JANUAR-DETOX – 3 x hverdagsmad… – ACIE
AGURKELIV - en kærlig reminder..

JANUAR-DETOX – 3 x hverdagsmad…

JANUAR-DETOX <i>- 3 x hverdagsmad...</i>

OK, som lovet lidt inspiration til januar-maden… Det er virkelig ikke noget fancy, men derimod virkelig meget virkelighed og hverdag, som understreget af lidt grynede mobilbilleder;) Jeg ville blive kastet ud over Kajkanten, hvis jeg begyndte at fedte rundt med spejlrefleks, objektiver og lys, når hverdagsmaden stod på bordet, så I får dem på denne led. Autentisk og bla bla. Som I ved, har jeg problemer med hvede (i perioder, hvor jeg ikke orker at tage mig af det får jeg eksem og ondt i maven..), så det undgår vi altid i hverdagene. Indtil skiferien har vi også skippet alle de andre tætpakkede kulhydrater (ris, kartofler etc), og selvom jeg deler adresse og kødgryder med 2meter fodboldmand, så er det helt problemfrit.. Vi finder en del inspiration i LCHF- og palæo-opskrifter uden at vi i øvrigt bekender os til de religioner;) Fælles for vores hverdagsmad er at det skal kunne laves på en halv time eller derunder – selvom vi elsker at lave mad, så er der altså grænser i hverdagene, og ingen af os orker at stå over gryderne i flere timer..

JANUAR-DETOX <i>- 3 x hverdagsmad...</i>

Rød karry er én af Skjortens hofretter – han laver en hel kylling i ovnen, som han plukker kødet fra og anbefaler Irmas udvalgte rød karrysauce, som er udviklet af Henrik Yde Anderson (fra KiinKiin).. Men altså – hvis ikke man vil gøre det for besværligt for sig selv, kan man altså også bare bruge almindeligt kyllingefilet/bryst og den røde karry man lige kan få fat i + noget kokosmælk… Derudover er det noget med en masse grøntsager (brocolli, peberfrugt, champignoner), samt lime og frisk koriander på toppen..

JANUAR-DETOX <i>- 3 x hverdagsmad...</i>

Da jeg var barn elskede jeg brændende kærlighed – det gør jeg sådan set stadig. Den her omgang vi fik ovenpå en juice-dag, hvor jeg havde brug for noget med lidt gods i… Mosen er lavet på broccoli, blomkål, et par gulerødder og en klat smør og toppen er en masse stegte løg, nogle gode pølser og lidt bacondrys. Ikke noget fancy, men god varm comfortfood med en masse skjulte grøntsager.

JANUAR-DETOX <i>- 3 x hverdagsmad...</i>

Sidst men ikke mindst, fik vi spicy og cremet tomatsuppe med små sicilianske kødboller én af dagene – tomatsuppen er lavet på flåede økologiske tomater, lidt chili og lidt fløde. Kødbollerne er lavet på hakket kalv- og flæsk, æg, revet parmesan og forskellige krydderurter (basilikum, oregano, salvie)… Vi er ikke så gode til at spise suppe, men den her kom oven på en kold, mørk og våd løbetur, og så var det altså helt igennem skønt at kunne ‘lune’ sig lidt på den spicy tomatsuppe. Mhmm..

7 kommentarer

  • […] JANUAR-DETOX – 3 x hverdagsmad… OPSKRIFT – sweet potato fries med parmesan og rosmarin OPSKRIFT – chili&hvidløgs kyllingespyd med honning-lime dip på skyr Opskrift // Små lækre jordbærkager […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig lækkert ud!

    Har du ikke nogle opskrifter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Sikke nogle lækre retter! Selvom jeg er vegetar vil jeg prøve at se om det ikke er noget der kan lade sig gøre.. og selvfølgelig også med et SU-budget – det bliver nok ikke Irmas karrysauce 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skøn inspiration! Ville ønske der var en, der gad lave sådan noget til mig hver dag! 🙂 Og tak for tip om den røde karry, vil da lige smutte forbi en Irma. Har også hørt at der er stor forskel på kokosmælk, og at man bør købe det hos asiatiske købmænd fremfor i supermarkeder. Måske Irma også har en god variant… det er jo som regel ikke lige til hverdag man kommer forbi en asiatisk købmand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er allerede fan af de her hverdagsmadsindlæg og håber du forsætter med dem! Herhjemme er vi ikke så gode til det med at finde på forskellige retter til aftensmad. Vi kører lidt i den samme rille, og det bliver ret ensformigt i længden. På menuplanen for de næste dage er der bl.a. thai curry, kartoffelsuppe og lasagne. Ikke særligt LCHF-venligt, men det håber jeg at forsøge mig med snart 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror da jeg vil prøve at lade mig inspirere lidt af thai red curry-retten. Bor sammen med en hvis herre, som er yderst begejstret for karry, så mon ikke man på en eller anden måde kunne tilpasse retten til kræsenpinde som undertegnede? (:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AGURKELIV - en kærlig reminder..