2015 DETOX - en status-opdatering..

REJSER – om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

Jeg dvæler lige lidt ved ferieminderne, på trods af at hverdagen for alvor er startet igen. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg savner solskin, ømme lår, meterhøje pukler, høj puls og hjelmhår, selvom det hele måske ikke lyder som en drøm for alle. Jeg købte mit nye skisæt fra CLWR som belønning lige inden vi tog afsted og jeg er sindssygt glad for det. Jeg føler mig 100% som piglet-on-skis og dét – skulle jeg hilse og sige – er en ret vindende følelse.

Jeg ved godt, at sådan noget som skiløb lidt kan dele vandende. Enten er man vokset op med det og er hooked som var det rygeheroin eller også er man ikke, og så forstår man ikke rigtigt hvorfor folk gider bruge tusindvis af kroner og feriedage på at rejse til kulde, snevejr og blå mærker. Jeg er af første variant (det har I nok regnet ud efterhånden – I har da været med på et par skiture eller 14 efterhånden;) – jeg var 2 år gammel, da jeg første gang fik et par ski på fødderne, og siden da har jeg været hooked (for nu at blive i junkie-analogien..).. Der er selvfølgelig dage, hvor det ikke er t.o.p. –  når man står på toppen af et bjerg, sigtbarheden er 3 meter, man kan ikke se hvad der er op og hvad der er ned og sneen fyer én i ansigtet som var det sandpapir korn 50… Så bruger man dagene på noget andet – langsomme sving nede mellem træerne og varm kakao for eksempel… Men de dage hvor det spiller – hvor sneen er god, hvor solen står højt og benene for alvor får lov til at syre til, de dage er ren terapi for mig. En stor del af det, er det der med at være dér hvor man nu er – at bruge hovedet på at undgå at falde, på at komme rigtigt rundt om den næste pukkel og på komme fra a til b. Jeg glemmer alt andet – arbejde, blog, telefoner og sociale kanaler. Det hele handler bare om at være lige dér – i støvlerne, på skiene, på bjerget. Jeg tror det er sundt, sådan at tømme ud. At bruge hjernen på noget helt andet end det man bruger den på til hverdag. En slags reset-knap, der kun findes i 2000 meters højde…

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

REJSER - om bjergtinder og rygeheroin

   

11 kommentarer

  • MetteM

    Jeg elsker at stå på ski. Jeg var også første gang afsted da jeg var 2 år. Vi var afsted hver vinter, indtil jeg var 9 år ca. Så skulle der spares op til sommerferie i USA i stedet for. Var afsted igen lidt ældre, senest som 18 årige.
    Da jeg var de der 8/9 år, havde jeg meget høj feber dagen inden vi skulle afsted. Jeg kom på pencilen og da vi kom til Østrig om morgnen, var jeg da klar til at stå ski, “lidt” feber skulle ikke slå mig ud. Så måtte min mor finde sit og mit skitøj frem, som hun ellers havde pakket aller nederst, fordi de ikke regnede med at jeg skulle stå de første dage. 🙂
    Jeg vil enormt meget gerne afsted igen. Det er 10 år siden sidst. Men desværre er en bilulykke og et piskesmæld kommet i vejen. Men hvor jeg savner dagene på pisterne, være helt færdig om aftene på den rigtige fede måde af træthed og frisk luft. Alt ved skituren. Jeg har et lille håb om at prøve igen, hvor jeg tager det stille og roligt med et par ture på en dag, og så hvile resten af dagen. Bare det at få lov til at mærke ski under fødderne igen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mone

    Uhh ja. Jeg skal på min første skiferie – ever – i uge 14. Jeg er spændt, og håber ikke at det er for gammelt som 25 årig 😛 Det jeg er allermest bange for er de der skilifte;) men når man er kærester med en gammel skibums, ja… så må man jo overgive sig og prøve.
    DIne billeder sælger det meget godt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line N.

