OPSKRIFT - snaskede kanelsnegle i fad..

BRYLLUP – første kjoleprøvning done..

BRYLLUP - første kjoleprøvning done..

Jeg var ude og prøve brudekjoler igår. Jeg troede, at jeg måske var lige vel tidligt ude, men det viser sig, at man nærmest ikke kan være i for god tid med den slags – hvis ikke man skal have syet i kjole, så tager det ca 5 måneder at bestille de fleste kjoler hjem og derefter skal den tilrettes hos en skrædder. Pludselig er der gået 8-9 måneder. Anyways. Jeg havde booket tider to forskellige steder og det var to vidt forskellige oplevelser.

Det ene sted var jeg i 1.5 time og fik virkelig god behandling. Hende, der hjalp mig, var uddannet skrædder og vidste præcis hvilke kjolesnit, der ville passe til min facon og hvor hun lige skulle hive i stoffet, for at vise, hvordan kjolerne kunne sidde, når først de var blevet tilrettet rigtigt. Jeg fik tildelt en privat suite og der var kun to andre brude til prøvning samtidig, men 4 ekspedienter i alt – der var god plads til alle og en virkelig hyggelig stemning brudene i mellem; ‘ejjjj hvor er den flot!’ udbrød den enes veninder, da jeg på et tidspunkt trådte ud af min lille suite. Min ekspedient lyttede, gav gode råd og inden vi gik ud af forretningen havde jeg haft det der skøre bridal moment, hvor den helt rigtige kjole får tårerne til at flyde. Jeg havde svoret, at det ihvertfald ikke ville ske for mig, men sådan bliver man jo klogere – det var ret emotional og virkeligt overvældende.

Det andet sted var jeg i 20 minutter – forretningen var pakket til renden; af kjoler, brude og deres bridal parties. Jeg blev tildelt et lillebitte prøverum midt i forretningen og følte (helt ærligt), at jeg stod i fuld offentlighed, mens ekspedienten hev mig op og ud af den ene kjole efter den anden, der overhovedet ikke passede til det jeg ledte efter. Hun hørte mig slet ikke, men grinede tilgengæld hånligt, da min mor (i et desperat forsøg på at redde aftalen) havde fundet en virkelig fin kjole, som hun synes jeg skulle prøve – “det er en str 34 – den kommer hun aldrig i.. aldrig!”. Nej ok. Men tilgengæld står jeg og svømmer i de (gyselige) mormor-kjoler du finder frem. Til sidst var jeg så presset – over at komme ud i den ene forfærdelige kjole efter den anden mens folk vadede forbi og jeg blev mere og mere varm under deres overdimensionerede spots. Jeg skulle bare ud. Med det samme.

Da jeg kom hjem, var jeg fuldstændigt overvældet og udmattet. Jeg kan ikke finde ud af om den kjole, der fik alle følelserne i gang er for vild. Om jeg blev grebet lidt af stemningen. Eller om man måske bare skal give los, for det er jo ens bryllup. Hvad angår silhouet er jeg blevet lidt klogere. Derudover er jeg også blevet klogere hvad angår stilen – min kjole være klassisk og enkel. Nu kender I også min stil ret godt jo – tror I ikke, det vil passe meget godt, at gå i den retning?

   

26 kommentarer

  • […] værre eller bedre end at den kjole jeg endte i mere eller mindre var den første jeg prøvede (kan I huske det her indlæg?). Det dramatiske slæb had me at hello og den stramt markerede talje ligeså. Den simple silke og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Tjek også Vintagegirl.dk Lækre kjoler i alle str. og sød betjening.

    Købte selv en Sincerity kjole med hjerteform, masser af tyld og perler…langt fra det jeg havde forestillet mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R.

    Been there done that…
    Jeg var der selv i foråret – kom lidt sent ud af starthullerne ift. prøvning og valg af min brudkjole. Man bliver ret overrasket over, hvor lang tid sådan noget kan tage og ikke mindst hvor lang tid beslutningsprocessen om at vælge den helt rigtige kjole. 🙂

    Jeg var overbevist om, at jeg skulle i en A-line kjole, da jeg har lidt både til gården og gaden. Derfor mente jeg, at det var den rette model for mg. Men da jeg kom i ball gown og A-line kjolerne, følte jeg mig overhovedet ikke tilpas. Jeg følte mig meget større end jeg egentlig er og jeg følte mig udklædt. Ikke min stil alligevel…
    Efter besøg i flere butikker med meget forskellige oplevelser – desværre flest dårlige oplevelser (hvorfor er det kun os brude, der føler, at vi skal have god service… Vi lægger så mange penge for en kjole og så er det serviceniveauet, vi får – jeg forstår det ikke).

