FOOD – Den perfekte rejemad

De fleste af jer ved nok, at jeg er syg for en god rejemad. Jeg tror min kærlighed startede et sted omkring mit Stockholms-flyt. Få ting i verden slår en rejemad på Dramatens tagterrasse på en varm sommerdag. Er I nogensinde på de kanter, så er det et must! Nuvel. Herhjemme er det i stedet blevet en forårsting, og jeg ved nærmest ikke noget bedre end hyggelige søndagsfrokoster med overdådige rejemadder og ham jeg bedst kan lide..

Sæsonen starter (stærkt) med stenbidderrogn og fortsætter så over i rejemaddder, og da jeg i weekenden var ude og handle blev jeg så fristet af, at fiskemanden ude i Hellerup Foodmarket/Rotunden (.. the best in town, hvis I spørger mig!) havde fået nogle af sæsonens første fjordrejer hjem. De var desværre udsolgt (aghrrrr!), så jeg måtte istedet ‘nøjes’ med de almindelige rejer. Anyways – efter I flere år, at have finetunet the art of the p.e.r.f.e.c.t. rejemad (y’all know it’s an art!), tænkte jeg, at jeg ville dele mine tip med jer – fellow rejenørds kan læse videre. I andre kan nøjes med billederne, og har fuld tilladelse til at grine lidt i skægget over mig. Jeg er klar over at rejemadsnørderi er at tage den her blog til et helt nyt niveau;)

• Brødet: en rejemad hører til på lyst brød. That’s just the way it is. Noget af det bedste – har man mod på et bage selv, så er dette ikke noget dårligt bud.
• Rejerne: Rejerne skal være faste i kødet og af en ordentlig kvalitet. De må ikke være vandede og bløde (typisk frost-rejer). Kig efter dem der er mere hvide end klare og kig også gerne om de stadig har en lille haledut (ikke decideret skal) tilbage. Det plejer at være et godt tegn. De bedste rejer får man ved at spørge sin fiskemand og ellers har jeg erfaret at pris og kvalitet som oftest hænger sammen lige hvad rejer angår.
• Æg: Æggene skal være perfekt smilende – i min verden bliver de bedst, når de kommes i kogende vand og får 8 minutter og 10 sekunder.
• Mayonnaise: Er man mega sej, så laver man mayoen selv..  Det er sjældent, jeg gider dét om søndagen, når rejemaden skal på bordet. Istedet gælder det om at finde en god økologisk mayonnaise, som smager hjemmelavet. Vi sværger til en fra Superbest (den er i glas og har en lille høne på..). Og tricket er naturligvis at lade være med at drukne rejemaden i mayo – mådehold, mådehold!
• Garniture+krydderi: På en god rejemad hører både salt og friskkvernet peber. Derudover kan jeg godt lide et lillebitte drøs karry, men det hader Skjorten, så jeg lader den være åben… Og til sidst klæder det virkelig også rejerne at få lidt dild på toppen – ikke store grene, men nips. Og citron. Selvfølgelig citron. I rigelige mængder. Mhmm…

Er der andre rejeelskere derude eller er det kun mig? Jeg håber det lidt (altså at vi er flere…) – ellers er det her et virkelig akavet blogpost… (indsæt nervøs latter).