Du læser nu
Om mit #WeddingGlamSquad

Om mit #WeddingGlamSquad

christine-mads-248-of-347

Ok – det må være på sin plads med lidt wedding talk igen, for I sidder nok nogle sommerbrude derude, og er i fuld sving med planlægningen. Man vil jo gerne være sit smukkeste jeg på sin bryllupsdag, og derfor vil de fleste nok også få samlet et lille #Glamsquad omkring sig. Nedenfor får I min beautytimeline, samt hvilke skønheds-damer jeg lagde min lid til.

  • 10 måneder før: 
    • TRÆNING: Jeg gik i gang med at træne. De første 6 måneder trænede jeg alene 2-3 gange om ugen og tabte mig de første 10kg. De sidste 4mdr trænede jeg sammen med Marlene og tabte mig yderligere 7kg. Det lyder voldsomt, men husk nu på, at jeg er noget længere end de fleste;) Jeg træner stadig med Marlene og kan altså virkelig anbefale hende – hun er typen, der sprudler af positiv energi, hepper ufortrødent og aldrig skælder ud. Yndlings-coach<3 Læs mere om min træning med Marlene + lidt om kosten i min bridal diet her.
    • COOLSCULPTING: Jeg fik lavet Coolsculpting på armene hos N’Age – det kan jeg også varmt anbefale. Præcis hvor meget Coolsculpting gav vs. hvor meget der var vægttab og træning er lidt svært at sige, men det var helt tydeligt, at der var en effekt. Læs mere om min oplevelse her.
  • 6 måneder før:
    • BRYN: Efter at have været lidt doven på bryn-fronten i et års tid, begyndte jeg igen at få dem nusset og pusset. Jeg valgte at gå hos DollFace, der tager 215kr for en gang bryn-love. Det synes jeg er super rimeligt (ihvertfald i København’sk målestok). 
  • 3 måneder før:
    • HÅR: Jeg har virkelig haft svært ved at finde en ‘permanent’ frisør – jeg har shoppet rundt og været den max illoyale kunde. En kollega anbefalede Tornsberg op til brylluppet og jeg besluttede at give det et skud. Hvis man ikke har en ‘fast’ frisør vil jeg anbefale, at man planlægger i så god tid, at man vil kunne lave damage control, hvis det viser sig at gå helt galt. Jeg var til frisøren ca 3 måneder før brylluppet og så igen 2,5 uge inden brylluppet for touch up. Det var perfekt.
    • ACID-PEELS: Jeg fik lavet 2 syre-peels op til brylluppet for at sikre ‘that wedding glow’. Det var helt perfekt. Jeg fik dem lavet af en sød kollega på job, der havde brug for en testkanin, men præcis samme behandling kan fås flere steder i landet – bla. hos N’Age.
  • Ugen op til:
    • VIPPER & NEGLE: Jeg fik lavet vipper og negle hos min ‘faste’ vippe-dame Julie. Hende har jeg skrevet om hér, og hende har jeg gået hos i flere år. Jeg får a.l.t.i.d. ros for mine vippers naturlige look, men til brylluppet gav Julie den self ekstra gas med både længde og volumen. Neglene holdt vi helt nude på både hænder og fødder.
    • ANSIGTSBEHANDLING & MASSAGE: Dagen inden brylluppet lod jeg mig forkæle med en oxygen-facial hos Amazing Space. Igen var det for at sikre, den perfekte wedding glow. Jeg kombinerede ansigtsbehandlingen med en gang massage, og det var guld værd. Skuldrene faldt lige 10cm. 
  • På dagen:
    • HÅR: Jeg valgte at få Hannah fra PowderRoom til at sætte mit hår. Jeg var til en prøveopsætning et par uger i forvejen og vi klikkede fra start – hun forstod mine tanker og lavede lige præcis den frisure jeg havde haft i tankerne.
    • MAKEUP: Hende har vi snakket om, men for god ordens skyld – jeg havde selveste Sine Ginsborg til at stå for mit brudelook og jeg har aldrig været smukkere. Det skrev jeg om her.

