OPSKRIFT - snaskede mini-kanelsnegle i fad

REJSER – 10 tip til weekend i Hamborg

REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>Så er jeg ved at være igennem alle billederne fra Hamborg. Næsten ihvertfald. Der er lige nogle enkelte tilbage, men dem får I ved en anden lejlighed. Det her indlæg vil jeg nemlig bruge på at samle 10 tip til en weekend i Hamborg – de er en kombination af de tip jeg fik af jer og nogle, som vi selv faldt over. Betragt det ikke som en fuldstændig guide til Hamborg, men som… well.. 10 tips fra én, der har været dér og i den forbindelse lavede lidt research:) Der er alt fra restauranter, hotel, transport, cocktails, shopping og skøre små tip. Nuvel. Det er ikke sikkert, at det er relevant for jer alle, men de af jer der er interesserede kan rulle mine tip ud nedenfor.

1. Transport: Vi var afsted med Easyjet, som har åbnet rute mellem København og Hamborg. En returbillet kan fås for ca. 400kr og flyvetiden er 35 minutter. Det er svært at slå – både hvad angår økonomi og magelighed. Der er afgange fredag aften (vi kickstartede således weekendturen med en middag på MASH i lufthavnen) og søndag aften – helt perfekt til en weekend.

2. Hotel: Vi boede på Hotel Superbude St Pauli, som bliver rost til skyerne på TripAdvisor – og det er ikke uden grund. Dobbeltværelser starter ved 60? og beliggenheden er god i et område med mange små restauranter og caféer.REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

3. Die Bank: Lørdag aften var vi på Die Bank efter anbefaling fra flere af jer. Vi mæskede os i alt fra tun-sashimi til steak frites og lækre cocktails.

4. Shopping: Det største shoppingområde ligger i gaderne omkring Rådhuset – her er alt hvad hjertet kan begære fra highstreet til highend (herunder det nærmeste vi skandinaver kommer på en Chanel-forretning).

REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

5. Bullerei: Søndag inden hjemturen spiste vi sen frokost/tidlig aftensmad på Bullerei – menukortet er enkelt og retterne lækre. Jeg gik ombord i en burrata, men både laksetataren og svampepastaen kan også anbefales. Naturligvis flankeret af en Fritz-kola.

6. Le Lion: Hamburgs bedste cocktails for man på Le Lion i Rathausstrasse – signaturdrinken er en Gin Basil Smash.REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

7. Alsteren: Hamborg ligger ud til Elben og en afstikker hertil er floden Alster, der undervejs løber igennem søen Aussenalster. Langs Aussenalsteren ligger nogle af Hamborgs mest imponerende huse og er iøvrigt et yndet sted at gå tur/løbe/cykle. Her kan man med fordel spendere et par timer, hvis man får nok af shopping, travle gader og sights.

REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

8. Café Paris: Søndag morgen havde vi booket på Café Paris, som er en café, som er særligt kendt for sin gode morgenmad. Her kan man få alt fra french toast til croissanter og café au lait. Vi spiste og drak til vi var ved at sprække, og da regningen kom lød den på så lidt, at vi troede at de havde snydt sig selv indtil vi regnede efter. I kan se et billede jeg lagde på Instagram HER. 

REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

9. Rossmann: Tysklands svar på Wahlgreens eller CVS – her kan man få (nærmest) alt hvad hjertet begærer og selv slog jeg til på en rejsehårtørrer til den nette sum af 7?.. Her bør man altid kigge forbi, når man har muligheden for det;)

10. Rabarber-schorle: Siden jeg var barn har jeg elsket apfel-schorle, men denne gang testede jeg en rabarber-schorle og den kan varmt anbefales. Mhmm..REJSER <i>- 10 tip til weekend i Hamborg</i>

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT - snaskede mini-kanelsnegle i fad