OPSKRIFT – Guacamole og Pico-de-Gallo – ACIE
BOLIG - DIY marmor spisebord på budget..

OPSKRIFT – Guacamole og Pico-de-Gallo

OPSKRIFT - Guacamole og Pico-de-Gallo

I dag er det 5. maj.. Eller ‘cinco de mayo’ hvis man vil være lidt mere internationalez. Og jeg skal ikke lade en god undskyldning for at køre lidt mexi ned, gå min næse forbi. Næ nej. Derfor vil jeg også tillade mig at køre et lille re-post af opskriften på nogle af mine mexikanske favorit-toppings… Eller sides, om man vil. Min tid i Californien (jeg har boet 7 måneder i LA.. men det er snart mange år siden;) ) efterladt mig som en sucker for mexican food (og many other foods, men lad nu det ligge..) på den friske og lækre måde. Den slags der smager af koriander, lime, avocado og friske modne smagfulde tomater.. Og netop dét er fællesnævneren for de to sager I kan se her. ‘Ægte’ guacamole (ikke den slags med creme fraiche i, tak) og pico-de-gallo, en lille lækker frisk tomatsalsa. Mhmm… Helt klassisk. Helt enkelt. Helt lækkert…

Opskrift // Frisk og lækker guacamole 

  • 2 modne avocadoer
  • 1 lille eller 1/2 stort rødløg, hakket
  • 1 stort fed hvidløg, presset
  • 1-2 tomat, fint hakket
  • 4 spsk hakket korriander
  • Saften af 1/2 lime
  • Salt og peber
  • Lidt friskhakket chili

Bland alle ingredienserne – jeg kan bedste lide når min guac er lidt rustik og har lidt tekstur, så jeg hakker lidt groft, men det er en smagssag og man kan gøre ret meget som man vil.

Opskrift // Pico De Gallo – frisk tomatsalsa

  • 400 g modne tomater
  • 1 lille løg
  • 1 grøn chili, gerne en frisk jalapeno
  • 1 bdt koriander
  • 1-2 lime, saften af
  • Salt

Hak tomater, løg, chili og koriander fint. Bland det i en skål og mos gerne tomaterne lidt ud, så de giver saft og smag. Pres limesaften ud over og smag til med salt.
OPSKRIFT - Guacamole og Pico-de-Gallo

   

4 kommentarer

  • Wow, for en lækker opskrift! Tak for den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitta

    Ej, den tomatsalat lyder sgu da lækker!
    Hvis nu manden herhjemme ikke er koriander-fan, har du så et bud på en anden god krydderurt der ville gøre det godt?
    Mums filibaba! 🙂
    God dag herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her lyder ret lækkert og det er virkelig noget jeg skal prøve, så snart vores køkken er færdigt med at blive renoveret!
    Lige nu er der bare én stor byggeplads herhjemme 😀

    Jeg saver da lige indlægget, så jeg har en masse lækkert, når jeg endelig kan gå amok i køkkenet igen!

    Knus Malue
    http://mooldash.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu har jeg virkelog lyst til mexi-mad i aften! Der skal ellers meget til at trumfe burgere, som egentlig er på menuen senere 😉 Om ikke andet må det gå som inspiration til de kommende hverdagsaftener.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOLIG - DIY marmor spisebord på budget..