BOLIG – små trin til et opgraderet badeværelse..

BOLIG - små trin til et opgraderet badeværelse..

Efter vi er kommet så godt igang med køkkenet, og det (so far, 7-9-13 og alt det der) er gået så relativt smertefrit, har jeg fået helt blod på tanden.. Det næste store projekt, bliver klart at få gjort noget ved vores mørke og kedelige trægulve, men jeg kunne nu også godt tænke mig, at opdatere badeværelset lidt. Ikke noget major – nogle nye skabsfronte, måske en ny bordplade, vask og armatur og en glaslåge istedet for bruseforhænget.. Meeen – det bliver, som sagt, ikke lige nu, og jeg tænker, at jeg derfor i første omgang bare vil opdatere ’stylingen’ lidt derude. Og billederne ovenfor, viser jo meget fint, at man kommer langt med en lille grøn plante, lidt oprydning, en pæn håndsæbe nogle rullede håndklæder, lidt lågkrukker og måske en marmorbakke;) Også en god undskyldning for at dimse lidt ekstra. Ikke at jeg har brug for undskyldninger til den slags, but still…

SHOPPING – Ganni Favourite Shirt Emoji

SHOPPING - Ganni Favourite Shirt Emoji

Der er ting i verden som man bare ikke kan få for mange af… Burgere fx. Og hindbærsnitter. Og ferier. Og jeans. Og flats. Og lyseblå skjorter. Tydeligvis. Jeg har alle dage været forfalden til de lyseblå skjorter. Jeg elsker det enkle, det klassiske og føler mig helt enkelt godt tilpas i en lyseblå skjorte. Derfor var jeg heller ikke sen til at klikke Ganni’s Favourite Shirt med en panda-emoji hjem…

Tine fandt engang på, at kalde mig panda. Siden adopterede både Chris og Cath det. Og til sidst Skjorten, som nu er den der holder mest stædigt fast i det. De øvrige damer har iøvrigt også deres egne emojis (for vi er jo 14..). Anyways – en lyseblå skjorte med en panda på. Det kunne bare ikke rigtigt være – netop – mere rigtigt. Og nu jeg var igang nappede jeg også en acie-farvet skjortekjole på udsalg med i købet.. Tilbage til den, ved lejlighed;)

 

!Indlægget indeholder et adlink!

OPSKRIFT – klassisk rabarber crumble

OPSKRIFT - klassisk rabarber crumble

Jeg tror der er ligeså mange forskellige måder, at lave rabarber crumble på, som der er køkkener i Danmark – men den simple dessert kan nu også varieres i det uendelige, så jeg forstår det godt. Min favorit er den helt klassiske, med et skud god vanilie-is på toppen og en lille kvist mynte for friskheden – så den opskrift får I her… Men så er jeg vist også færdig med rabarber-føljetonen for i år.. Måske;)

Opskrift – klassisk rabarber-crumble

Rabarber:

  • Ca. 400 g rabarber
  • 1 dl rørsukkerDej:
  • 50 g mel
  • 100 g havregryn
  • 100 g sukker
  • 75 g smør

Rabarber: Skær rabarberne i 1-5 cm lange skiver på skrå og vend dem i sukkeret . Læg dem i et tærtefad (eller som jeg – i små ovnfaste portions-glas) smurt med smør og bag dem i ovnen ved 175° i ca. 12 min.
Dej: Rør mel, havregryn, sukker og blødt smør sammen og fordel massen oven på rabarberne. Sæt kagen i ovnen igen og bag den i endnu 20 min., til den er gylden og sprød ovenpå.

 

OPSKRIFT - klassisk rabarber crumble

AGURKELIV – i den her weekend har jeg..

AGURKELIV - i den her weekend har jeg..

  • Være til fødseldag hos en barndomsveninde og fået fødselsdags-boller og lagkage.. Præcis som det skal være.
  • Spist burgere og drukket fredags-øl på Dag H, med yndlings-venne-par.
  • Ryddet op. Også i den der døds-kurv, der huser alt fra pas til stofrester, skruer og regninger. Alt det man ikke ved hvad man skal stille op med.
  • Været i Drive-In bio – totalt oldschool og virkelig hyggeligt. Vi så Jurrassic World. Og den var ca ligeså god/dårlig som forventet..
  • Sovet lur. Ahhhhhhhhh…
  • Plantet krydderurter på altanen – mit koriander-elskende jeg, drømmer om at korianderplanten går amok i den nye altankasse..
  • Stået op af en lyserød mur og hængt lidt ud i ført denimskjorte og bare ben..
  • Været hos ParadIS for første gang i år.. Mhmm..
  • Bandet over at vores køkkenbordplade er blevet forsinket og først kommer d. 1/7.. Grr..
  • Købt alle mulige gode ting på udsalg i Bahne – blandt andet en grøn marmorplade, rustikke urtepotteskjulere i ler, en navy tie-dye pude og en trådkurv i messing. Skjorten så helt træt ud, da jeg kom hjem – med lange arme og alt godt i brugskunst. Stakkels mand.

Hvad har I mon lavet?

OUTFIT – Cecilie Copenhagen top..

OUTFIT - Cecilie Copenhagen top..

Hm… Et outfit fra en tid, der allerede nu synes uendeligt langt væk – sig mig, hvor blev sommeren af? Jeg er klar over, at Sankt Hans er lige om hjørnet, og at det vel nærmest er en slags naturlov, at netop dén dag skal være regnvåd og grå, men alligevel… Jeg drømmer om dovne dage på altanen, rosé i glasset og lidt flere bare skuldre. Kunne vi nu ikke lige!?

 

Anyways – tilbage til outfittet. Jeg kunne ikke lade være med at slå til på den fine top med de bare skuldre fra Cecilie Copenhagen – parret med min Balenciaga føler jeg mig nærmest som en teenager fra whiskeybæltet, men det er vel – på den anden side – ikke det værste i verden. Når det er sagt, så har jeg det altså stadig en lille smule underligt, med at rende rundt i et partisaner-tørklæde. Jeg snakkede om det med Emily sidste sommer, og hun mente, at jeg nok lagde for meget i det. Jeg er – efterfølgende – selv kommet til samme konklusion, hvorfor jeg altså godt kunne få mig selv til at klikke den hjem.. Man skal måske også passe på med at tillægge ALT politisk betydning, og istedet lade en sommertop være en sommertop. Men tanken strejfede mig da…

OUTFIT - Cecilie Copenhagen top..

 

OUTFIT - Cecilie Copenhagen top..

 

OUTFIT - Cecilie Copenhagen top..

 

OUTFIT - Cecilie Copenhagen top..