SHOPPING - sæt fra Y.A.S.

REJSER – Cali Roadtrip 2015..

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

Ligesom Papirkjolen, har jeg haft travlt de sidste par uger med at planlægge vores roadtrip til Californien. Vi har 3 uger i alt og skal bruge de 17 af dagene i Californien inden vi flyver til New York, hvor vi så har 5 dage inden vi flyver hjem. Ruten er lagt, men jeg har også efterladt til spørgsmålstegn hist og her, for jeg kan godt lide tanken om, at vi ikke har en fast plan, men derimod kan bruge tiden som vi nu lige har lyst til dén dag – ende dér, hvor vinden blæser os hen. Det trænger jeg lidt til;) Planen (som den ser ud nu – det kan nå at ændre sig;)) kan I se nedenfor.

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

Vi starter og slutter i Los Angeles, hvor vi har lidt flere dage end de fleste nok vælger – det er klart min ’skyld’. Efter at have boet dér har jeg mange små hemmelige skatte, som falder uden for den normale turist-sti, som jeg gerne vil gense. Vi har booket på The Line og jeg glæder mig til at hænge ved deres rooftop-pool med min yndlings-rocker og vores mænd (forestil jer samtalen hvor det gik op for os, at vi havde booket samme hotel i Los Angeles på samme dage helt uafhængigt af hinanden.. Verden er skør.. Jeg havde læst om det hos ‘Cupcakes and Cashmere’ for flere måneder siden og bogmærket det, og Cathrine havde fundet det via anden vej..).

 

Fra LA kører vi opad Highway 1 og stopper et so far ubestemt sted undervejs til San Francisco (gode bud i Carmel, Big Sur eller deromkring) modtages med kyshånd. I San Francisco har vi et par dage – her har jeg også boet, så jeg har et solidt grundlag for at bygge en stram sightseeing plan på kun et par dage; det bliver holdt snorlige i SF, for hotellerne er latterligt dyre og jeg er ikke ubetinget fan af byen (… det føles helt faux-pas at sige, men jeg ville vælge LA over SF anyday – utroligt un-hipsterish of me to admit, I know). Fra SF kører vi ind i landet, gennem Yosemite, hvor vi self skal ud og tage en hike et sted. Derfra kører vi til Mammoth Lakes og videre til Death Valley, hvor jeg glæder mig til at se solen gå ned over ørkene. Fra Death Valley fortsætter vi til Vegas, hvor vi har booket nogle nætter (Rockeren og jeg diskuterede på et tidspunkt at gifte os i Vegas, bare for at sige man havde gjort det… Altså med hinanden.. Vores mænd, gider nemlig ikke.. Hmpf.. Anyhow – det er vist ikke lykkedes os at koordinere det sådan at vi er der samtidig, men det er nok også for det bedste;)). Fra Vegas kører vi til Grand Canyon og derfra videre til Monument Valley… Og så er de følgende dage herfra usikre. Før eller siden skal vi ramme Palm Springs (og ACiE hotel.. hehe), og til slut LA, hvorfra vi flyver til New York, Pix, Nix og poolhæng;)

 

En mere overskuelig plan kan I se nedenfor:)

15-Aug Los Angeles
16-Aug Los Angeles
17-Aug ?
18-Aug San Francisco
19-Aug San Francisco
20-Aug Yosemite Park
21-Aug Death Valley
22-Aug Las Vegas
23-Aug Las Vegas
24-Aug Grand Canyon
25-Aug Monumnent Valley
26-Aug ?
27-Aug ?
28-Aug ?
29-Aug Palm Springs
30-Aug Los Angeles
31-Aug Los Angeles
01-Sep New York
02-Sep New York
03-Sep New York
04-Sep New York
05-Sep New York

 

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig?! Helt vildt endda.. Vi er SUV-typerne, så vi har lejet en Jeep Grand Cherokee – af flere årsager. Det var sådan en jeg selv havde, da jeg boede i LA, og således sådan en jeg for 5 år siden opdagede Californien i.. Og så kan vi godt lide god plads – ikke mindst til 3 ugers bagage – og 4hjuls-træk vil komme os til gode i, ihvertfald, Monument Valley:) Billederne nedenfor er fra min tid i Cali – lidt blandet godt. Måske nogle af jer, kan huske dem fra tidligere?

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

 

REJSER - Cali Roadtrip 2015..

   

12 kommentarer

  • Camilla

    Hej Acie,
    ‘Big Sur River Inn’ kan anbefales at overnatte i på vejen til SF, fantastisk charmerende! Aftensmaden kan i samme forbindelse indtages på ‘Nephente’ kort derfra med en fabelagtig udsigt!
    Rigtig god tur, Camilla.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det skønt! Er SÅ enig med dig i at LA er bedre end San Fran – vi er da bare first movers 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig HELT VILDT til at følge med på sidelinjen, både her hos dig og hos Cathrine! Stiller og jeg havde egentlig planlagt USA-roadtrip denne sommer as well, men så var det liiige, vi “kom til” at skrive under på en købsaftale på et hus tilbage i februar. Så kunne den opsparing ligesom godt bruges på alt muligt andet 🙂 Så USA-eventyret må vente. Forhåbentligt kun et par år..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Jeg var selv på roadtrip nogle år tilbage, og vi kørte ind til en lille by (omkring 60.000 mennesker i population) der hed Santa Cruz. Så vidt jeg husker, ligger den lidt nordligere end Big Sur. Vi spiste frokost i byen, men havde desværre en stram tidsplan, så vi kørte hurtigt videre. Det er 100 procent et sted, jeg vil tilbage til! Endvidere ville jeg sørge for at komme tidligt op og se solopgangen over Grand Canyon. Det er det smukkeste, jeg i mit liv har set. Vi kørte fra Las Vegas, så vi var ved vores hotel i Grand Canyon sent om natten, men kom alligevel op klokken 4, hvilket jeg er SÅ glad for. Gør jer selv den tjeneste!