    Jeg kender den følelse alt for godt! Jeg kan ikke klare mig gennem vinteren uden minimum en uge på ski! Det er ren terapi. Og som du også skriver, så glemmer man alt omkring sig. Det eneste tidspunkt hvor jeg helt og aldeles kan lægge den stressede hverdag fra mig, er når jeg står på en alpetop med solen i ansigtet og sne under skiene. Det er uden tvivl DET BEDSTE JEG VED 😀

    P.S. Jeg er vild med dit lyserøde outfit 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En overskrift hvori “rygeheroin” indgik havde jeg ikke lige set komme fra din side 🙂 Men er helt med på sammenligningen! For mig er det hele oplevelsen: den fysiske del, den luksus der ligger i at have udsigt (de dage man har det) til de smukkeste, snedækkede tinder, at det er en skøn måde at være sammen på, den friske luft, maden og kaffen (ja, så det er næsten nødt til at være Italien)

    Jeg glæder mig afsindigt meget til Veronica bliver så gammel, at vi kan tage på ski sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er også en af de “heldige” hvor skiferien blev prioriteret helt fra barnsben. Har dog haft en lang periode med kun ganske få dage på ski pga graviditeter og småbørn. Men i år tog vi revence og var afsted alle mand i Lech, Østrig (5 årig og tvillinger på 3 år) og vi nød det alle fem. Må dog indrømme at det er noget af en udskrivning med overnatning til så mange, skiskole mv. Og det skal virkelig være noget hele familien vil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er en af dem der gerne tager en tur på ski, men jeg kan godt undværer, dermed ikke sagt at jeg ikke elsker det sus. Jeg elsker tanken om den aktive ferie, men min mand er slet ikke til ski….han er så en af de der små-tossede mennesker der ikke har prøvet det, men som har massere af meninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ah, det lyder altså også bare skønt. Selv har jeg kun været på skitur med min efterskole, men der blev ikke noget med ski til mig. Jeg er svært højdeskræk, så allerede ved skiliften er jeg stået af, haha! Men jeg har også et dumt handicap fordel på knæ og fødder, der gør, at skiløb ikke ville være helt forsvarligt … :b

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en ide om, at jeg nok godt kunne tænke mig at prøve den en dag, men jeg hører nok mere til i din anden kategori. Jeg har aldrig prøvet det, og ved sgu ikke om jeg tør. At falde ned af et bjerg udelukkende med forvoksede is- og strikkepinde til at holde dig sikker? Det kunne godt gå meget galt, tror jeg haha. Det er dog en af de ting, jeg bestemt ikke afskriver, men nok bare gemmer til den dag, hvor pengene og modet er der. Bliver den eneste +25 på skiskolen som er dårligere end de toårige haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har aldrig selv prøvet at være på skiferie – som barn havde jeg en mor (det har jeg nu stadig, haha!) der ikke brød sig om kulde og som ikke måtte lave den slags aktiviteter pga. en gammel knæskade.
    Min kæreste er til gengæld helt vild med ski, hvilket gør at jeg er blevet mere og mere hooked på tanken om sådan en skiferie. Jeg er dog ikke sikker på at det funker så godt sammen med en smadret ryg – hvor meget falder man og laver “dumme” bevægelser som nybegynder, har du nogen idé om det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hører til dem der aldrig har haft ski under fødderne – og jeg ærgrer mig helt vildt over at det ikke lige var vores klasse i folkeskolen, der skulle afsted på ski. Vi tog dog til Normandiet istedet, og det har jeg i flere år gerne ville vise min kæreste, for det var virkelig en skøn tur. Well, jeg gad godt prøve skiferie, og jeg synes ømme ben, solskin, varm kakao og fart i benene lyder fantastisk! Men som du også nævner, så koster det. Og så bliver jeg hurtigt nærig og begynder at regne på hvor langt man kan komme for pengene i Asien, haha. Men det er jo to slags oplevelser, som slet ikke kan sammenlignes, og jeg håber også at jeg en dag får oplevet skiferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2015 DETOX - en status-opdatering..