april 2015 – Side 2 – ACIE

BOLIG – et køkken i hvid, marmor og messing

BOLIG - et køkken i hvid, marmor og messingBOLIG - et køkken i hvid, marmor og messingBOLIG - et køkken i hvid, marmor og messing
Jeg skal i Ikea idag. På en lørdag. Med lidt held er vi faktisk allerede på vej afsted, som dette indlæg bliver udgivet. At vente til senere ville jo være ren kamikaze… Vi skal nemlig igang med at lave køkken. Nu gør vi det altså. Har vi sagt til hinanden. Én af lejlighederne i opgangen er lige blevet solgt (på 5 dage – det københavnske boligmarkede koger..) og inspireret heraf kan vi ikke lade være.. Vi har en lidt skør halvmur, som vi drømmer om at slå ned, så vi kan få en ?breakfast bar?? eller bare et sted, hvor jeg kan sidde og hænge med et glas vin, mens Skjorten laver mad (lyder det ikke nice!?). Og så skal det bare opdateres lidt – gøres lyst, venligt og lidt mere tidsvarende (det er fra 1994, men sådan set meget klassisk og pænt.. Bare lidt kedeligt). Ovenfor ser I mit inspirations-board – det er noget med hvide fronte, noget marmor og noget messing.. Lige nu er jeg fx ret opsat på, at vi skal have den messingfarvede Fusion fra Quooker. Av, den er pæn! Og praktisk! Og faktisk ikke rigtigt til at leve uden, kan I nok høre 😉

WEEKENDTIP – Croissanter på Mirabelle

WEEKENDTIP - Croissanter på Mirabelle

Mhmm… Weekender er croissant-tid. Som nævnt var vi i sidste weekend forbi Mirabelle der ligger i Guldbergsgade på Nørrebro, for at teste deres croissanter, der netop var blevet nævnt i den her artikel… Og haps – sådan en lille ven af ca en trillion sprøde smørlag kan man altså ikke andet end at elske<3 Det er den bedste croissant jeg har fået i København til dato. Det er det. Og Mirabelle er i sig selv mægtigt hyggelig – det er ikke sidste gang, at jeg har været der forbi. Næste gang skal jeg have ost&skinke i min croissant (det kan man nemlig få… spændende!) eller måske en brunch, som også så virkelig god ud? Eller deres ‘pain au chocolat’, som Rockeren bestilte og som så virkelig virkelig rar ud (forestil jer en sag, der er så friskbagt at chokoladen indvendigt endnu ikke er størknet.. oooj).

Så ja – croissanter i solen på Mirabelle er ikke noget dumt weekendtip. Måske vi ses? 😉

WEEKENDTIP - Croissanter på Mirabelle

OUTFIT – lyserød cardigan fra Notice

OUTFIT - lyserød cardigan fra Notice

I weekenden fandt jeg min lyserøde cardigan fra Notice frem. Den har ellers levet en noget stille tilværelse bagerst i mit skab, men inspireret af kirsebærtræerne, fik jeg helt lyst til noget lyserødt og så måtte den frem igen:) Den er en god afløser for min lyserøde frakke, når nu det ikke længere er frakkevejr (hallelulja!) og selvom jeg egentlig ikke rigtigt er en cardigan-pige, så er denne nu en favorit.

Og så har jeg fået nyt hår, som jeg hurtigt nævnte forleden. Eller. Jeg er blevet klippet. Og har fået lyse striber. Det er ellers mange år siden, jeg sidst har fået lavet striber, kan I tro.. Meeeeen – jeg arbejder jo i beauty-industrien, og da en kollega fra en anden division spurgte om han måtte låne mit hår i et par timer, så kunne jeg ikke sige nej.. Han er én af de bedste indenfor sit fag, så jeg plejer bare at give frie tøjler og lade ham gøre hvad han vil – også denne gang.. Og pænt det blev det. Synes jeg selv, ihvertfald:) Hurra for Lars!

