BRIDAL DIET - 7 sunde hverdags-opskrifter..

CAREER NOTES – opgradér kontor-livet..

CAREER NOTES - opgradér kontor-livet..

Jeg spurgte for noget tid siden ind til, hvad I godt kunne tænke jer mere af på acie.dk og flere af jer efterlyste mere arbejds- og karriere-relateret indhold. I hear ya, I hear ya. Og jeg skal forsøge. Men for nu at være helt transparent, så synes jeg også, at det er en super svær balance, og det er paramount (dansk ord!?) for mig, at opretholde min profesionalisme i forhold til mit job. Men igen – jeg skal forsøge, og dermed introduktionen af denne nye indlægstype – ‘career notes’..

 

For et par uger siden delte jeg det her indlæg på instagram og én af jer skrev “Hvis bare mit kontor så så lækkert ud! Så kom inspirationen måske lidt lettere” – word.. Det er også min devise. Nok arbejder jeg i en ung og kreativ organisation, men vores office møbler er altså præcis de samme, som der også står hos Maersk (true story)… Pretty corporate med andre ord. Derudover er jeg også først for nyligt flyttet ind i en cubicle. Vi flyttede kontor i sommers og med dét gik jeg fra mit eget office til storrums-kontor og begrænset plads. Det krævede altså lidt kreativitet at få omdannet mine få kvadratmeter fra gråt og kedeligt til dér hvor jeg kan få tænkt de store tanker – for dét skal jeg. Min rolle er en strategisk rolle og jeg bruger det meste af min tid på at bane vejen for fremtiden i organisationen, forsået på den måde, at jeg er med til at finde ‘news ways of working’ og træde nye fodspor i sneen i et forsøg på at drive os fremad og tilpasse os en omverden i konstant forandring. Ok, nok om det. Måske jeg knytter et par flere ord på den ved senere lejlighed. Tilbage til dét med min cubicle – for her er mine små tip til et lidt hyggeligere work environment på mikro-skala.

 

  • Billedvæggen: Billederne på min lille billedvæg printede jeg ud i en maskine hos Urban Outfitters på 3rd Street i Santa Monica – det er små hyggelige ferieminder fra instagram (@acieagurk) og de luner virkelig på de rigtigt grå og lange dage. Jeg ved at der er flere steder, hvor man kan få printet lignende – og det er ikke ret dyrt. Se fx Sticky9 eller Pixum.
  • Mussemåtten: Mussemåtten og kaffegruset har jeg også selv fået trykt – motivet fandt jeg på Pinterest og tænkte at det var helt genialt til formålet.. ‘Let’s Get Lost’. Det var ikke ret dyrt og jeg endte med at få et kaffekrus med for nærmest ingen penge – det bruger jeg til at samle de mange visitkort jeg efterhånden har fået raget til mig. Jeg bestilte herfra. 
  • Blyantholderen: Er fra FermLiving og lige lidt mere spændende end de klassiske i metal-mesh man normalt får udleveret i corporate world.. Den har fået mange misundelige blikke og jeg synes det er en fin lille måde, at gøre mit kontorhjem lidt mere personligt – hvis jeg en dag skifter job, tager jeg den jo bare med mig:)
  • Rammen: Er helt plain og fra Søstrene Grene. Jeg har en post-it siddende i, som er en note fra en strategi-session tilbage i efteråret, men det kunne ligeså vel have været et lille inspirational quote eller andet der betyder noget for én.
  • Diverse: Jeg gemmer praktiske ting som lommeregner/hæftemaskine/håndsprit/etc i en lyserød papæske. Jeg kan godt lide at der ikke står alt for meget og roder på min plads, men omvendt er det rart at have ved hånden (.. vi har ikke nogen skuffemøbler, men skabsmøbler i clusters – mit står bare lidt langt væk). Og derudover har jeg et gammelt kort stående på bordet, som Skjorten engang sendte til kontoret. Med en buketblomster. Billedet er fra Paris og jeg elsker det. Og så står der self også noget rigtigt rart i det. Det er hyggeligt, at have ham i nærheden, selvom jeg ikke helt føler mig gammel nok til at have fullblown family-photos på mit skrivebord. Endnu. Måske en dag;)

 

 

 

 

 

 

   

9 kommentarer

  • Nanna

    Fin inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er virkelig glad for at du åbner op for et kig ind i dit arbejdsliv med den her nye serie af indlæg! Lige siden jeg startede med at følge med (som rækker tilbage til da du var bosat i enten Sverige eller USA – kan ikke helt huske hvad der kom først, haha), har jeg følt mig inspireret af din måde at jonglere karriere, fritid og blog på. Og så synes jeg det er lidt sjovt at se hvor meget du har rykket dig både på karrieren og bloggen. Jeg husker bl.a. beskrivelser af skæve Skype-samtaler for at ramme den danske tidszone, for at kunne være med til at starte Looklab op og de hyggelige spejlbilleder af dagens outfit 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Lækkert kontor! Jeg skal virkelig også have piftet mit kommune bord lidt op. Nogle af jer der har et godt forslag til en clips-holder? Den fra Hay er mega pæn, men vores clips er ikke alle pæne og sorte. 😉 Ellers må jeg gemme de grimme i skuffen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Dit arbejde lyder altså bare helt vildt spændende! Håber det er noget lignende jeg kommer til at arbejde med i fremtiden 🙂

    Paramount kan oversættes til altoverskyggende… Men paramount lyder altså bare federe 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Total fan af ny indlægstype… og god inspiration til indretning af mit kontor – og især min tomme opslagstavle…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tænker vi nok er mange aspirerende karrierekvinder der følger med herinde, så tips og tænker i øst og vest er jo helt perfekt! 🙂

    Og så lander det her indlæg bare helt perfekt! Forsøger virkelig at finde den ideelle løsning til mit “hjemmekontor” lige for tiden, for der er jo alle mulige ting som bare skal være der – men overstegningstuscher i pink, grøn og neongul bliver bare aldrig særligt æstetiske… Når man har valgt at leve åbent og minimalistisk uden for mange skuffer og dikkedarer må man tænke kreativt, men jeg fik da lidt mere inspiration med på vejen her 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Urban

    Oh yes! Jeg er vild med det nye tiltag på bloggen! Jeg vil elske at høre lidt mere om din karriere og din karriere-vej – hvis du har lyst til at dele? 😉 Jeg står selv og er netop færdiguddannet med en bachelor i Branding & Marketing, og ville hellere end gerne få lidt kick-ass inspiration fra en working lady som dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig fint!
    Jeg forsøger selv at få gjort mit kontor hyggeligt og personligt, uden at kamme over i store statement plakater, og nips. Jeg har eget kontor, med mødebord, så der skal ikke være for meget der distraherer folk når jeg har møder med dem.
    Der har dog sneget sig børnebilleder og Maren Uthaug postkort ind 😉

    paramount kunne være essentielt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Der er altså også bare virkelig fint i din lille cubicle! 🙂

    Mht. paramount, så tænker jeg at vi nok er ude i noget i retningen af “altafgørende”, eller hvad? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BRIDAL DIET - 7 sunde hverdags-opskrifter..