HAPPY FEET - in Zara leopard hightops

OPSKRIFT – mini-donuts på USA-måden

OPSKRIFT <i>- mini-donuts på USA-måden</i>
Nu hvor jeg har helliget mig livet a la Americana, tænkte jeg, at det var yderst passende at dele denne opskrift på små hyggelige mini-donuts, som jeg lavede for noget tid siden. Very American. Lur mig, om jeg ikke skal fordi Dunkin’s en gang eller 17, mens jeg er på denne side af Atlanten. Det hører sige ligesom til – som macarons gør det i Paris, gelato i Rom og sådan kunne jeg blive ved (er jo all for det der med at smage på verden, ved I nok, haha). Det er ikke svært at lave donuts (at all!) og sådan nogle små krabater kan ikke andet end at imponere – Skjorten var lykkelig og proklamerede at de var ligesom Homer’s yndlingsdonuts. Selv synes jeg bare de små lyserøde sager var så fine (the eye of the beholder, og alt det der..).

Opskrift ? Acie?s donuts, ca. 10-12 stk.

  • 220g mel
  • 50g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 15g gær
  • 1 dl mælk
  • 35g smeltet smør
  • 1 æg
  • 1 knivspids kardemomme
  • ca. 1 liter olie til stegning

Bland mel, sukker, salt, kardemomme, æg og smeltet smør i en skål. Varm mælken til den er lun og opløs gæret heri (i en anden skål). Bland herefter indholdet af de to skåle og bland godt. Jeg brugte dejkrogene på min elpisker ? det er vigtigt at dejen blive blød og elasisk, og at den får nok mel til at den lige akkurat slipper skålen. Lad herefter dejen hæve i skålen i ca. 1 time. Når dejen har hævet rulles den ud på et melet bord i ca. 1½cms tykkelse. Nu kan donut-ringene udstikkes – her må man lede lidt i køkkenet efter passende ‘udstiksformer’.

Olien varmes til ca. 190grader, men står man uden stegetermometer, er det en god regel at de skal blive gyldne ved stegning i ca 15 sekunder på hver side. Når ringene er stegt lægges de på et stykke køkkenrulle for at suge overskydende fedtstof og køle til stuetemperatur – herefter kan de glaseres; jeg lavede en helt almindelig glasur med lidt rød frugtfarte og dryssede så med krymmel. Er man mindre barnagtig kan man drysse med frysetørrede hindbær istedet – det er lidt pænere, men ikke helt ligeså sjovt;)

OPSKRIFT <i>- mini-donuts på USA-måden</i>

OPSKRIFT <i>- mini-donuts på USA-måden</i>

   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAPPY FEET - in Zara leopard hightops