ØNSKER – om at købe klassikere..

ØNSKER - om at købe klassikere..

PICTURE CRED

Jeg fik shoppet lidt i New York. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, hehe;) Som led i min 2015-detox har jeg ikke kun fået ryddet lidt op i arbejds-, motions- og spisevaner, men også i shoppevaner. Mit 2015 har – so far – været præget af langt færre impulskøb og langt mindre highstreet end tidligere har været tilfældet. Jeg har købt enkelte basis-varer (nye jeans, en silketop til job, en stribet sweatshirt på tilbud, en mohair strik-kjole og et par slip-on sneakers) og that’s pretty much it. Der har naturligvis været enkelte smuttere, men overall klapper jeg mig selv på skulderen..

 

Og udover, at det føles enormt rart at undgå alle de der lidt skøre og ligegyldige køb, så giver det også plads til at få anskaffet nogle af drømme-købene. Nogle af dem, der ligger på min ‘shopping-bucket-list’, hvis man kan kalde den det:) I New York blev det således til to par sko – et par Balenciaga flats (som jeg viste her) og et par klassiske Chanel-flats i mat (nærmest ruskinds-agtigt) læder. Meget appropos mit nylige indlæg om, netop, flats. Sidstnævnte må jeg vise jer ved lejlighed – de ligger nemlig stadig i New York (lang historie… men det gør mig ikke noget – klassikere kan man jo netop godt vente lidt ekstra på:)).

 

På min klassiker-liste har jeg mange forskellige ting – faktisk er det primært møbler, der dominerer den lige nu, men enkelte sko og tasker, har da også fundet vej;) Tidligere har jeg brugt en kombination af et Google Document (fordi det er let at dele med familie og venner til fx jul og fødselsdag) og Pinterest til at holde styr på ønskerne (.. det lyder som om, det er en sur og meget besværlig tjans, haha.. #firstworldproblemz), men for nylig er jeg blevet introduceret for Ønskeskyen, som jeg langsomt er begyndt at bruge. Det fungerer meget som at ‘pinne’ sine ønsker (plus, man kan også uploade billeder man selv har taget af fx et par sko i en fysisk butik, så det skal ikke findes online), men er samtidig lidt lettere at dele med folk, der ikke lige bruger halvdelen af deres tilværelse på Pinterest (.. mig selv..). Så ja. Et lille tip. Jeg har iøvrigt downloadet mobil app’en, men bruger egentlig browser-funktionen mest – nok fordi jeg primært browser på desktop:) Der er en lidt mere omfattende video-introduktion til Ønskeskyen lige her, men det er nu fairly straight forward og let at komme igang med.

 

Indlægget er udgivet i samarbejde med Ønskeskyen.dk

9 kommentarer

  • Hej acie. Hvor er det nogle lækre køb, du har gjort dig! Må jeg spørge, hvad du har af oplevelser med tolderne i de danske lufthavne? Kan jo næsten regne ud, at du har købt for mere end de berømte 3250kr;-)

  • Du er bestemt ikke slem til at prakke læserne reklamer på, Acie, men jeg er helt enig med Stine.

    Det er et fint initiativ med “Annonce”-skiltet, men det er godt nok ikke særligt iøjefaldende. Jeg læser på laptop og havde heller ikke set det, selvom jeg holder øje med den slags.

    Personligt foretrækker jeg, at det fremgår umiddelbart foran tekstindledningen, at der er tale om sponseret indhold/affiliate links. Den personlige anbefaling virker utvivlsomt alligevel, og både jeg og annoncøren slipper for, at jeg føler mig snydt.

  • Jeg har også kastet mig ud i en art detox – dog en lidt mere radikal af slagsen, for har indtil videre holdt mig helt (gys) fra shopping (altså af tøj) i 2015. Det er lidt en øjenåbner – og indimellem en udfordring. Men so far går det (godt.)

    Og så lige et lille hjertesuk. Det kunne være rigtig dejligt, hvis sponserede indlæg var markeret helt fra begyndelsen. For det er et rigtig fint indlæg – men alligevel ender jeg med at føle mig lidt snydt, fordi præmissen pludselig ændrer sig undervejs. Og det synes jeg er lidt ærgerligt, for indholdet er jo godt og informativt.

    • Hej Stine,

      Puha – det lyder som et vildt projekt. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne – men jeg er jo også blogger;)

      Og det forstår jeg godt – det er faktisk derfor, at jeg er begyndt at skrive “Annonce” oppe i højre hjørne på indlæggets første billede, så man kan se at det er sponsoreret indhold allerede inden man klikker sig ind på indlægget + det kommer med i readers (nu ved jeg naturligvis ikke lige hvordan du læser med?).. Kan du have overset det? (i så fald er det jo også en learning for mig, at det skal være mere tydeligt). Jeg har ingen intentioner om at ‘snyde’ nogen af jer 🙂

      KH

    • Hej igen

      Tak for godt og hurtigt svar. Jeg tjekkede lige efter – og der står sørme annonce. For mig er udfordringen så, at jeg (mest) læser med fra mobilen, og der blev det åbenbart så småt, at jeg slet ikke så det.

      Jeg er godt klar over, at du ikke forsøger at “snyde”, så derfor tænkte jeg også, at mit lille hjertesuk ville blive modtaget i rette ånd (og tak for det) 🙂

  • Hvor er det egentligt rart at høre et rigtigt menneske snakke om Ønskeskyen. Jeg har selvfølgelig set reklamerne for dem på tv og alt det der, men problemet med tv-reklarmer er, at jeg efterhånden er ved at være immun over for dem. De rammer ikke rigtigt, og jeg er ekstremt kynisk over for alt, hvad de forsøger at sælge mig i pauserne. Men nu, hvor du snakker om det her, kommer det lidt tættere på, og jeg får rent faktisk lyst til at undersøge, hvad det er for noget stads. For konceptet er jo i bund og grund virkelig smart! Godt tænk PostDK 😉

    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Jeg synes det er meget smart, fordi dem der giver mig gaver generelt ikke lige er så digitale (.. altså bortset fra Skjorten.. Men min mor og far, fx..). Og så bliver det noget med et dokument med links, som skal mailes (hvis ikke det ligger i Google Docs). Her kan jeg bare trykke SEND og så ryger linket direkte til dem der nu har bedt om en ønskeseddel 🙂

  • Hej Acie,
    Må man spørge om hvad sådan et par Chanel ballerinaer står i? Skal have kigget på dem i Paris i næste uge…de er så smukke og klassiske! Mvh Anne

    • Hej Anne

      Self – jeg måtte slippe 750$ for den model jeg valgte, men det svinger vist en lille smule.

      KH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *