5 IDÉER – til en hyggelig efterårsweekend – ACIE
OUTFIT - grå jeans fra Gina Tricot & lyserød ASOS frakke

5 IDÉER – til en hyggelig efterårsweekend

ANNONCE

Mhmm… Weekenden er lige om hjørnet og nu hvor jeg brugte det meste af sidste weekend på at ligge syg, så glæder jeg mig ekstra meget til denne weekend. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal blive bedre til at slappe af – altså ikke bare lige i denne weekend, men generelt. Jeg bliver syg for ofte, har for travlt. Min mor siger, at jeg brænder mit lys i begge ender, og jeg ved hun har ret. Så nu tager jeg mig ligesammen og passer lidt på mig selv. Og noget af det vigtigste i den sammenhæng er at få ladet batterierne op i weekenden – få lavet hyggelige ting, der giver energi til resten af ugen. Nedenfor har jeg samlet 5 idéer til en hyggelig efterårsweekend, som jeg selv gerne fordrev tiden med.

5 IDÉER <i>- til en hyggelig efterårsweekend</i>1. Gå ud og spis brunch – langsom, doven brunch…. Jeg vil lade weekenden starte med en friskpresset appelsinjuice, en kop kaffe, lidt bacon og mit yndlingsmenneske. For at fordøje den forgange uge, fortælle og lytte. Det elsker jeg. Nogle gange, kan ugerne gå så hurtigt, at man dårligt får snakket sammen. At man lever parallele liv. Deler køleskab og fjernbetjening, men iøvrigt ikke aner, hvad der foregår i den andens verden… Lørdags-brunchen er perfekt til at re-connecte.

2. Kom ud i naturen langt fra byens larm og støj – helt derude hvor der er helt stille og hvor vinden for alvor kan blæse én igennem… Når man som jeg, bruger de fleste af ugens timer bag en computerskærm, er der virkelig ikke noget bedre end at komme ud og gå en lang tur. For Københavnerne kan jeg anbefale alle skovene nord for byen (find en god liste HER), og har man ikke bil til at køre afsted kan man nappe en Car2Go-bil og drøne afsted. Dét koncept kan I læse mere om her (jeg synes det er smart. Virkelig. Det kunne jeg virkelig have haft glæde af før jeg selv købte bil). Indtil d. 31/10 er det gratis at tilmelde sig og man får en halv time gratis kørsel – værd at tage med.

3. Bag en kage… For mig er der noget nærmest meditativt og at være i køkkenet. Dér slapper jeg af. Helt ned i maven. Lige nu har jeg adskillige bageprojekter i tankerne – opskrifter jeg vil prøve, idéer der må testes.. Min weekend skal derfor indeholde mindst én bageprojekt.. Jeg hygger både med bagningen og, især også, med spisningen bagefter;) Har I brug for inspiration er der masser af kageopskrifter i arkivet lige HER.

4. Læs en bog… Jeg har lovet mig selv at blive bedre til at læse bøger. Jeg elsker at læse bøger. Jeg elsker ord, så det er ikke så underligt. Og jeg mærker hvordan inspirationen til mine egne ord flyder, når jeg læser andres. Lige nu læser jeg Maria Gerhardts (aka. Djuna Barnes’) “Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, så jeg kan være med i Emily’s bogklub. Den er fyld af melankoli og fantastiske små sproglige finesser, som jeg labrer i mig.

5. Spis en burger…. Søndag er burgerdag på Kajen. Vi laver dem selv, bestiller dem udefra eller går ud og spiser. Byens bedste burgere får man på Café Sokkelund, Salon39 og sliders skal man spise på The Union Kitchen. Mhmm. Nom. Ingen weekend uden en burger!

5 IDÉER <i>- til en hyggelig efterårsweekend</i>

   

4 kommentarer

  • <3 til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super skønt indlæg! Jeg har det på præcis samme måde som dig – jeg er alt for dårlig til at give mig selv lov til at slappe af. Når man går i 3.g og har 2 fritidsjobs ved siden af forsvinder weekenderne bare for hurtigt og der mangles tid til at få ladet batterierne op. Det ender tit med at jeg bliver fuldstændigt udmattet og får ondt i hovedet. Det er bare så svært når man gerne vil kunne klare det hele… Tror jeg ligesom dig vil prøve at blive bedre til at gå en tur i naturen eller læse en god bog. Det lyder skønt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Bagning og gåtur kan med fordel klart kombineres 🙂 når man kommer hjem med efterårs røde kinder er der ikke noget bedre end frisk bagt hjemmebag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er en virkelig god idé – mhmmm…. Kagebag og røde kinder. Perfekt weekend:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT - grå jeans fra Gina Tricot & lyserød ASOS frakke