OUTFIT - lyserød cardigan fra Notice

 

OUTFIT - lyserød cardigan fra Notice

 

OUTFIT - lyserød cardigan fra Notice

GARDEROBEFAVORIT – Balenciaga flats

GARDEROBEFAVORIT - Balenciaga flats

Da vi var i New York lige inden jul, slog jeg til på det her par Balenciaga flats… Det var ikke rigtigt sæson til den slags, men gode flats, skal man nu aldrig lade sin næse gå forbi, så derfor måtte de med hjem. Nu er det endelig blevet ballerina-sæson igen og jeg LEVER i dem. De er super behagelige og er med deres gummisål også ganske praktiske. Ruskindsnitterne er noget udsatte, så der har allerede fået nogle knubs, men herregud – man køber jo sine ting for at bruge dem, og så længe det ikke er værre, så generer det mig ikke. Jeg tænker også, at hvis de på et tidspunkt bliver for smadrede, så må de få engang ruskindsfarve og blive sorte. Så kan de blive fine igen;)

FOTOGLIMT – en lyserød weekend

FOTOGLIMT - en lyserød weekendTirsdag morgen og en ny uge er allerede i fuld gang – hvor blev weekenden af?! Min var lyserød og herlig. Fyldt med croissanter og grin. Og med det fantastiske vejr København præsterede, var det ikke specielt svært, at få en hel masse ud af weekenden – der er noget magisk over de første forårsmåneder, hvor folk langsomt pibler ud af deres vinterskjul og samles under solen rundt omkring i byen.. Nedenfor har jeg samlet 7 fine øjeblikke fra min instagram (@acieagurk) fra den forgange weekend:)

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Lørdag kl 08:43 – jeg var til fødselsdag hos en veninde fredag aften, men kommer heldigvis hjem i fornuftid.. det lykkes mig alligevel at sove længe og nyder en langsom morgen med varme croissanter og kaffe i sofaen.

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Lørdag kl 13:04 –  jeg tager Skjorten i hånden og går en lille tur i området omkring Kajen. Ved Langelinie Lystbådehavn findes en lille lund med japanske kirsebærtræer, der lige nu blomstrer utroligt smukt. Jeg elsker den tid på året – det er virkelig et solidt forårstegn. NU nærmer det sig!

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Lørdag kl 14:02 – Vi fortsætter lørdagen med Croque Madames på Café Pixie.. Skjorten har ondt i håret og bestiller dobbelt op på cola og en omgang fritter med basilikum-mayo.. Jeg holder mig naturlivis ikke tilbage, da først fritterne lander foran mig;)

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Søndag kl 10:17 – Jeg har taget Cathrine og Emily i hånden og er gået på søndagstur. Som de fleste andre i København har vi taget turen til Bispebjerg Kirkegaard vores alléen med kirsebærtræer skaber en helt lysetrød tunnel, som er fantastisk smuk. Jeg har aldrig været der før, men det er nu altså et visit værd!

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Søndag kl 12:23 – vi fortsætter søndagen på Café Mirabelle på Guldbergsgade, der netop er blevet berømmet for deres gode croissanter, så sådan 3 må vi naturligvis have. Vi skyller dem ned med kaffe og damesnak på en plet i solen. Herligt!

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Søndag kl 15:02 – hjemme på Kajen går jeg igang med søndagsoprydning.. Jeg synes altid, der samler sig bunker overalt i løbet af ugen, og søndagen bruges på at nulstille hjemmet… Alt imens jeg går og har optur over mit nye hår, som jeg har fået et par dage tidligere. Woop.

FOTOGLIMT - en lyserød weekend

Søndag kl 20:43 – vi har hentet søndagspizzaer hos Meyers på Frederikberg og ondulerer dem foran vores yndlingssserie, mens himlen udenfor langsomt bliver mere og mere lyserød.. Vores lejlighed er vestvendt, så på sådan nogle aftner bliver hele stuen badet i lyserød. Det er en ret fin lyserød afslutning på en ret lyserød weekend<3