    Nå men, jeg endte med at køre til den anden ende af landet for at prøve kjoler og endte til sidst med, da jeg modløs var på vej ud af butikken, at finde KJOLEN og guess what – jeg endte med at købe en mermaid kjole fra Rikke Gudnitz. Den svøb sig om min krop og komplimenterede mine former. Jeg er SÅ glad for den dag i dag, at jeg forsøgte mig med en model, som jeg først ikke regnede med, ville klæde mig. Og ikke mindst fordi komplimenterne fra familien og gæsterne på dagen var mange 🙂

    Mit råd er at have et åbent sind og forsøge sig frem med forskellige modeller – man kan blive overrasket 🙂

    God fornøjelse med kjoleprøvningen 🙂 Glæder mig til at følge med i forberedelserne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine

    Må man spørge hvilken butik du havde den gode oplevelse i? Jeg skal nemlig også ud og kigge lidt snart 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Acie

    Jeg var “en af de andre brude” i butikken den dag, og jeg må bare sige, at den kjole var SÅ smuk til dig… Jeg fandt MIN kjole i lørdags. Jeg håber, du også finder din 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh – hej Stine! Hvor skørt, at du også var der:) Jeg tror ikke det bliver dén du så mig, men derimod dens søster (med lidt ærme), som du kan se på collagen her (jeg kan ikke lige udpege den helt rigtige, for den nysgerrige gom læser med, men jeg er sikker på at du kan kende den;)). Indtil jeg havde prøvet den anden forleden havde jeg slet ikke skænket dét mærke en tanke, men jeg blev godt nok noget ramt:)

      Og hvor er det skønt, at du fandt din kjole – jeg tror også jeg har fundet min; men jeg kunne ikke helt committe til den første kjole i den første butik:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • .. Jeg glemte at skrive, at din kjole også var virkelig smuk (jeg bed mærke i dit navn, fordi de byttede rundt på os til at starte med.. Christine og Stine;) ) og fik mig helt til at overveje om jeg selv skulle gå i den retning<3 Og du og dit bridal-party var virkelig rare at dele oplevelsen med – jeg blev helt rørt over jeres begejstrede tilråb, og I har nok spillet en større rolle i valget af min kjole end I selv er klar over. Det er egentlig helt rart, at have mulighed for at fortælle dig det :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      1.000 tak, det er fedt at høre andres mening om ens kjole. Det er sjovt, når man bare kan mærke, at man har fundet KJOLEN 🙂
      Og ja, jeg ved lige, hvilken kjole du mener… Den er også virkelig smuk… Jeg glæder mig til at følge med i din videre bryllupsplanlægning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Vælg den kjole, der får dig til at føle dig helt speciel lige så snart du tager den på! Jeg endte i den fineste kjole (faktisk den første jeg prøvede) – meget lig den på billede 9 (med den mørke model) – selvom jeg var overbevist om jeg skulle ud i noget helt simpelt og enkelt, ikke for stor, ikke for prinsesse. Det er once in a lifetime og selvom det “bare” er en kjole, udgør den så stor en del af oplevelsen! Vi havde også et destination wedding og jeg fløj med min kæmpe kjole pakket ned i en carry on uden problemer – den blev bare dampet glat da vi kom frem. Held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en omgang! Det lyder godt nok som en træls oplevelse det andet sted! Jeg kan drage mange paralleller til dengang jeg skulle kigge på kjole, hvor den ene var en supergod oplevelse og den anden var bestemt ikke. Jeg havde klare idéer inden jeg tog afsted, men endte med at købe den allerførste kjole jeg prøvede, som ekspedienten fandt. Jeg troede ikke umiddelbart, at jeg ville have en stor kjole og stort slør osv, men selvom jeg måske nok blev grebet lidt af stemningen, så er jeg i dag ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige kjole for mig. Jeg elskede den da jeg blev gift for 6 år siden og jeg elsker den stadig!

    Så jeg synes du skal slå til – en stor kjole er jo kun én gang man virkelig får den mulighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare vildt, at der kan være så stor forskel på steder, som i bund og grund burde tilbyde det samme? Skammeligt. Når det gælder bryllupper burde alt være en drømmeoplevelse alá den du havde det første sted. Bryllupper skal være fyldt med romantik og glæde – også i alt det praktiske 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har desværre hørt om andre der har haft den slags dårlige oplevelser mht at prøve brudekjoler. Men det lyder da som om du har fundet den rigtige allerede hvis den fik de store følelser frem i dig

