10 looks der inspirerer mig lige nu

OPSKRIFT – Dumlemuffins

OPSKRIFT - Dumlemuffins

I fredags bedyrede jeg, at jeg havde en plan om at bruge weekenden på at bage dumlemuffins. Altså. Måske ikke hele weekenden. Men noget af weekenden. Så det gjorde jeg. Er man alene hjemme, må det jo udnyttes – gerne med skøre bageprojekter og Florence+The Machine lidt for højt på anlægget. Hvis I spørger mig. Resultatet blev ret vildt – måske endda en lille smule vulgært, men herregud. Det er jo kun weekend én gang om ugen;) Det er ikke de smukkeste muffins jeg nogensinde har bagt, men hvad gør det når midten flyder med gylden karamel!? Haps.. Jeg tænker, at sådan nogle her vil være et hit hos børn også. Tror ihvertfald at Pix ville være ret meget oppe og ringe over dem. Lille sukkermonster, haha.

 

Opskrift – Dumlemuffins (12 stk)

  • 125 g smør
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 2 spsk god kakaopulver (jeg brugder den fra Valrhona)
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 4,5 dl mel
  • 1,5 dl mælk
  • 100 g hakket chokolade
  • En pose Dumle

Forvarm ovnen til 225 grader. Pisk blødgjort smør og sukker sammen og til filføj æg, et ad gangen og pisk godt. Tilføj mel, kakaopulver, vaniljesukker og bagepulver og tilsæt så mælken mens du rør i dejen, så det bliver en jævn dej. Rør hakket chokolade i dejen og fordel den godt. Fyld dejen i muffinforme (ca 1 teske i hver form) og læg så en dumle på dejen. Fyld så formen 2/3 del op så Dumlen er helt dækket af dej. Bag midt i ovnen i ca 15 minutter. Lad dem køle og pynt med glasur, chokoladecreme, flormelis eller spis dem som de er:)

 

OPSKRIFT - Dumlemuffins

   

13 kommentarer

  • Gry

    Skal de spises mens de er lune, eller er de stadig gode når de er kolde? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg vil også rigtig gerne vide hvad du har ovenpå på billedet? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har nu bagt dem to gange (er på barsel, så kage er obligatorisk hver dag!). Anden gang tilføjede jeg 100 g smeltet mørk chokolade til dejen for at give mere smag og det blev virkelig godt!! Tusind tak for opskriften, som nok skal blive en genganger herhjemme:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahah – du er for sjov Line. Jeg glæder mig helt til jeg skal på barsel en dag, hvis det virkelig er sandt at man må spise kage hver dag. Og godt tip med chokoladen – det må prøves!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ser godt nok lækre ud! Jeg har to piger herhjemme, der ville elske at smage dem. Må jeg linke til dig?
    God aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katrine,

      Det kan du tro du må – og tak fordi du spurgte, selvom det absolut ikke er nødvendigt:)

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Har lige bagt dem! Nøj, de er lækre! Men kan det ikke passe der også skal noget kakao-pulver i? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det vil jeg prøve i weekenden! Er det en decideret dumleslikkepind eller bare sådan en karamel, du bruger?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums! De lyder jo overdrevent syndige og lækre. Og så er opskriften ikke en gang så ekstrem, som man kunne forestille sig. Den skal helt sikkert gemmes til en sød weekend 😉

    http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Orhhh, de ser virkelig gode ud. Hvad har du kommet på toppen i dette tilfælde?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 looks der inspirerer mig lige nu