OPSKRIFT - chili&hvidløgs kyllingespyd med honning-lime dip på skyr

JANUAR DETOX – en statusopdatering efter én måned..

JANUAR DETOX <i>- en statusopdatering efter én måned..</i>

OK.. Det er 1. februar, og principielt burde januar-detox (læs om den her) således være en done deal. Det har alle dage været et dårligt navn, for det er hverken en detox eller januar-relateret, men so be it.. Som udgangspunkt handler det jo mest om at nulstille nogle vaner, og få skabt nogle nye og lidt bedre af slagsen, for bedre at kunne klare en travl hverdag… og så selvfølgelig for at kunne passe de der skibukser igen;) Nuvel… Nu er vi en måned inde – en måned, der både har budt på en masse løbeture og sund mad, men også en tur til Paris, et Nordisk Kickoff på job og et Guldbryllup. Life, in other words. Nuvel. Noget er der da sket.

KOST: vi har været ret gode til at spise fornuftigt i hverdagene, og har erfaret, at det betyder en del, at have nogle faste ‘cheat days’ indlagt. For os er det fredag og søndag, og så kan man selvfølgelig bytte lidt rundt, hvis nu man skal noget lørdag. Derudover har jeg holdt fast i Aarstidernes juice-selv-kasse og der er derfor blevet kørt en del sunde juicer ned, og så har jeg holdt fast i en ugentlig juice-dag. Det er lidt besværligt, så det ved jeg ikke om jeg holder fast i, men for januar har det været fint. I kan iøvrigt finde opskrift- og juice-inspiration her:

MOTION: Det er blevet til 7 løbeture i januar totalt – det lyder ikke af så meget, men taget i betragtning at vi var i Paris i næsten en uge, så synes jeg egentlig, at det er ok. Min ambition er at løbe 2-3 gange om ugen, og derudover få klemt noget styrke ind iform af reformertræning. Jeg har været forbi Powerhouse 3 gange i januar – én gang om ugen, bortset fra den uge vi var i Paris. Så altså – totalt 10 x træning. Det er jeg tilfreds med:)

RESULTATER: Der er røget godt 2.5kg, men det er jeg egentlig ligeglad med. Det er ikke dét det handler om:) Derudover er der røget 17cm fordelt på lår, hofter, mave og talje. Ikke noget dramatisk og ikke noget, som jeg forventer, at hverken I eller jeg selv er i stand til at se – men skibukserne kommer da tættere på:)

NEXT STEP: Kosten rykker vi ikke så meget med, men træningen sker der lidt med i den kommende tid. Jeg er, som nævnt, begyndt at løbe med Sparta hver onsdag sammen med en kollega for at få noget rutine, noget hastighed og noget distance på mine løbeture. Det er super godt, og jeg har et træningsprogram, der inkluderer 2 yderligere løbeture udover onsdagsturen i klubben. Derudover har jeg meldt mig til 6 ugers træningsbootcamp med Sara Jin Smidt aka HealthySkinnyBitch arrangeret af Vitamin Well, sammen med Casall, Sporting Health Club, Powerhouse og Skodsborg Kurhotel og spa… Det er sammen med flere af damerne, og det letter angstprovokationen en lille smule;) Vi starter d. 8. feb og jeg tænker, at I nok skal høre mere om hele dét projekt, når vi først er kommet igang…

   

8 kommentarer

  • Marianna

    Er det dine sko på billedet? Kan du evt linke til dem? 🙂 Ellers et virkelig dejligt indlæg – både for min samvittighed og min motivation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marianna,

      Ja det er det, men de er ‘gamle’ og købt i USA. Modellen hedder Pegasus 30 – måske du kan være heldig at finde dem et sted? 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianna

      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for inspirerende indlæg. Og så må jeg lige vide – hvad hedder den model af Nike på billedet? Er det løbe- eller fitnesssko?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De hedder Nike Air Pegasus+ 30 og er en løbesko – de er super gode. Jeg er rigtigt glad for dem:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er kæmpe fan af det her indlæg og din tilgang til sundhed generelt. Nu går jeg selv meget op i kost og træning og læser utrolig mange blogs, instagramprofiler og artikler om fitness. Det kan bare være farligt hvis det univers bliver det eneste man læser. Nogle gange er det rigtig sundt med et bredere perspektiv på sundhed; som noget der skal fungere i netop den hverdag som man selv har. Det er ikke realtistisk med en “one size fits all” når det kommer til sunde vaner og det er præcis den pointe jeg tolker dit indlæg som. Du lader til at have justeret nogle små ting uden at gå på kompromis med det som giver din hverdag og dit liv glæde – og det er netop sundhed i mine øjne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anna,

      Tusind tak for din kommentar – og du har nok ret. Jeg forsøger (generelt i livet egentlig) at være pragmatiker fremfor fanatiker… Vil næsten gå så langt som at sige, at ekstremisme er roden til alt ondt, så min tilgang er en lidt anden:)

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Hvor er det flot at du har formået at være så målbevidst! Jeg diskuterer dagligt med mig selv om det ikke er okay at springe træningen over eller om jeg ikke har fortjent en kage – det kommer der intet godt ud af 🙂
    Men jeg har altid godt kunne lide netop din blog Acie fordi du er så ærlig og varm – og værdsætter de gode ting i livet: rejser, mad, lækre indkøb og godt selskab. Jeg krydser fingre for at bloggen bibeholder det image. Selvfølgelig vil alle gerne leve sundt og have det godt med vores kroppe, men jeg elsker at du er frodig pige med selvværd fremfor en frelst str. xs, der giver alle os andre dårlig samvittighed 😉 Så please, bliv ved med at være det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT - chili&hvidløgs kyllingespyd med honning-lime dip på skyr