INSPIRATION – 10 praktiske julegaveønsker – ACIE
JUL PÅ KAJEN - at hente juletræ i skoven

INSPIRATION – 10 praktiske julegaveønsker

INSPIRATION <i>- 10 praktiske julegaveønsker</i>

Min familie har skreget efter en ønskeseddel i flere uger nu – og juleaften nærmer sig unægteligt med hastige skridt. Med alderen synes jeg, at det er blevet sværere og sværere at finde på ‘de gode’ julegaveønsker. Det er muligvis også lidt en blogskade, men jeg er blevet enormt specifik om hvad jeg gerne vil have – altså, man ønsker sig jo ikke længere ‘en hvid skjorte’.. Man ønsker sig en helt specifik hvid skjorte. Ikke altid det letteste, for dem, der skal ud og købe gaver. Dertil kommer, at jeg i høj grad også bare køber det jeg virkelig ønsker mig og/eller har brug for… Så de ønsker, der kommer på ønskesedlen til jul er typisk lidt praktiske sager. Sager, der ville forsøde eller forenkle min tilværelse, men som jeg godt selv kan synes er lidt ‘frås’ at investere i. Jeg tænker, at I er mange der sidder derude, der kan relatere til det der med, at julegaveønskerne ikke bare kommer af sig længere… Og nu er I (og jeg iøvrigt) i løbet af de sidste par uger blevet stopfodret lækre julegaveønsker, så jeg vil tillade mig at gå i den anden grøft… Den lidt kedelige grøft. Den mere praktiske grøft. Måske I kan hente et praktisk ønske eller to fra min liste?

  1. Canon EOS 100D; jeg kan ikke sige nok godt om det lille fikse Canon EOS 100d… Leder man efter sit første spejlrefleks, så skal man vælge det her – det er småt og perfekt til at have med i tasken. De fleste af billederne her på bloggen er taget med 100d og jeg ved at flere af mine blogkolleger sværger til samme model.
  2. Ekstra memory-kort; man mangler altid de små krabater og de er liiiidt kedelige at købe – oplagt julegaveønske.
  3. Nespresso Pixie; jeg drikker kaffe hver morgen på vej til job og i weekenden under dynen i sofaen… Nespresso smager altså bare godt og i år ønsker jeg mig den her fikse sag, der ikke fylder for meget på køkkenbordet.
  4. Robotstøvsuger; no words needed…
  5. Løbesko; løbesko er dyre, nødvendige og ofte at finde på min ønskeliste.
  6. Nespresso mælkeskummer; den går lidt hånd i hånd med kaffemaskinen, men tænk hvor lækkert det kunne være, at kunne få en lækker velskummet latte hver morgen… Mhhhmmm..
  7. Georg Jensen Damask sengetøj; jeg kan godt lide at ønske mig ‘hverdagsting’ i god kvalitet til jul, og er i øjeblikket i gang med at få skabet en samling af ordentlige håndklæder (iøvrigt også et godt praktisk julegaveønske) og ordentligt sengetøj.
  8. Lyngby Porcelæn Bonbonniere; ok den er ikke praktisk, men den er pæn… Og en ‘klassiker’. Den skal klart på listen.
  9. New Zealand Boots lammeuldsstøvler; alle har brug for varme praktiske vinterstøvler..
  10. Kunsttryk og plakater; noget man kan glæde sig over hver eneste dag, når det hænger og pynter på væggen.

2 kommentarer

  • Christine

    hvor har du købt dit Canon kamera henne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih jeg er også en rigtig kaffeelsker, og har også en nespresso som bliver brugt hver morgen, jeg kan slet ikke fungere uden mit daglige koffeinfix! Mht maskine kan jeg varmt anbefale en Citiz&milk, der er mælkeskummeren indbygget, og den er klart den ekstra plads værd, hæhæ!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JUL PÅ KAJEN - at hente juletræ i skoven