oktober 2016 – ACIE

EN GRISLINGE-FARVET VEN

monki-puff-dynejakke-coat-outfit-9-of-24

Jo. Lyder det ikke rart, og som noget vi alle burde have? Den kom i lørdags – min nye grislinge-farvede ven, og selvom min 5årige nevø var hurtig til at dømme den ‘fjollet’, så elsker jeg den lidt alligevel. På sådan en lidt skør og trodsig måde. For jeg kan jo godt se, hvad han mener, den lille kloge-Åge. Den ER fjollet. Men det er nu også meget rart – tænk sig, så kan man sidde der og være fjollet midt i mellem rudekurverter, realkreditlån og voksenjobs, og alligevel have sit barnagtige jeg med på slæb.

Og nej – den er jo ikke sådan specielt klassisk (mildly put) og et køb, som jeg i vanlige vendinger ville anbefale på det kraftigste (overtøj er jo virkelig noget, man bør holde klassisk, når nu man skal gå med det dag ind og dag ud). Nej, jeg havde nok ikke gidet købe den, hvis nu den havde været hammerdyr, men til 600kr kan jeg godt investere lidt i mit indre barn (/barbiedukke/grisling). Især når den samtidigt er varm og praktisk. Guderne skal vide, at de danske vintre er grå nok as is, så et lille skud lyserød er måske meget sundt for os alle:) Og så tror jeg altså også, at min niece på 3år vil synes den er virkelig flot og meget sej. Og dét er næsten alle pengene værd i sig selv – det går jo hurtigt (tydeligvis..) før de bare synes man er voksen og pinlig.

10 gode råd til et destination wedding

Vi venter stadig på vores bryllupsbilleder fra Italien, men har dog fået 15 previews – det her er et af dem og jeg elsker det! Vi havde valgt Milos fra Funkybird Photography, efter jeg havde fundet ham på StyleMePretty og han er bare så mega dygtig.

Funkybird photography Tuscan wedding castle Christine and Mads (13 of 15)

badge

Ret tidligt i processen – faktisk allerede mens vi stadig var i Californien – besluttede vi, at vi ville gå efter et romantisk get-away wedding i Toscana med vores nærmeste.. Vi drømte om afslappede varme dage, pool parties, en ikke for “stiv” bryllupsmiddag, et brag af en fest og tid med dem vi holder allermest af. I sidste ende endte det hele med at overgå vores vildeste drømme, men for et år siden gad jeg så godt, have læst sådan et indlæg som det her – så nu får I det. For hvor starter og slutter man, når man drømmer om et destination wedding?

