OUTFIT - onsdags-workwear..

OPSKRIFT- Grønne spicy kyllingefrikadeller

OPSKRIFT- Grønne spicy kyllingefrikadeller

Efter en travl sidste uge, der ikke efterlod meget tid til indkøb og madlavning, så forsøger jeg at tage revanche i denne uge… Forleden blev det til grønne spicy kyllingefrikadeller og en salat på spidskål, æble, frisk feta og sesam.. Ret simpelt, men super lækkert og helt i tråd med min 2015-detox;) Kyllingefrikadeller skal i min optik have fuld knald på hvidløg, chili, salt og peber for at de ikke skal blive en halvkedelig oplevelse, så det er den devise jeg har arbejdet efter.. Og så røg der noget finthakket spinat i, fordi vi havde noget i køleren, der skulle bruges inden det blev dårligt, haha.

 

OPSKRIFT – Grønne spicy kyllingefrikadeller (2-3 pers)

  • 400g hakket kylling
  • 1 gult løg
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 frisk chili
  • Salt
  • Peber
  • 1 æg
  • Lidt hvedemel (.. eller HUSK, hvis man som mig forsøger at undgå hvede og gluten i hverdagene)

 

Kør løg og hvidløg igennem en minihakker og bland det med kyllingekødet. Kør så spinat og chili igennem hakkeren og blend det fint. Bland den grønne spicy masse i farsen. Rør et æg og 1 spsk hvedemel eller HUSK i farsen og giv den godt med salt og peber. Lad farsen stå og hvile på køl i ca 30 minutter. Steg frikadellerne på en varm pande i lige dele smør og olivenolie. Det er vigtigt at de bliver helt gennemstegte. Servér med en lille klat humus og en salat af finthakket spidskål, et æble i tern, lidt frisk feta og nogle sorte sesamfrø (sidstnævnte er mest til pynt, så det kan udelades;)).

OPSKRIFT- Grønne spicy kyllingefrikadeller

 

OPSKRIFT- Grønne spicy kyllingefrikadeller

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT - onsdags-workwear..