REJSER – efterår i Central Park – ACIE
POSTKORT - søndagschill i SoHo

REJSER – efterår i Central Park

REJSER <i>- efterår i Central Park</i>

Jeg er hjemme igen. Det er hårdt. Mest fordi jeg landede kl 7 imorges og tog direkte på job – play hard, work harder eller hvordan er det nu den er?! Godt der ikke er så meget tilbage af arbejdsugen inden det er weekend;) Billederne er fra i mandags, hvor vi parkerede på Upper Westside og strollede rundt i Central Park, kiggede på egern og horder af nanny’s der skubbede, gyngede og trøstede små størrelser i lyseblå Ralph Lauren-skjorter og sejlersko. Når jeg ser den slags, kan jeg godt tage mig selv i at drømme mig til en mere simpel tilværelse – det føles meget faux-pas og jeg hvisker det kun til mig selv indvendigt, så mine egne ambitioner ikke kan høre det… Men kender I ikke det? At man ikke forstår, hvorfor man stæser sådan rundt, når man i virkeligheden kunne bruge livet bag et sæt gynger i Central Park. Eller som skiintruktør i Alperne. Eller eller eller. Jeg ved jo godt, at jeg ville kede mig lynhurtigt og tanken fordufter også igen. Men bare et sekund, kan jeg stå dér i øjeblikket og drømme mig til et liv langt væk.

REJSER <i>- efterår i Central Park</i>

REJSER <i>- efterår i Central Park</i>

REJSER <i>- efterår i Central Park</i>

10 kommentarer

  • […] potato casserole og gravy. Drønede tilbage til byen (med et stop i Woodbury undervejs) og nød et julepyntet New York… Slappede af i Soho og på the highline, shoppede på 5th og spiste brunch […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhhh.. Don’t I know it. Kampen mod det evige “rigtige” – kan godt lidt dræbe, hvad ens ufornuftige ung pige hjerte fortæller 🙂

    Håber du havde en dejlig tur – og du fik kysset på Nix & Pix .. Smoootch.

    Dejlig weekend
    Xx
    R

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Åh jo kender det alt for godt.. Jeg læser jura.. og hver gang jeg er til kosmetolog og får ordnet negle eller bryn kan jeg ikke lade være med at misunde pigerne, som dagen lang bare nusser om folk og laver skønhedsting.. Men omvendt er jeg meget bevidst om, at de måske også bare nogen dage drømmer om at sidde på et kontor bag en computer som jeg gør? og få lidt fred fra kunder osv 🙂 Tror bare min pointe er at det er gået op for mig, at græsset sjældent er grønnere på den anden side 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har helt sikkert ret – nok også derfor drømmene kun er meget momentane;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg er om lidt færdig med min bachelor i uddannelsesvidenskab, planen er at gå videre til kandidaten. MEEN JOO for pokker hvor jeg tit tænker at det der med at arbejde i brugsen (sorry til de knoklende butiksass. der ude) kunne have været nemt. Man har fri når man har fri, ingen ringer kl lort med opgaver der skal løses, man skal ikke sidde med arbejde til langt ud på natten. Men samtidigt ville det kvæle min passion at lave kedeligt, ensformigt arbejde. Men igen så drømmer jeg da om en lederstilling på 30 timer om ugen, så jeg har tid til børn og mand. Vil gerne have lidt af det hele. Det hænger bare ikke på træerne desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, nej det bliver nok svært:) Jeg tror, at jeg med alderen er blevet mindre karriere-mindet og mere familie-mindet… Lidt blødere i kanten – det sker nok for de fleste:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er da ikke en skid faux-pas… Kan vi ikke lade være med at lade som om at kvinder (og mænd) – mennesker – i det hele taget, skal være på en bestemt måde? Jeg er en 26 årig kvinde med en kandidatgrad, arbejde på mediebureau, og jeg drømmer om snart at få 2-3 børn med min mand, arbejde 15-20 timer om ugen og bruge resten af tiden på at være sammen med min familie. Flere af mine veninder drømmer om forskerkarriere/lederjob i udlandet, og har ikke lyst til hverken ægteskab eller børn – og det er alt sammen fint nok. Så fuck mand, hvis man har lyst til at være nanny eller skibums eller direktør eller minister eller whatever, så er det sgu a-ok i min bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg skrev ikke at det er faux-pas – bare at det føles sådan (der er en væsentlig forskel synes jeg – førstnævnte ville indikere at jeg ikke var enig med dig i, at folk absolut skal gøre som de vil, mens det jeg faktisk skrev i højere grad går på en svag kritik af at samfundet netop dikterer hvad vi skal og ikke skal, hvad der er ok og hvad der ikke er ok… og vel netop derfor havner man i den situation, nærmest hele indlægget går på.. Så ‘fuck mand’ og ‘sgu’ aside, så er vi vist helt enige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natassia

    For pokker, jeg er misundelig på dine NY-ture!!! Kan ikke forstå det er 6 år siden jeg var der sidst. Øv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du må se at komme afsted – billetterne er billige og flyene direkte. Det tager nærmest ingen tid og så er man der! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POSTKORT - søndagschill i SoHo