytningen til Stylista betød rigtigt meget, fordi det var et endegyldigt farvel til en masse arbejde og kampe ‘behind the scenes’…. Nu i efterkant, kan jeg godt tillade mig at sige, at vi ikke var helt enige om i hvilken retning LL skulle og efter et godt års diskussioner blev jeg enig med mig selv om at ‘just let it go..’. Det var smadder svært i situationen, men jeg vildt glad for at jeg gjorde det- og da beslutningen var taget blev en masse vægt flyttet fra mine skuldre og jeg kunne langsomt finde tilbage til dét der startede det hele – passionen for det gode content:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natassia

    Syg eller ej, lyder det som en ret rar lørdag 🙂 God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det har været en ok weekend, selvom jeg er lidt mat i sokkerne… Heldigvis ikke slået helt ud, så jeg tænker, at det måske var min krops måde at sige til mig på, at jeg skulle forholde mig i ro:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT - navy strik og flade støvler