JUL - inspiration til ønskesedlen..

JULEKNAS – hjemmelavede lakridskarameller..

Som countdown til jul, har jeg været i arkiverne for at finde gamle jule-sager, der fortjener at blive støvet af og postet igen. I denne omgang er det de lækreste flødekarameller med lakrids, vi skal igang med<3
JULEKNAS - hjemmelavede lakridskarameller..

Den her opskrift er næsten blevet en juleklassiker her på bloggen, men hvad er julen til, hvis ikke det er traditioner? Og de smager bare så hamrende godt, at jeg ikke kan lade være med at lave dem år efter år. Mhmm.. December er sådan en hyggelig måned for os, der har lidt hang til at bage. Nogle gange kan det næsten bliver for meget af det gode, men de her lakridskarameller er så super lette og hurtige at lave, mens de samtidig virker en smule imponerende at servere, at de er et fast indslag på Kajen. Hvis ikke jeg når andet, så når jeg ihvertfald dem;)

 

Opskrift ? bløde og lækre flødekarameller med lakrids

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 125g smør
  • 150g rørsukker
  • 3 spsk lakridspulver (jeg brugte Raw Liqourice Powder fra Johan Bülow)

 

Bland alle ingredienser en i gryde og varm langsomt massen op. Hos mig stod komfuret på 1. Det er vigtigt at røre i massen indtil massen er blevet helt jævn (smør er smeltet og rørsukkeret opløst). Derfra kan den godt stå og boble ligeså langsomt, men rør i den i ny og næ. Man får det bedste resultat ved at lade massen nå op omkring 135-140grader. Så bliver karamellerne ikke for hårde eller for bløde. Når massen har nået den ønskede temperatur tages den af komfuret og hældes i en bageform (ca 15x20cm) beklædt med bagepapir, og sættes så på køl. Når massen er kølet kan karamellerne skæres ud i mundrette bidder. Haps.

JULEKNAS - hjemmelavede lakridskarameller..

   

23 kommentarer

  • Kristina

    Hej!
    Jeg har også forsøgt mig med hvad jeg troede ville blive lækre, bløde karameller… Istedet er jeg endt ud med nogle lidt “tørre” porøse karameller, der nærmest smulrer… De er ikke blevet for hårde, men de er heller ikke dejligt seje, som jeg havde håbet…
    Har du nogen ide om hvad der er gået galt…?
    Jeg har brugt sukker termometer, men det kom kun lige op omkring 135 grader…
    Mine egne forslag kunne være, at jeg har brugt kærgården og ikke rigtigt smør, eller måske at massen er kommet for hurtigt op at koge…?
    X’er fingre for lidt ekspert hjælp, så jeg kan få lavet gode karameller af de sidste to dåser kondenseret mælk… ??
    Hav en dejlig dag og tak for en hyggelig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kristina

      Hm.. Det er svært at sige synes jeg – men jeg tror absolut du har ret i, at du skal prøve med rigtigt smør (i Kærgården er der tilsat olie, som gør at det bliver smørbart). Derudover vil jeg også prøve at koge massen op lidt langsommere, huske at røre undervej og sørge for at sukkertermometeret ikke rammer bunden af gryden, for så vil temperaturen ikke blive rigtigt vist.

      KH og held og lykke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Øv… Har givet det endnu et forsøg med rigtig smør… Og denne gang blev de stenhårde…
      Tror ikke det sukkertermometer jeg har virker ordentligt… Overvejer et sidste forsøg på gefühl + kugletest i vand…. Suk!
      Øv øv øv hilsen den chewy caramel craving bittermus…. ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ellen

      Hej Kristina! Jeg har også netop forsøgt mig med denne opskrift, og fulgte den til punkt og prikke…
      …lige indtil at massen var smeltet og sukkeret var opløst, og massen derefter skulle varmes op. Der var altså ingen mulighed for, at massen ville nå 135 grader c!
      Jeg prøvede mig frem og tilbage med varmeindstillingerne på komfuret. Først i den lave ende, hvor temperaturen bare ikke kom over 100. Dernæst skruede jeg op, sågar op på 9, og jeg rørte og rørte samtidig med at min mor tog temperaturen (og massen boblede heftigt!).. Massen nåede ikke op på 135, men 129 – og der tog jeg den af, for den ville på intet tidspunkt komme så højt op.
      Jeg fik også de smuldrende, porøse men dog særdeles velsmagende karameller..