Jo d’damer – der skal altså en indsats til, for at få pudset sådan en agurk af, haha. Ej. Alle skal gøre præcis som de vil. Jeg er en beauty-dukke (ikke i dette forum, men consider where I work, haha), og eeeeelsker den slags pampering. Jeg følte mig GLOWING på min bryllupsdag og i dagene efterfølgende i Italien. Uden et bryllup i kikkerten, kan jeg godt mærke på mig selv, at jeg ikke prioriterer alle de beauty-rutiner ligeså højt, men der er dog nogle ting jeg stædigt holder fast ved – træningen med Marlene (men på mindre blus), vipperne hos Julie og så har jeg en ambition om at nå til frisøren en gang hvert halve år – jeg har tidligere været ret slem til bare at lade køkkensaksen klare det værste;)

Billede: FunkyBird Photography©

 Kommentarer (16)
  • Hej Acie (Christine)
    Det er et gammelt indlæg – I know og ved at du måske slet ikke læser det. Men nu er der 3 uger til mit bryllup og jeg er ved at få stress over mit look. Er så nervøs for at det ikke bliver så godt som jeg har gået og drømt om de sidste mange måneder. I går fik jeg lavet prøve-make-up. Og min store bekymring er at blive for malet, når man bare er vant til lydt concealer og pudder, så er det ret voldsomt at få lag på lag af Foundation og det bliver lagt tykt når det skal holde så mange timer. Hvad var dine overvejelser omkring at se smuk ud på billeder og på afstand men samtidig også lækker og naturlig smuk foran din udkårne, som jo skal se dig helt tæt på?

    • Åh – det er et godt spørgsmål. Jeg er klart farvet af at være blogger og se på utroligt mange billeder af mig selv… Jeg synes det gælder om at finde en gylden mellemvej – og husk, at de gode fotografer bruger optik (altså – kameraer og linser), som giver et smukt blødt lysfald og en fin jævn hud… Og hvis ikke de gør det fra start af, så vil de helt sikkert efterredigere billederne, så du kommer til at se smuk ud, uden flere lag foundation!

      Mit råd: hold dig til et enkelt lag foundation, men find én der dækker lidt mere end din sædvanlige farvede dagcreme/BB creme eller hvad du nu bruger.. Og vælg én der er ‘long wear’ – både fordi det er en lang dag, men også fordi du skal give virkelig mange kram og helst ikke vil have dit ansigt tværet ud på 17 jakkesæt eller smukke kjoler 🙂

  • Lækkert med sådan en tjekliste! Jeg er gået i gang med at få styr på min hud. Den kræver lige en ekstra indsats. Og så kroppen – der skal skrues lidt op for træningsrutinen, gerne inden første kjoleprøvning, så jeg kan få bare lidt en idé om, hvordan jeg kommer til at se ud 🙂

  • Du ser knivskarp ud! Vildt godt gået
    med vægttabet! Kunne være fedt at høre mere om hvordandu gjorde til inspiration?

  • Jeg elsker alt dit bryllupssnak! Jeg kunne godt tænke mig at hører lidt om dine brudepiger, hvordan du valgt hvem det skulle være samt hvad kjoler du valgt til dem : ))

  • Super fint indlæg, Acie 🙂

    Et lille spørgsmål herfra:
    Jeg vil rigtig gerne have ordnet mine bryn hos en professionel, men jeg er vildt nervøs for at havne hos en, der har en helt anden smag end mig, i hvad der er pænt (det har jeg prøvet ved frisør ift. frisure flere gange, og det har været maks træls 😀 ). Skal man mon bare springe ud i det? Er det en bestemt kosmetolog hos Dollface, du kan anbefale? Synes i hvert fald dine bryn ser fine ud 😀

    • Jeg synes bare du skal springe ud i det – jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse:) Jeg har ikke nogen specifik jeg kan anbefale hos DollFace – bare husk på, at dine bryn vil være noget mørke de første 24timer efter du har fået det gjort. De skal lige falde til – så bliv ikke forskrækket 🙂

  • Du ser fantastisk ud!
    Jeg bliver simpelthen nød til at rose dig for en helt igennem fantastisk blog – du er virkelig en ener med gennemarbejdede indlæg, og høj kvalitet i både indhold og layout.
    Glæder mig til at følge Jeres husprojekt 🙂
    Rigtig god lørdag!

  • Wauw! Selvom der er lange udsigter til mit bryllup, så har jeg troligt fulgt med, når du har skrevet om dit næsten magiske et af slagsen! Og total sejt, at du har nået så meget med din træning! Jeg har selv formået at tabe 30 kg, så jeg om nogen ved hvor meget det kræver. kæmpe skulderklap! <3

  • Du så super smuk ud!
    Hvis du ikke er vildt træt af at snakke bryllup (det er jeg altså ikke! ;-)) vil jeg også rigtig gerne høre om dine brudepigers rolle i jeres bryllup 🙂

  • Virkelig fint overblik, skal helt sikkert plukke nogle ting ud til mine egne forberedelser 🙂 Men et lille spørgsmål, er selv gået hårdt ind i vægttab (håber på 8-10kg, jeg er også lang), men havde du ikke problemer med kjolen når du tabte dig så meget? Jeg synes man skal købe den så tidligt at man jo ikke når halvt i mål med vægten før den skal købes. Eller hvordan gjorde du det?

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top