    Ellers håber jeg bare, I nyder turen. Og husk, det er ligeså meget turen derhen, som det er destinationen! Nyd det, nyd det, nyd det!

    Mange hilsner Klara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne seeger-madsen

    Hej acie
    har fulgt dig i nogle år og helt tilbage da du boede i usa. Har selv været afsted 67 dage i 2010 og 3 uger i 2012. Og min mand og jeg vil helt klart snart tilbage igen. Hvis ikke i overnatninger i yosemite kan jeg klart anbefale cedar lodge. Det er 20 min kørsel til hvor alle vandreruterne starter. Hotel som har det hele inkl. Restaurant og det billigere end i centrum af parken. Og vil man gå all in med overnatning i grand canyon er el tovar fantastisk. Alt er bygget i træ og fantastisk med et glas vin om aftenen og udsigt over kløften. Ha en god tur. Ser frem til at følge blog fra usa?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder så fantastisk, og jeg er mega misundelig. Og hvor er det i øvrigt vildt at tænke på at jeg efterhånden har fulgt med i 5 år, jeg begyndte nemlig at følge med fordi du var i LA og fandt dig tilfældigt da du skrev “postkort” til Sirene. Jeg drømmer stadig om at bo i LA i en periode, det har jeg gjort i maaaange år efterhånden. Måske det en dag lykkes, indtil da ville jeg også godt kunne “nøjes” med en roadtrip. Tænker du i øvrigt at du er helt færdig med at bo i USA og i udlandet i det hele taget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Når I er i Monument Valley, så gør alt for at få en overnatning på The View hotellet http://monumentvalleyview.com/ Det er en sindssyg stor oplevelse at se solen gå ned og stå op fra værelsets balkon. Men man skal booke i god tid, for at få et værelse. I den lille by før man kommer til selve Monument Valley, er den lokale Burger King indrettet som et lille museum for Navajo Codetalkerne (Nic Cage filmen Windtalkers) godt snack stop 😉 Efter Monument Valley, SKAL I køre til Page, med Antelope Canyon, Lake Powell og Horseshoe Bend, det er en oplevelse I ikke vil glemme!
    Med de dage I har til rådighed ved jeg ikke om I også kan nå Bryce Canyon, hvis I har tid, så gør det, vildt flot. Men efter Page kan I helt sikkert nå at køre igennem Zion National Park på vejen ned mod LV og videre til Palm Springs, og Zion er også en stor oplevelse.
    Sæt det meste af en dag af i Palm Springs, du vil helt sikkert ikke misse Desert Hill outlettet 😉 http://www.premiumoutlets.com/outlets/outlet.asp?id=6 Klart det bedste outlet i USA hvis man spørger mig, bedre end Woodbury og dem i Las Vegas!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ÅH, jeg kan bestemt godt huske både din tid i LA og SF. Og dine ophold har bestemt ikke gjort min begejstring for USA mindre ? Glæder mig helt vildt til at følge med – og hold op hvor er det pudsigt at dig og Rockeren har booket overnatning samme tid samme sted! Det er ret godt gået. Totalt in sync med hinanden på roadtripfronten ? Er spændt på at se jeres tale på alle områderne. Kommer garanteret til at ærgre mig over nogle billedvinkler og -motiver som jeg ikke selv havde tænkt på, da vi var afsted sidste år ? Det må tælle som inspiration til når vi kommer forbi igen ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey, de billeder kan jeg da godt huske! Hvor mange år er det efterhånden siden, haha?

    Hvor er det bare mega skægt, at I helt randomly har booket hotel sammen. What are the odds? Det må næsten være meant to be. Jeg stemmer for et Acie/Rocker-bryllup 😉

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg ville elske at tage sådan en tur indenfor de næste par år. Hvor meget har I budgetteret med? Jeg tænker, man kan jo godt selv beregne hotel og bil, men hvor meget forventer man egentlig at bruge på sådan en tur? Jeg synes simpelthen det er så svært at gennemskue (og dermed have en ide om hvornår man har sparet sammen til). Beregner man en ca pris Per dag eller hvordan?
    En ferie skal selvfølgelig ikke gå op i penge, på den anden side er det også rart at vide at der står “nok” på kontoen så man ikke tænker videre over det mens man er afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Er det muligt at du vil ud med nogle gode tips til L.A.? 🙂 Jeg skal selv på en lille roadtrip i Californien i starten af september, og vi har nogle dage i L.A., hvor det kunne være dejligt at få oplevet lidt af byen. Måske har du allerede lavet en guide, jeg kunne bare ikke finde en, da jeg lige søgte efter det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOPPING - sæt fra Y.A.S.