SENSOMMER FEELS

Med verden om halsen

1-bybiehl-world-halskæde

“Jag är världsmedborgare – alla länder är mitt hem”. Det står der i lufthavnen i Stockholm. På Arlanda. Det har altid gjort stort indtryk på mig – og selvom det er noget tid siden jeg efterhånden er stødt på det neonlysende kunstværk, så tænker jeg tit på det. Jeg kan godt lide det. Det rammer mig. Jeg kan godt lide at betragte mig selv sådan, selvom det nok ikke helt er sandt:)

Anyways. Rejserne og eventyrerne vil nu stadig være en stor del af mig, selvom jeg snart har boet på Østerbro i 5 år. Gisp. 5 år. Tiden flyver. “Are you mobile?” blev jeg spurgt igår. Tja, tjo. “Fairly mobile. No kids. Married in a month.”, svarede jeg. “Bravo”, fik jeg retur. Bravo. Det siger de meget i Frankrig. Det klinger stadig skægt i mine ører. Nå, men eventyrerne drømmer jeg stadig om. Og udlandslængslen er der stadig. I øjeblikket reduceres den til de årlige 6 ferieuger, som tilgengæld så også maxes helt ud. De sidste mange uger er blevet brugt i New York, fordi der pludselig var en ny slags eventyr at udforske. Den slags der mere går på at opleve en hel fremmed hverdag, gennem øjnene på to små størrelser og deres forældre. De eventyr lakker også snart mod enden – men en sidste tur er allerede plottet i kalenderen og booket:)

Og den her halskæde. Den dumpede ind af min brevsprække på min 30 års fødselsdag. Med et kort – “Til den sødeste globetrotter vi kender<3”. Fra dem i New York. Rart. Så nu har jeg verden rundt om halsen. Hver eneste dag. Det synes jeg er en fin tanke. Den er fra ByBiehl og I kan finde den lige her.

2-bybiehl-world-halskæde

bybiehl-world-halskæde

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SENSOMMER FEELS