BOLIG – inspiration til enkel og nordisk julepynt – ACIE
SHOP THE CLOSET

BOLIG – inspiration til enkel og nordisk julepynt

BOLIG <i>- inspiration til enkel og nordisk julepynt</i>

1. Glaskuppel // 2. Papirkugler // 3. Uldplaid // 4. Lyskæde // 5. Lakrids-julekalender // 6. Fad // 7. Julekugler

Lige om lidt er det December og lige om lidt er vi indhyllet i julepynt og julehygge – jeg synes juleriet med pynt, glögg, hjemmebag og levende lys er virkeligt hyggeligt og noget jeg gerne dyrker. Det er nok kommet med årene. Når det er sagt, så kan kravlenisser og røde julekugler få det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Jeg orker det ikke. Muligvis en modreaktion til min barndoms julepynt der har været en skønsom blanding af mine børnehavekreationer, mine forældres egen-flettede julehjerter (fra deres første fælles jul – historien er jo meget sød… men de har altså guldbryllup til januar) og Björn Wiinblad-kræmmerhuse, som formodentlig er penge værd idag, på trods af at de er ét langt syretrip af 60’er-farver.. Nuvel.. Jeg foretrækker altså julepynten lidt mere rolig. Lidt mere nordisk. Lidt mere kedelig, ville min far sige. Den får han. Men helt ærligt – skal man holde ud at se på det i en måned eller mere, så må det altså godt lade være med at stikke for meget i øjnene.. I år regner jeg med at holde det endnu mere roligt; hvidt, gran, lyskæder, messing, guld, marmor og grå. Så kan the Grinch (aka Skjorten) også lidt bedre holde mine julerier ud – han er ikke så meget til den slags (.. muligvis derfor jeg får afløb i dette forum og således er startet allerede her i midten af november, haha). Er I begyndt at overveje julerierne endnu, eller er jeg stadig lidt for tidligt ude? 😉

Indlægget indeholder adlinks

8 kommentarer

  • Jeg synes, det er svært med julepynt. På den ene side må det ikke være for nordisk, da det bare er for koldt til mig. Men kravlenisser og et nærmest kommunistisk rødt hjem duer heller ikke. Der skal være en gylden mellemvej 😉

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • jeg kan godt se hvad du mener – jeg fik også lige tilføjet lidt flere farver til julekuglerne da de blev købt igår end jeg egentlig havde lagt op til i dette indlæg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nope, jeg er også småt gået i gang. Har bl.a. allerede købt noget fint, gammelt julegavepapir fra 1950’erne på Etsy. Vi har så meget julepynt allerede, og et eller andet skal man jo smide sine penge efter, no? Og så har jeg faktisk lige i dag købt julekalenderen fra Tante T. Tænker, at det må være et hit med en ny te hver dag, når man skal bruge december på at sidde hjemme og skrive opgave. Ellers havde jeg også totalt meget været på Johan Bülow kalenderen, nom!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder også hyggeligt – og det er en virkelig god idé at gennemtrawle Etsy!! jeg er på Johan Bülow-varianten 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har skam allerede været igang med at indkøbe nyt til julepynt-samlingen, selvom jeg er ret sikker på at min kæreste synes jeg er en anelse sindssyg. Hjemme hos os kommer julen i år til at være hvid, sort, marmor og bordeaux. 🙂 Sidste år var tingene en anelse for hvid i hvid, så jeg har fået indkøbt de bordeaux julekugler for at give en anelse farve. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kom også til at købe lidt bordeaux, lyserød og sort nu i weekenden – ikke en del af planen, men altså.. if it works?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Jeg er meget enig med dig langt hen ad vejen, men det røde forbinder jeg nu også med glade, hygge, nul bekymringer, barnlige stunder, spænding, magi og en stor tro på alting. Så det er svært bare at afskrive. Derfor holder jeg mig mest til det enkle og nordiske, men måske et par røde ting også dukker op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, men det kan jeg godt følge dig i. Jeg synes bare at der er rødt så mange steder – altså i julepynten udenfor, i TV, hos andre etc, så jeg får stillet mit ‘røde’ behov andre steder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOP THE CLOSET