  1. Beslut hvor I gerne vil hen og hvad drømmedestinationen er og gå herfra systematisk til værks – jeg gennemtrawlede nettet og havde flere locations i spil inden vi forelskede os hovedkulds i den smukke gamle vinborg midt i Toscana, som det altså endte med. En stor hjælp for mig, var StyleMePretty, TheKnot og ArtfullyWed – her kan man filtrere på destinations og der er altid listet en vendorguide og dermed et location-navn.
  2. Hav allerede styr på hvem der skal inviteres inden I leder efter location – det gælder om at finde noget, der passer perfekt i størrelsen. Vi vidste at vi ville lande omkring 40 og skulle bruge 20 værelser – det er jo en væsentlig faktor i jagten. Det kan jo ikke nytte noget at finde et sted, der så har enten 16 eller 37 værelser. Det gælder om at ramme!
  3. Tænk på transporten – vi ville gerne finde noget der var i max 2 timers afstand fra en lufthavn med direkte forbindelse fra Danmark… Og det lyder måske dumt – men overvej også lige hvilke flyselskaber der flyver direkte… Vi er loyale SAS-kunder og besluttede at holde os til SAS-destinationer, for jeg kan få stressknopper af tanken om at stå med 40 gæster i Kastrup dagen inden bryllup i Italien og blive mødt af et aflyst fly. I forbindelse med vores bryllup var fly-punktlighed altså et decideret kriterie. Overvej det – man er selvfølgelig aldrig sikret, men jeg sov bedre om natten. Virkelig.
  4. Wedding planner eller ej? Det er vist et temperaments-spørgsmål. Jeg hyggede mig jo virkelig meget, med at projektlede og lave+udtænke pyntløsninger der var transportable i et helt år op til brylluppet.. Hvis ikke man har det sådan, så hyr en weddingplanner og lad dem stå for det. Jeg har hørt mange gode ting om TrouwenInToscane!
  5. Do your vendor-research – igen, brug de store amerikanske weddingblogs til vendor-research! Her faldt jeg over Sonja fra Funkybird Weddings, som jeg havde god dialog med – hun er lidt et kryds mellem en weddingplanner og en florist, og hendes æstetik er spot on.
  6.  Hvem betaler hvad? Vi stod for alt andet end transporten – sammenlignet med bryllupper herhjemme kan man jo hurtigt blive inviteret til (fx) bryllup i Jylland, der både kræver bro+benzin+overnatning(er), som folk forventes selv at betale. Vi vidste at flybilletterne kunne fås billigere end dét benchmark og synes derfor at det var rimeligt. Men her må man jo nok se på sin egen familie+vennekreds, og hvad der er ‘normen’ – det kan jo variere!
  7. Vær indstillet på, I vil være nødt til at gå på kompromis med nogle ting – fx borddækning og service.. Ligegyldigt hvor meget jeg drømte om en smuk opdækning fra A Table Story, så kunne det jo ikke rigtigt lade sig gøre i Toscana. You win some, you lose some. Det bliver næste gang, vi skal holde stor fest!
  8. Lav køreplaner – det er egentlig et universelt tip, der også gælder “almindelige” bryllupper, men når man har gang i et flerdages-bryllup, så er der bare flere ting, der skal klappe. Jeg havde lavet helt detaljerede køreplaner, der time for time viste hvad der skulle ske og hvem der var ansvarlig. Dem delte jeg med alle vores vendors, samt med brudepiger+forlover, så vi var flere, der havde styr på det.
  9. …. Vær forberedt på, at afvige fra jeres køreplaner.. Især i Italien. Hehe;)
  10. Og giv slip – hvis I har gjort det store forarbejde, lavet klare aftaler med jeres vendors på skrift, sørget for at underskrive kontrakter (med fotograf, DJ, florist, location etc etc), så når man til et tidspunkt, hvor man bare må læne sig tilbage og tro på det. Det gjorde vi – og i sidste ende endte alle vores vendors med fuldstændigt at overlevere og alt spillede.

Indlægget er udgivet i samarbejde med SAS, som gav os vores flybilletter til Bologna i bryllupsgave.

10 hyggelige weekend-ting

entre-makeouver-(1-of-2)

  1. Nu hvor brylluppet er overstået, peger mine kreative juices allesammen i én retning – bolig. Jeg drømmer om hus, men indtil det rigtige er fundet, er jeg gået igang med at toptune Kajen, så den kan være klar til et evt. salg. I denne weekend er det entréen der får en make-over. En lyserød én af slagsen i form af en hyggelig DIY – I’ll keep you posted!
  2. Vi skal på date i aften – jeg ved ikke hvorhen, for det er en overraskelse. Jeg ved bare, at jeg har fået strenge ordre på at være s.u.l.t.e.n.. Spændende!
  3. Vi har været forbi Playgrounds Stock og Sample-sale her til formiddag – det blev til nye ski (juhuuuuu!!!) til os begge, nye trådsløse headphone til mig (til kontoret… #openoffice..) og en douhcebag skitaske, stærk hjulpet af Emilys drømmemand. Og mens vi var fuld gang med at brænde penge af, rendte vi også ind i LaChrissens Christoffer. Der er virkeligt gode ting, så skynd jer lige forbi… #theplacetobe
  4. Jeg bruger hele weekenden i mine nye weekend-pants. De er for optur.
  5. Jeg bagte min bedste brownie til arbejdet i torsdags og der er stadig leftovers… Yasss.
  6. Tilbage til det med huset – vi skal faktisk ud og se på to af slagsen imorgen formiddag….
  7. Men i morgen eftermiddag, har jeg en aftale med damerne og verdens bedste varme kakao på Pixie – sådan én drak jeg også på min allerførste date med Skjorten for snart mange år siden<3
  8. Speaking of, det der med bolig-upgrades. Til min følle sidste år, fik jeg den her flotte lampe af min mand – den var i rest, og 9 dage senere friede han og vi begyndte at spare til et bryllup, så derfor har jeg ikke fået den endnu. Men sikke et held – for jeg har lige købt den her istedet. Jeg glæder mig til at få den op og hænge over vores spisebord! (de leverer desværre ikke til Danmark, men min mand er jævnligt i Helsingborg these days, så vi har bestilt til afhentning i butik – det kan man jo). 
  9. … Og så fik jeg også lige kastet to flåååtte ananas-lamper med i kurven til vores soveværelse, der fik en makeover i sidste weekend. Det må I også lige få set. Skal bare male nye sengeborde færdig først!
  10. Jeg skød weekenden igang i IKEA igår aftes…. Jeg burde få en slags medalje. Faktisk.

