BRYLLUP – 11 DIY-idéer til pynten.. – ACIE
OPSKRIFT - sunde søndags-vafler..

BRYLLUP – 11 DIY-idéer til pynten..

BRYLLUP - 11 DIY-idéer til pynten..

[Vores smukke italienske venue… jeg skrev meget mere om den her]

I weekenderne får jeg altid lige klemt lidt Pinterest-tid ind. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde inden Pinterest. I lange tider forstod jeg ikke rigtigt mediet – nu er det blevet min kilde til evig inspiration. Og lige for tiden domineres mit feed af ok meget bryllups-halløj. Jeg synes det er ret hyggeligt, at gå og dimse. “Pyntchefen” er jeg blevet døbt af venner, der lod mig stå for nytårsudsmykningen et år. Jeg lavede flagguirlander i guldglimmer, hentede folie-ballonner, DIY’ede mig til guldglimmer-stager, tilføjede en stjernekaster til alle DIY-bordkort og en hel masse andet. Jo. Pynt. Det kan jeg lide. Og når man sådan skal holde bryllup, så er der jo virkelig mulighed for at gå amok i pynteri. Min eneste udfordring er, at jeg har lovet mig selv, kun at have én kuffert med med pynt. Det skal jo til Italien. Verdammt. Og man skal jo både tænke menuer, bordkort og en masse andet. Nuvel. Jeg løser det;) Her er ihvertfald 10 fine og ret DIY-agtige idéer til bryllupspynt:

BRYLLUP - 11 DIY-idéer til pynten..

  1. For mig er tiden løbet fra de klassiske blomsteropsætninger.. Eller.. ihvertfald vil det ikke passe specielt godt til vores (lidt rustikke) bryllup. Istedet er planen nogle lidt løse opsætninger med hvide blomster – pæoner (wrong season… uf – kan det mon løses?), hortensia, nelikker mm…
  2. Den hyggeligste idé med små “Let it sparkle”-stjernekastere.. Lige til at lave i Photoshop og printe ud på lidt tykt papir – præcis som jeg gjorde til nytår for et par år siden.
  3. Vi har allerede bestilt lyskæder – vi har nemlig fundet et sted i Italien, hvor vi kan leje dem (smart), men skal man holde bryllupsfest herhjemme, kan man enten leje lyskæder her eller købe dem her.
  4. Jeg tænker, at jeg må igang med en gammel ramme og noget tavlelak – for selvfølgelig har vi også et hashtag, som vi håber, at vores gæster vil bruge;)
  5. Table-numbers – sådan noget har jeg aldrig tænkt over før, men det skal man nok også have:) Jeg regner med at skulle igang med noget guldglimmer, træspyd og printede “one”, “two”, “three” (osv) på tykt papir.
  6. Selvom vi skal holde vores bryllupsfest under mere sydlige himmelstrøg, så er det stadig ret sent på sæsonen – jeg tænker, at de hvide fleece-tæpper fra IKEA er helt oplagte at have med; gerne i en gammel øl-eller frugtkasse el.lign. Jeg må lige gå i tænkeboks;)
  7. De her synes jeg simpelthen er så fine – i al deres enkelthed. Nogle gamle brædder, lidt silkebånd, noget hvid maling og printede skabeloner med “Mr” og “Mrs” i en fin font (der måske matcher invitationerne?).
  8. Mega fine konserves-dåser til brudebilen – det er virkelig en god idé, at give dem hjemmelavede og personlige etiketter.. Og noget der kan klares med en almindelig farveprinter:)
  9. Den her er lidt mere avanceret (og helt umulig, at slæbe med til Italien), men idéen er god, skal nu altså deles – DIY marquee bogstaver i størrelse stor. I kan se guiden her.
  10. Syltetøjsglas med små lyskæder i – super fin og enkel idé, der virkelig giver noget på stemningskontoen. Lyskæder kan man købe her. 
  11. Menu-kort der matcher invitationer og save-the-dates – helt oplagt og sådan en fin detalje. Jo. Det skal vi ha’!

 

Er I faldet over anden pæn bryllupspynt, som jeg bør tage med til mit bryllup? Eller gode Pinterest-boards? Sig endelig til!! 

 

5 kommentarer

  • Sasha

    Det er SÅ skønt når du deler jeres bryllupsplaner og ideer. Jeg ved godt, at I også gerne vil holde en del ting privat så jeres gæster ikke får alle overraskelserne på forhånd 😉 men når man selv planlægger et oktober bryllup, er det skønt med inspiration. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til vores bryllup var blomsterdekorationerne på bordene 3 zinkspande med laurbær, lavendel og rosmarin, og så sad der et lille tavleskilt i med bordnr. Gæsterne kunne så tage spandene med hjem, de duftede skønt i sommervarmen og så er der noget symbolik i de 3 planter.
    Gud ja, husk at hente appen WedPic og inviter alle jeres gæster til at hente den og uploade billeder. Super sjovt at se alle folks billeder på den måde.
    Ellers så tjek Ebay eller AliBabaExpress for alt muligt dimseri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Åh… Endelig en der indrømmer, at de ikke fatter hvad man bruger Pinterest til ! Har aldrig fattet det …. hæ hæ hæ……. Hvordan kom du i gang ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • The wedding decoration you share here is lovely!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bliver aaalt for bryllupsskruk af at følge med her! 😉 Der er simpelthen så mange fine ting at gå overboard i til sådan et bryllup!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT - sunde søndags-vafler..