F.E.R.I.E.

Jeg havde en virkelig latterlig dag igår… Virkelig uglam, virkelig uproduktion, virkelig spildt. Stod (..for) tidligt op og drønede i lufthavnen klar til en god dag i Oslo. En hurtig dag. Planen var at jeg tog afsted kl 6 og så kunne træde ind af døren igen kl 16. 10 timers effektivitet, hurtigt ind og ud. Får min morgenkaffe i lufthavnen og lander i gaten. Forsinket fly. Snekaos i Oslo, melder en kollega. 30 minutter. 45 minutter. 1 time. Ok – jeg har allerede misset mit første møde, da jeg endelig lander. Togkaos, siger de. Tag en taxa. Kaster mig på bagsædet af en taxa. En venlig mand af somalisk afstamning kæmper for at forstå hvor jeg skal hen og sætter taxaen i gear. Den miljørigtige Toyota sejler i svingene, som vi kører ud af lufthavnen… De første kilometer går ok. Vi er helt alene på motorvejen og alt er hvidt.. Jeg sender en sms til min chef med et billede og teksten “I’M SCARED!”, som vi passerer de første 3 uheld. Pludselig stopper trafikken. Og så holder vi dér. 1.5 time senere er vi kommet en kilometer videre.

Den somaliske taxa-chauffør og jeg har lettet kommunikationsproblemerne ved at skifte til engelsk. We’re in this together. Lastbiler blokerer vejen, mens deres førere roder mellem hjulene med snekæder. Efter halvanden time tjekker jeg GPS’en på min telefon – 2 timer og 38 minutter skal det tage at forcere de næste 21 km.. Forget it. Jeg når aldrig frem. Mit møde starter alligevel nu. Jeg beder taxachaufføren om at vende tilbage til lufthavnen. 2 timer senere er jeg tilbage på Gardemoen igen. Ringer ind til det møde jeg har misset, og forsøger at gennemføre en præsentation på afstand. Jeg har svært ved at følge samtalen i den anden ende og der er virkelig meget larm i lufthavnen. For fanden. 48minutter senere lægger vi på og jeg opdager at lufthavnen er blevet lukket mens jeg har siddet på telefon.
 

Menneskemængden vokser. Ingen siddepladser. Ingen strøm på min telefon. Klokken er nu 13 og mit fly skulle planmæssigt gå kl 15.. Det sker ikke. Det lykkes mig på et tidspunkt at nappe det sidste sæde på afgangen kl 17.15.. Som bliver udsat til 18:25. Til 19. Til 19:30. Til 20. Til 20:25.. Til 21:04, hvor hjulene slap landingsbanen og jeg endelig var på vej hjem..
 
Anyways – det var en træls dag. Idag er bedre. Det er nemlig sidste dag inden ferie. Og jeg har købt sådan en donut-ring, som I kan se på billedet. Jeg er klar. Ferie – kom an!