Når man har været så meget i New York, som vi efterhånden har, så er der blevet sat krydser ved alle ‘top sights’ og ‘must sees’ – faktisk bliver legen en helt anden; nemlig at forsøge at undgå alle guidebøgernes punktopstillede seværdigheder og istedet trave off the beaten track og finde de gemte perler. Og dog. For selv garvede New York-rotter kan have godt af at komme op i lidt højere luftlag for at se en snart velkendt by fra et lidt nyt perspektiv.
Jeg drømte om toppen af the Rockefeller Center, eller ‘Top of the Rock’, som det kaldes. Så det gjorde vi. Betalte en mindre formue for billetter og stillede os pænt i kø. En halv time senere kunne vi træde ind i elevatoren, som på 43 sekunder (no more, no less) fragtede os op på 69. etage, hvor New York foldede sig ud for vores fødder. Der er flot deroppe, kan I tro. Og det er svært ikke at imponeres lidt ekstra over byens højdemeter, når man står deroppe og kan mærke vinden suse i håret. Jo. Ligegyldigt hvor meget man har været i New York, så er ‘Top of the Rock’ noget helt særligt – og nok min favorit af byens ‘observation decks’.. Skal man vælge mellem Empire, Freedom Tower og Rockefeller, så ryger min stemme altså klart til sidstnævnte:)
