PHOTO DIARY – skiferie-edition.. – ACIE
OUTFIT - Sunday stroll i lammepels..

PHOTO DIARY – skiferie-edition..

OK – ikke en helt klassisk photo diary, men derimod en skiferie-photodiary. I anledning af, at det er uge 7, og at mange derfor bruger en ferieuge sydpå. Og så er der os andre – der bruger en uge på kontoret;) Jeg har allerede bestilt og booket næste års skiferie – hvis det stod til mig, så skulle jeg afsted igen i år (og det havde vi også snakket om..), men (au contraire til, hvad nogle af jer en gang imellem spørger mig om), så har jeg ikke mere ferie end de fleste andre, og hvis jeg skal have ferieregnskabet til at gå op, så må jeg vist hellere blive hjemme og arbejde. Tilgengæld, kan jeg jo så drømme mig tilbage i indlæg som dette<3 Skal I mon på ski i år?PHOTO DIARY - skiferie-edition..[Vores venner synes vi er lidt skøre, men det er et aktivt tilvalg for os, at køre til Alperne. Jeg ved ikke om det er fordi vi begge tit flyver med job, at lufthavne og bagage-cirkus ikke ligefrem lugter af ferie for os?! Ihvertfald så finpudser jeg min DJ-skills, vi hører Pod-casts, stopper på BurgerKing, køber Matador-mix på færgen og min mand skal også helst have en fiskefilet med det hele på turen mellem Rødby og Puttgarden. Nogle gange stopper vi på nedturen og tager en overnatning på et lille brunt tysk hotel og spiser schnitzler og drikker store øl – og andre gange kører vi bare igennem. Det er hyggeligt. Bare os to. Og the open road<3 

Det er iøvrigt noget af det bedste ved skiferierne – det er ‘os-tid’. Nu har vi brugt en del af vores andre ferier på at nyde New York og catche up på tabt hverdags-tid med Pix og Nix, så derfor er skiferien på en måde blevet til vores årlige kæreste-ferie. Vi sover længe, tager dagene i langsomt tempo, holder i hånd i liften og slår om hvem der har bagertjansen. Hyggeligt.]

PHOTO DIARY - skiferie-edition..

[Og så er der den del, der bare handler om mig… Om at genoplade batterierne på alle fronter – på at trække frisk luft helt ned i lungerne, få sol på næsen, leve af smeltet ost, baguette, Orangina og hindbærtærter og mærke hvordan jeg – nærmest – vokser et par cencimeter af ren og skær lettelse over at slippe hverdags-stress og deadlines… Om dét meditative der (for mig) er i at lade kroppen køre på automatikken. Jeg aner ikke hvordan man står på ski. Jeg gør det bare. Jeg har altid gjort det. Siden jeg var 2 år. Skiene slår sine egne sving, mens hjernen slår fra og følelsen af frihed er ligefrem proportional med syren i lårene og åndenøden..]

PHOTO DIARY - skiferie-edition..

[Og så er der alle de små øjeblikke – et slice pizza til deling på vej hjem fra supermarkedet, en nytårs-aften med bobler og min søde mand, at få lov til at leve i blødt tøj i en hel uge, at indtage frokosten udendørs og under blå himmel i januar og så, til sidst, at komme hjem igen. Til egen seng, til Kajen og til hverdagen, som også har sin charme. Jo. Skiferier er virkelig noget af det bedste jeg ved. Af alle årsager<3 ]

14 kommentarer

  • Kristine

    Bedste indlæg, but ya know ? Går turen til Val D igen? Elsker Espace Killy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mais non – Courchevel, faktisk. Trois Vallees.. En lille reunion må være på sin plads 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Ah, bien sur. Godt valg, havde selv gensyn med Val T i påsken sidste år. ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • På en skala fra 1 – 10, hvor stor en fejl i min opdragelse er det så, at jeg er 23 år og endnu aldrig har så meget som rørt et ski? Når jeg sidder og kigger på indlæg som det her, så føler jeg i hvert fald, at den er helt gal! Det ser helt vidunderligt ud. Misundelsespoint herfra 😉

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ej hvor ser og lyder det bare lækkert! Virkelig!! 🙂
    Var afsted på ski for et par år siden, og er på ingen måde en haj til det – (faktisk overhoved ikke!), men elsker det udendørs liv- gerne med rigeligt sol, lækre snacks, godt med drikkelse, godt selskab og ømme ben og dejlig træthed. Aah! Må afsted inden længe igen, selvom jeg synes det er virkelig dyrt. Ikke sjovt som studerende :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det hotel ser lækkert ud, hvad hedder det?
    Burde prøve det næste år ?? booker i en pakke med lift eller bare hotel?
    Ser skønt ud, tror måske mit budget ikke holder til det hotel ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nata

    Kommer vi egentlig til at se et bryllupsbillede af dig og din forlovede når i er blevet gift?:) der er jo ikke rigtig nogen billeder af ham på din blog:) tænkte bare om han så heller ikke ville have sit bryllupsbillede frem?:b

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt, dejligt indlæg AC! 🙂 også bare at få et lille kig ind i jeres ski-verden.
    Det er efterhånden ..hmm.. 7-8 år siden, jeg sidst var på ski, men jeg vil virkelig gerne igen! Gerne sammen med min Stiller 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I know what you mean, as I like it also to go on holiday with the car 🙂
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder! Kærestetid er bare super vigtig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ud fra billederne ser det virkelig ud til at I har haft en ret fantastisk skiferie. Selv havde jeg håbet på at kunne stå lidt på ski, da jeg over nytår var nede at besøge min franske kæreste, som bor i Alperne. Vi var dog ikke helt så heldige med vejret, idet der faktisk slet ikke var noget sne på det tidspunkt.
    Camilla | http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT - Sunday stroll i lammepels..