      Nu forsøger jeg igen! Har googlet mig frem til, at den skal småkoges op indtil massen slipper bunden, når man rører rundt. Så denne gang uden termometer, og så håber jeg, det bliver til noget, jeg kan være bekendt at lægge ved julegaverne denne gang ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] mig for at lave karameller efter denne opskrift, mens jeg så Juleønsket…bare sådan for at være lidt […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Acie,
    Ser godt nok lækker ud.

    Hvilket program bruger du til at sætte din “skrift ind” på dit billede med karamellerne?
    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone K

    Nu prøvede jeg og lave dem i dag med et sukkertermometer, men det gik simpelthen galt igen! (har prøvet før uden termometer)
    Jeg forstår bare simpelthen ikke hvad jeg gør galt? Jeg forstår ikke at massen kan komme op på så høj en temperatur når du kun har komfuret på 1? Det må da tage en hel dag? Jeg vil så gerne kunne lave det her, men jeg giver snart op 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh nej da – blev de stenhårde eller, hvordan gik det galt?

      (og der er jo forskel på komfurer – det tager ikke en hel dag, men nok en halv time)…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvor ser de bare lækre – og så endda mit to yndlingssmage kombineret 😉
    Ville de være fine, hvis man lavede almindelige – altså unden lakridsen?
    Og har du prøvet at tilføje chokolade – i så fald hvordan? Og til sidst; kan man bruge et almindeligt elektronisk stegetermometer til at måle temperaturen? 🙂

    Kh Spørge-Jørgen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Laura,

      Du kan sagtens lave dem uden lakrids og også med chokolade – begge dele er afprøvet og smager GODT! 🙂

      Chokoladen tilføjer du simpelthen bare i massen – den vil smelte sammen med det andet; super let.

      HVad angår stegetermometeret ville jeg være forsigtig – jeg har aldrig prøvet det selv, og jeg er ikke helt sikker på, om det er præcist nok; men altså – prøv da! Hvis det går helt galt, er det jo så let bare at starte om:)

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Men, hvad bruger du til at måle temperaturen med?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Et sukkertermometer, da 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Der fik du mig lige til at google “sukkertermometer” – men jojo, det’ forstås. Selvfølgelig! 😛
      Hvad bruger du det ellers til? Bare lige så jeg har argumenterne klar til manden (og mig selv, som faktisk er den hårdeste køkkenudstyrtilføjelsesforhandler herhjemme) 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Desværre ikke ret meget andet spændende – en almindelig gryde, et ildfast fad og noget bagepapir.. Ikke rigtigt noget, der kan få køkkenudstyrs-nørderne op og ringe;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, er du sindssyg hvor ser det skønt og dejligt ud! Dem må jeg lave med familien i juleferien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    De ser virkelig lækre ud! Tak for opskrift:-) De vil være fine at give som værtindegave – tror du da man vil kunne komme dem i et glas som de er, eller skal de pakkes ind enkeltvis først for ikke at klumpe sammen? Tak for en god og inspirerende blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er for klistrede, hvis ikke de pakkes individuelt – men du kan evt bare bruge noget bagepapir klippet i små firkanter. Det kunne også være ret fint og rustikt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Dem må jeg altså prøve!! Det ser for lækkert ud. Sætter du dem i køleskab eller lader dem bare stå ude, når du har hældt massen? Og samme spørgsmål til opbevaring efterfølgende?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg stiller dem på køl, for så er de også lettere at skære ud:) Og så opbevarer jeg dem i en lufttæt beholder bagefter (altså noget tupperware eller lignende). De må nemlig helst ikke blive tørre:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sounds and looks very yummy and even easy enough for me 🙂
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • They’re super easy and super delicious – such a Christmas fave; I always have big plans on all the things that I want to make and bake, and then reality sets in.. These, however, I always manage:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JUL - inspiration til ønskesedlen..