SOMMERLIV - og snarlig ferie..

BRIDAL DIET – træning, kost og en status..

BRIDAL DIET - træning, kost og en status..

Nu er der under 100 dage til brylluppet skal stå og jeg er således igang med den sidste trænings-splutspurt. I er mange, der har været søde og kommet med opmuntrende kommentarer på vejen de sidste par måneder, fordi I synes, at kunne se, at der er røget noget. Og det er der også. Helt præcis hvor meget ved jeg ikke – et sted mellem 10 og 15kg pt (men just for the record – jeg vejer stadig mere end jeg gjorde, da jeg mødte Skjorten, så der er ingen fare for, at han ‘ikke kan kende’ mig, når jeg skrider op af kirkegulvet, haha..). Det lyder af meget og er der sådan set også, men jeg er jo lang og har mange cm at fordele det på og så er det jo sket over de sidste 5 måneders tid. Ingen crash diet ligefrem;) Tilgengæld har programmet stået på masser af spidskål (man siger jo at kosten er 80% af det) og masser af træning. Mere om det nedenfor:

Bridal Diet:

Jeg har ingen vidunderkur – tilgengæld har jeg levet ret fornuftigt i hverdagene og så mere ‘ubekymret’ i weekenderne, så der også var plads til et socialliv, fødselsdage, restaurantbesøg og et glas vin her og der. I hverdagene har dagene typisk bestået af:

Kaffe med mælk og 200g skyr

Frokost: Et stykke rugbrød med magert pålæg (fx æggesalat lavet på yoghurt) eller et lille stykke kød og en stor blandet salat

Aftensmad: en af mine mange ‘bridal diet’ opskrifter. Se fx

LAKSEKEBAB MED BROCCOLI TABBOULEH

ASIATISKE KØDBOLLER OG KÅLSALAT

KYLLING & CREMET SPIDSKÅL

GRØNNE SPICY KYLLINGEFRIKADELLER

SALATTACOS MED PULLED KYLLING

Og flere her.

Træning:

De første 4 måneder trænede jeg selv med et styrke-program jeg havde fået – det blev typisk til 2 gange om ugen. De første 3 måneder kom resultaterne hurtigt, den 4. stod jeg ret stille og så besluttede jeg at få mig en PT. Hende har jeg arbejdet med siden d. 6 juni – hun hedder Marlene, og har så god energi, at jeg slet ikke var i tvivl om det skulle være hende. Så nu pisker hun mig igennem og propper flere og flere vægtskiver på, når hun synes det ser lidt for let ud for mig (.. det er ikke LET, Marlene. Jeg er ved at krepere.. Alt gør ondt..). Og jeg har ikke fortrudt, selvom vores første træning sammen (en mandag morgen kl 06:30 – whaaaaaat?!) var lige ved at tage livet af mig. Ikke mindst da Marlene meldte at jeg helst skulle træne 5 gange om ugen – 3 gange styrke og 2 gange HIIT/cardio. Noget af en mundfuld for en travl Agurk, men jeg prøver – og får kun ros for det der lykkes og ikke skældud for det der ikke gør. Jeg gider virkelig ikke skældes ud, når jeg står i træningcentret lidt over syv om morgenen. Ellers tak.

BRIDAL DIET - træning, kost og en status..Hun ser rar ud, ik? Det er hun. Også selvom det helt sikkert er mig, der har sagt alle de ting hun nævner i artiklen. 

Og det virker – Siden Marlene er kommet ind i billedet er der rykket både på styrken, på vægten, på fedtprocenten og på målebåndet – mere præcist er der røget 2kg rent fedt (igen – whaaaaat?!) og 17cm på.. well.. 2.5 uge. Hvis I vil se mere til Marlene så har hun lige skrevet et par artikler på woman.dk HER og så kan I følge hende på Instagram her..

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at afsløre mit blog-liv for Marlene, for der er jo ved Gud ingen grund til at hun skal have direkte adgang til alle mine kageopskrifter (“… nej jeg har slet ikke spist kage den sidste uge.. slet ikke.”) eller photo diaries fyldt med fritter og kolde Coors Lite fra New York, men et kort øjebliks brain-farting i et (kedeligt) møde imorges og bum, så havde jeg trykket “FOLLOW” på hendes profil. 1 time senere var hun der. “Sierh started following you!”.. Fordømt. Farvel fritter. Farvel vin. Farvel smørcroissant. Farvel bacon.

   

1 kommentar

  • […] så nu hænger den hjemme hos mine forældre og venter på den store dag. Og som jeg sagde til Marlene imorges (i et desperat forsøg på at afværge, at hun tværede mig helt ud), så må jeg ikke […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMMERLIV - og snarlig ferie..