OUTFIT - pels & striber..

BOLIG – 10 lette bolig-upgrades..

BOLIG - 10 lette bolig-upgrades..

 

Jeg er lidt i boligmode for tiden. Det kommer gerne i perioder. Vi brugte det meste af søndag eftermiddag på at samle 3 nye kommoder i soveværelset – vi fik dem i julegave, og de har stået og gloet på os lige siden. Doh. Endelig fik vi gjort noget ved projektet og endelig, har vi fået mere opbevaringsplads i soveværelset. Synes vi drukner i ting, og det er ellers ikke noget jeg er specielt bekvem ved. Jeg er en udsmider. Smider hellere lidt for meget ud, end lidt for lidt. Det passede mig g.l.i.m.r.e.n.d.e., da jeg i første halvdel af 20erne mere eller mindre kunne have alt hvad jeg ejede bag i min fars stationcar. Det fyldte et par flyttekasser, kufferter og sorte sække, men så var det ligesom også det. Those days are loooong gone, og nu har jeg fyldt agurkeplanten med alverdens ting. Et citrontræ. Adskillige boremaskiner. En seng der er 180x220cm. For nu at nævne nogle af de mere random 😉 Jeg prøver stadig at være en hård udsmider – for hård synes Skjorten. Det er en mandeting, tror jeg!? Eller også er det bare mig…. Mit værste mareridte er de der “Hoarder”-shows på Kanal4. Tænk at ende sådan. Jeg får helt åndenød og angst ved tanken.

 

I sommer var vi ved at komme til at købe et hus. “Komme til”. Det lyder dumt. Men det var ikke planlagt og vi nåede også at stoppe os selv, før skaden for alvor var sket. For mig, var det især tanken om mere plads til både os og vores ejendele der lokkede. Bevares, og grillaftner på terassen og den lille have. Men helt klar er vi nu alligevel ikke til at forlade byen og livet på Kajkanten. Og istedet for at flytte væk, drømmer jeg istedet om en lille makeover. Vi startede med køkkenet (se det her) – det er blevet så godt. Og måske resten af hytten også kunne klare en lille upgrade på indretningen? Nu er der jo self lige et bryllup at spare sammen til, så jeg må hellere lige konsultere finansministeren (.. Skjorten, altså), men drømme kan man jo altid..

 

Lige nu gad jeg godt indrette mig, som de har gjort det i de nye lejligheder i Holsteins Palæ. Jeg så at der var linket til projektet fra Børsen, og faldt med det samme for det fine mix mellem nordisk og mere kontinentalt. For moderne og klassisk. Nuij jeg synes det er pænt. Og de det mørke sildebens-parket – øj øj øj, hvor måtte det gerne flytte ind. Det kommer nok ikke til at ske. Jeg har tidligere skrevet lidt om vores gulve (og hvor træt jeg er af dem), men indtil videre har jeg ikke fundet den rigtige løsning – jeg begyndte dog allerede at falde for lidt mørkere gulve for et par sæsoner siden, og de her billeder har ikke gjort det bedre.

 

1. Side table – Ellos // 2. Tæppe – Ellos // 3. Vase – Kähler // 4. Ananaslampe – Ellos, Velourskærm – Ilva // 5. Plakat – JustSpotted // 6. Glaskupler – HouseDoctor // 7. Veloursofa – Ilva // 8. Lampe – Ilva // 9. Spejl – IKEA // 10. Puf – Normann

[affiliate links]

 

Se flere billeder fra Holsteins Palæ i galleriet her:

[URIS id=8595]

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT - pels & striber..