22 dage til bryllup..

DIY tavleskilt til bryllup

2-pinterest-kalligrafi-skilt-diy-bryllup-tavle

Weekendtid er dimse-tid, og nu hvor brylluppet nærmer sig, har jeg både anledning og undskyldning for at gå lidt amok. I den her weekend er det blevet til det her tavleskilt med kalligrafi, som jeg synes er ret hyggeligt. Det tog et par timer, men jeg elsker at sidde og fordybe mig i sådan noget – lade hænderne arbejde og hjernen slappe af, så tiden flyver lidt for mig, når jeg er igang med sådan nogle projekter. Jeg har efterhånden fået dimset en del her op til brylluppet, og jeg tror, at hvis jeg havde startet med at sætte mig ned og lave en to-do-liste, så havde jeg nok fået helt sved på panden og mærket stress-niveauerne stige. Det hele er sket som lidt henad vejen. En ny idé, der pludselig dukker op og skriger på at blive eksekveret så hurtigt jeg bare kan, og før man har set sig om har man lavet bordnumre, flagguirlander, tavleskilte og jeg ved snart ikke hvad. Det bliver lidt sjovt, at se det hele sammen, for som skrevet, har der aldrig været en stor forkromet plan. Det hele er ligesom spiret frem ligeså langsomt – et projekt af gangen:)

Nuvel – hvis nogen vil gøre mig kunsten efter, så får I her en lille DIY guide til det her tavleskilt, og ikke mindst til, hvordan man får lavet den fine kalligrafi-skrift, hvis ikke man liiiige er et naturtalent til den slags (which I’m not…).

kalligrafi-skilt-diy-bryllup-tavle

Pladen købte jeg i Silvan til en 5’er. Det var sådan en restplade de havde stående – jeg finder tit gode ting blandt deres reststykker. Det er sådan noget pap/spån-laminat-agtigt noget.

tavlelakTavlelakken har jeg haft stående i 1000 år uden rigtigt at vide, hvad skulle bruges til – nu fandt den endelig anvendelse! Den er fra Kreahobshop.

diy-inspiration-byllup

Penslen er også bare en billig sag fra Silvan – ikke den bedste jeg har haft, men til et projekt som det her er den fin.

smukt-kalligrafi-skilt

Mens malingen tørrede lavede jeg et skilt i Photoshop, som jeg fik printet på to stykker A4-papir på vores helt almindelige og old-gamle laserprinter. Det havde self været lettere bare at printe det direkte på A3, men det er jo trods alt de færreste, der har sådan en sag stående.

kalligrafi-DIY

Jeg tapede de to stykker papir sammen og bag på gav jeg dem en solid omgang kridt.

tavleskilt

Når bagsiden har fået et godt lag kridt, vendes papiret og sættes fast centreret med et par stykker tape, så det ikke får rykket sig for meget rundt. Herefter bruger man en blyant til at ‘trace’ bogstaverne – altså ligesom male oven på bogstaverne. På den måde får man lavet et kridtaftryk på pladen, som man kan tegne efter.

kalligrafi-for-dummies

Tuschen jeg bruger er sådan en “tavletusch” – den har jeg også haft liggende i tusind år, og den er også købt på Kreahobshop i sin tid:) De fåes i forskellige tykkelser – hvis jeg havde købt tuschen til det her formål, havde jeg nok købt en lille mindre variant. Start med tuschen nedefra, så man ikke får tværet kridtaftrykket af mens man skriver den øverste linje.

1-pinterest-kalligrafi-skilt-diy-bryllup-tavle

Og voila – det er dét! Tuschen kan ikke klare vand, så brug en tør klud til lige at tørre de værste kridtrester væk. Jeg har fået placeret min skrift skævt på skiltet – så nu behøver I ikke lave samme fejl;) Min tekst var simpelthen blevet printet skævt uden jeg havde opdaget det, så selvom jeg gjorde mig umage for at centrere papiret, så endte det sådan her. Tsk tsk. Nuvel. Det ser vel rustikt ud, og alt det der;)

pinterest-kalligrafi-skilt-diy-bryllup-tavle

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

22 dage til bryllup..