Du læser nu
Opskrift: citrontærte med marengs

Opskrift: citrontærte med marengs

opskrift-citrontaerte-marengs-22-of-23

…. Eller Tarte Citron Meringuée <3 En så stor favorit herhjemme, at vi valgte at det skulle være desserten til vores bryllupsmiddag og heldigvis kunne min hjemmegjorte variant leve op til både de høje forventninger og krav. “Wauw!”, sagde Skjorten efter første bid, alt imens jeg stod ovre i køkkenet og smeltede af stolthed.

Jeg har været lidt tilbageholden med at give mig i kast med det her projekt, for det er jo nærmest bound to go wrong, når forventningerne er i top og sværhedsgraden lige så… Men vores 6mdrs bryllupsdag virkedesom en helt oplagt anledning til at give det et skud og heldigvis viste det sig faktisk, at være langt mindre svært end jeg havde frygtet. Og med min mands begejstrede reaktion frisk i erindring, tør jeg godt love, at det ikke var sidste gang jeg har lavet lemon meringue pie. Mhhmmmmm det smager godt.

opskrift-citrontaerte-marengs-19-of-23

Ingredienser:

MØRDEJ
300 g mel
150 g blødt smør
80 g flormelis
2 tsk vanillesukker
1 æg

CITRONCREME
Saft og skal fra 3 store øko-citroner
100 g sukker
2 hele æg
1.5 dl fløde

MARENGS
100 g æggehvide (ca. 3 æg)
100g florsukker

opskrift-citrontaerte-marengs-2-of-5

Mørdej

  • Smørret smuldres i melet sammen med flormelis og vanilje. Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt i en fast klump. Den skal ikke æltes!
  • Sæt dejen i køleskabeti minimum 30 minutter… Jeg lader gerne min stå endnu længere. Rul den derefter tyndt ud (lettest på folie) og læg den over tærteformen. Sørg for, at dejen følger formens kant og stik huller i bunden med en gaffel.
  • Bag blindt (altså med bagepapir over fyldt med enten bønner, kikærter el.lign, for at at undgå at dejen hæver op) ved 220 grader varmluft i cirka 15 min. eller til dejen er let gylden

opskrift-citrontaerte-marengs-10-of-23

opskrift-citrontaerte-marengs-5-of-5

Citroncreme

  • Pisk citronsaft, sukker, æg og citronskal. Tilsæt fløden og pisk til du får en cremet masse.
  • Hæld cremen i tærteformen og bag den ved 150 grader i cirka 30-40 minutter til cremen er blevet nogenlunde fast og ikke flyder rundt i formen. Lad herefter tærten køle af.

opskrift-citrontaerte-marengs-23-of-23opskrift-citrontaerte-marengs-2-of-23 opskrift-citrontaerte-marengs-4-of-23opskrift-citrontaerte-marengs-7-of-23

Marengs

  • Pisk flormelis og æggehvider til en let og luftig masse. Den skal piskes så stift at man kan vende skålen på hovedet uden at det vælter ud.
  • Fyld enten massen på en sprøjtepose og lav små dekorative dutter eller kør de rustikke (… dovne) stil som mig og klask marengsen lidt tilfældigt på kagen.
  • Brug enten ovnens grillfunktion eller en lille brænder til at ‘brune’ marengslåget. Sidstnævnte er klart lettest at styre, så den vej valgte jeg.

opskrift-citrontaerte-marengs-16-of-23opskrift-citrontaerte-marengs-6-of-23 opskrift-citrontaerte-marengs-20-of-23

 Kommentarer (6)
  • EJ den ser god! Den skal jeg så meget lave på lørdag når jeg får gæster 😎 Men jeg har lige et (muligvis dumt) spørgsmål: Serverer man den lun eller kold? 😅 Jeg kan ikke helt finde ud af det, når nu der er marengslåg på…

  • Jeg elsker alting citron. Det har MÅ være weekendens projekt. Der er alligevel et par venner jeg trænger til at se over kaffe og kage. Tak for opskrift <3

  • Ih den opskrift er perfekt timet! :p Jeg går på barsel i morgen og elsker alting syrligt – lemon merinque pie er altid yndlingsdessert!! Må helt klart afprøves nu hvor der bliver lidt tid derhjemme 😀 De billeder kan man jo ikke ignorere 😉

    • Haha – og den er altså virkelig god! Rigtig god barsel – ih, det må være spændende <3

  • Åh. Den ser simpelthen så mega god ud den kage! Der har du gjort et godt stykke arbejde 🙂
    Jeg har en kæreste der elsker syrlige ting, så tror jeg den vil falde i god jord herhjemme. Måske et projekt til påsken?

    • Tak, hvor er du sød – og det tror jeg bestemt du har ret i. Oplagt påskeprojekt <3

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top