En grislinge-farvet ven

monki puff dynejakke coat outfit (9 of 24)
Jo. Lyder det ikke rart, og som noget vi alle burde have? Den kom i lørdags – min nye grislinge-farvede ven, og selvom min 5årige nevø var hurtig til at dømme den ‘fjollet’, så elsker jeg den lidt alligevel. På sådan en lidt skør og trodsig måde. For jeg kan jo godt se, hvad han mener, den lille kloge-Åge. Den ER fjollet. Men det er nu også meget rart – tænk sig, så kan man sidde der og være fjollet midt i mellem rudekurverter, realkreditlån og voksenjobs, og alligevel have sit barnagtige jeg med på slæb.

Og nej – den er jo ikke sådan specielt klassisk (mildly put) og et køb, som jeg i vanlige vendinger ville anbefale på det kraftigste (overtøj er jo virkelig noget, man bør holde klassisk, når nu man skal gå med det dag ind og dag ud). Nej, jeg havde nok ikke gidet købe den, hvis nu den havde været hammerdyr, men til 600kr kan jeg godt investere lidt i mit indre barn (/barbiedukke/grisling). Især når den samtidigt er varm og praktisk. Guderne skal vide, at de danske vintre er grå nok as is, så et lille skud lyserød er måske meget sundt for os alle:) Og så tror jeg altså også, at min niece på 3år vil synes den er virkelig flot og meget sej. Og dét er næsten alle pengene værd i sig selv – det går jo hurtigt (tydeligvis..) før de bare synes man er voksen og pinlig.

Jeans -Weekday // Sneaks – Isabel Marant // Coat – Monki // Knit – Moss // Bag – Balenciaga

 

monki-puff-dynejakke-coat-outfit-(10-of-24)

monki puff dynejakke coat outfit (1 of 24)

monki puff dynejakke coat outfit (3 of 24)

monki puff dynejakke coat outfit (8 of 24)

monki puff dynejakke coat outfit (13 of 24)


monki-puff-dynejakke-coat-outfit-(11-of-24)

Louboutin Pigalle

Louboutin nude pigalle 85mm (3 of 4)

Jeg har slet ikke fået vist jer min morgengave fra Skjorten – et par klassiske Louboutin Pigalle i nude lak. Han sætter pris på det klassiske, min mand, og de har stået på min ønskeliste længe, så lykken var stor. Vi udvekslede faktisk morgengaver på selve bryllupsdagen og ikke morgenen efter – vi skulle nemlig tidligt afsted til Italien og tog allerede fra D’Angleterre kl 7 næste morgen, så vi prioriterede at gøre det dagen før, så vi kunne sidde og nyde det lidt bedre uden at stresse over, at skulle ud af døren.

Jeg havde absolut ingen idé om, hvad kan ville finde på, og jeg tror også, at han selv havde været lidt presset over projektet undervejs, haha – jeg har ihvertfald hørt, at mine brudepiger har haft en finger med i spillet også, og de kender mig jo heldigvis godt allesammen. Igår blev de indviet – vi fejrede vores threeweekiversary på Salon39 med cocktails og burgers<3

Iøvrigt og hvis nogen skulle være interesserede – jeg har dem også i sort, men har faktisk sat dem til salg på min Tictail. Jeg synes 100mm er for høj (ja, jeg er lidt mormor), så jeg vil gerne have dem i 85mm istedet. I kan finde dem her.

Min gave til ham? Den skal jeg også nok fortælle om i et eget indlæg! (#tease)

Louboutin nude pigalle 85mm (4 of 4)Louboutin nude pigalle 85mm (1 of 4)

 

Older posts