    Ellers er en af de smukkeste brudekjoler jeg har set (men som var helt åndssvag til mig fordi jeg er alt for lav) Prospere af Delphine Manivet. Jeg tror den kunne være rigtig flot til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Og så håber jeg min kommentar giver mening – jeg lider pt af ret meget søvnmangel og har totalt ammehjerne, men ville bare lige give dig min historie fra dengang jeg selv skulle træffe valget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Hej Acie. Sikke noget med nr. 2 kjole-prøvelser. Godt at den første var en god oplevelse. Jeg husker al det med prøvning af bryllupskjoler ( blev jo gift august 14´) som ret kaotisk. Jeg anede ikke hvad jeg ville. Jeg fandt den smukkeste blonde kjole hos Jesper Høvring, men synes al blonden var lidt overpyntet og jeg følte mig ikke helt tilpas, så den droppede jeg. Så fandt jeg en meget smuk kjole hos den berømte Maria (husker ikke efternavn, men hende med alle Jenny P kjolerne) på trods af at servicen derinde var lidt… ehm…sær og endte med at købe kjolen. Samme nat kunne jeg ikke sove og jeg vidste med det samme at det var et fejlkøb. Som den dag hænger i skabet, men jeg sætter den snart til salg og så må jeg se om andre kan få glæde af den. Sidst endte jeg med at min svigermor (der har syet flere brudekjoler) syede en kjole til mig i mermaid-facon. Helt enkel og simpel og jeg elskede den. men hold op en proces. Jeg synes det var svært at vælge. Min drømmekjole var ellers den som Emily Schuman (hedder hun ikke det) blev gift i, men på trods af at jeg ledte herhjemme og i L.A. fandt jeg den ikke desværre. Jeg fortryder kun en ting og det var at jeg ikke bar slør. Jeg syede et smykke til håret meget lig dem fra Jennie Baltzer med perler og det var ret fint, men sløret skulle jeg have valgt – tænker jeg nu bagefter. På selve dagen tænkte jeg slet ikke over det. Men Acie, jeg er sikker på at du er ude i noget rigtigt ud fra det, du beskriver. Din stil er ret enkel det meste af tiden og jeg tror derfor også din brudekjole skal være enkel med ikke al for mange dikkedarer. Men tag dig god tid og mærk efter, så skal det nok gå det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, du er sød Lika! Og du var meget smuk på din bryllupdsdag (hilsen en instagram-lurer)..

      Og tak – det hjæper at høre jeres andres erfaringer.. Og at det er ok, at være i tvivl og overvældet..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev helt arrig på dine vegne, da jeg hørte om det andet sted du prøvede kjoler. Hold nu op, en dårlig oplevelse! Godt du havde prøvet den gode oplevelse også, så du ikke blev helt slået ud. Jeg har fulgt dig i mange år efterhånden, og din stil er helt klart klassisk, men hvor kunne det også være flot til dig, med en mere tætsiddende kjole(har du evt. set den Lauren Conrad havde på til hendes bryllup? Dén var fin. Klassisk og stilren). Du har jo en pisse flot figur! Nu ved jeg ikke selv noget om brudekjoler, men jeg tror man skal følge sin mavefornemmelse. Så hvis en kjole bare føles rigtigt, så er det nok den rigtige. Jeg glæder mig til at se hvad du ender med at vælge, du skal nok blive en smuk agurk lige meget hvilken stil du ender med 🙂 <3

    http://www.sissechri.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej Acie, det lyder ret godt noget klassisk – har du overvejet en kjole af tung silke, der falder tæt på kroppen? Lidt svært at beskrive, haha..

    Ej men, ud fra beskrivelsen af sted nummer to, var jeg også gået i løbet af kort tid! Jeg ved godt, at du ikke vil hænge nogle erhvervsdrivende ud, men jeg synes at det kunne ret interessant at vide, hvor de gode og de mindre gode oplevelser opstår i bryllupsplanlægningen – til når det bliver ens egen tur ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har ret – jeg vil helst ikke hænge nogen ud (de kan jo bare have haft en dårlig dag…), men omvendt har jeg ikke noget imod at fremhæve de gode. Min gode oplevelse var hos Bride Fashion i Virum. Kom ind helt uden forventninger og gik med hjertet fuld af kjolekærlighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså nu har jeg slet ikke forstand på bryllupskjoler – overhovedet – men jeg kunne ikke lade være med at tænke på silhouetten i kjolen, som du havde på her: acie.dk/outfit-datenight-paa-buddakan/ 🙂 Den sad simpelthen SÅ fint på dig, så måske er det ikke en dum idé at prøve nogle mere tætte kjoler, som du også skriver. Jeg tror dog også du kan bære store kjoler virkelig flot, og hvis den du prøvede i den gode butik (hold nu op, den anden oplevelse lød rædselsfuld!), så er det nok en god idé at komme tilbage og prøve den igen på et tidspunkt 🙂 Uanset hvad, så er jeg helt sikker på at du kommer til at stråle på jeres dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Enig! Den kjole var SÅ flot til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      SÅ enig! Du er så god i tætte kjoler. Du ville være så guddommelig smuk i en enkel tæt kjole i mermaidstil. Med lækkert hår og perler evt :-. Uh. Uanset hvad – Jeg glæder mig til at se billeder af det, du ender med.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • I er bare søde!! Jeg skal helt sikkert prøve en mermaid/fit&flare… Vil bare gerne kunne spise. Og danse. Haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise m

    Åhh husker det så tydeligt!
    Jeg prøvede mange kjoler, men fandt en der bare var Kjolen!! Der var aldrig rigtig nogen andre kjoler der kunne matche den… Så jeg tror du skal lytte til mavefornemmelsen… Det er jo (forhåbentlig) kun denne ene gang du skal giftes og så skal den altså have fuld skrue, efter min mening ?

    Glæd jer, det bliver sådan en vild dag, man har lyst til at gøre det igen og igen ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT - snaskede kanelsnegle i fad..