HVERDAGSLYKKE - 10 grunde til at smile lidt ekstra..

TIL RÅ SØNDAGE – en varm ’snueknuser’..

TIL RÅ SØNDAGE - en varm 'snueknuser'..

Der er få vejrtyper, der er ret meget værre end tøvejr, hvis I spørger mig. Alt er vådt, koldt, råt og gråt. Adr. I dag er ingen undtagelse. Verden er indhyldet i en tyk, våd, diset tåge og alt bare sådan lidt klamt og trist. En ægte januar-søndag, med andre ord. Og nu har livet jo ellers været så fint og snehvidt i flere uger. Man bliver forvænt. Vi har været ude og gå. Det var en – næsten – spøgelsesagtig oplevelse (.. se selv her..) og nu har jeg absolut ingen ambitioner om at flytte mig udendørs resten af dagen. Istedet skal min søndag bruges i selskab med min dyne. Pinterest. Og så har jeg lavet snueknusere. Jeg blev ordentligt forkølet for 2 uger siden (og pjevsede over det her..), og kan ikke rigtigt slippe af med den sidste snue. Jeg ved ikke om sådan én sag her rent faktisk gør nogen forskel hvad snotnæsen angår, men det virkede passende. Og om ikke andet virker den helbrende på sjælen, når det sådan er helt gråt-i-gråt udenfor. Opskriften får I her:

 

Opskrift // En varm og hyggelig snueknuser

  • Friskpresset æblemost (for de ambitiøse) eller hyldeblomstsaft (for de magelige..).. jeg har presset er par æbler hér (#stræber).
  • Frisk ingefær
  • 2 Limefrugter
  • Frisk mynte

Lun æblemosten (i en gryde, i mikroen – whatever man nu lige har..). Hak ingefæren i passende stykker – ikke for småt, for man gider ikke have stykkerne op i sugerøret. Pres den ene limefrugt og hæld saften i den varm æblemost. Skær den anden lime i både og læg dem direkte glasset. Top af med 10 mynteblade. Det bedste resultat får man, hvis man lige maser lime+mynteblade+ingefær med sådan en træ-morter, som man også bruger når man laver mojitos. Har man ikke sådan én, kan man også bare bruge en ske. Tag uldne sokker på. Hent din dyne. Drik snueknuseren mens den er varm. Easy, as that;)

 

TIL RÅ SØNDAGE - en varm 'snueknuser'..

 

TIL RÅ SØNDAGE - en varm 'snueknuser'..

 

TIL RÅ SØNDAGE - en varm 'snueknuser'..

   

4 kommentarer

  • […] én af dem. Jeg har tidligere delt en masse æbleopskrifter (se blandt andet mine opskrifter på en varm snueknuser, apple fritters og den letteste OG lækreste æblekage), for det er jo typisk sådan med æbler at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for en super opskrift. Vi bagte dem selv i går, og de smager så godt! 🙂 Håber du har nogle gode juleopskrifter på vej. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg plejer altid at bestille en snueknuser, når jeg er på Taxa om vinteren, og så tænker jeg hver gang, at jeg bliver nødt til at prøve det selv derhjemme. Men indtil videre har jeg ikke taget mig sammen, men det er jo virkelig nemt, så det kan være, jeg skal gå i gang med din opskrift nu 🙂 Og smukke billeder forresten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg bestiller den også tit på Pixie – jeg tror den er lavet med hylde dér, men jeg er forfalden til steamed applecider, så med denne får jeg det bedste af both worlds:) Og tusind tak – jeg finder tit foto-inspiration fra dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVERDAGSLYKKE - 10 grunde til at smile lidt ekstra..